Videnskab

Lithografisk tavle

Forsøgsapparat

Prøveblade tagne ved praktiske Forsøg og som viser Apparatets Følsomhed. Maalestok 1:4,5

Hirschmann's Kvægsølvafbryder

Max Kohl's Kvægsølvafbryder

Max Kohl's Platin-Rapid-Afbryder

Hittorff's eller Crooke's Rør

Fokuslampe

Fig. VI. a-b Skærm. c Lampen. d Fremmedlegemet; Fig. VII. Bogstaverne betegner det samme som Fig. VI

Fig. VIII.

Afbildninger af den i afhandlingen omtalte Kartoffelvegetation, medens den endnu er fuldstændigt usynlig for ubevæbnet øje

Trehalset Wolffsk 4 liter flaske

Fresenius flaske

En 8 liter flaske fyldt i sin nederste trediedel med slam fra bunden af kanalen ud for det ene store kloakudløb

Tavle I. Fig. 1. præparat af raadent, 41/2 måned gammelt tuberkuløst expektorat. Fig. 2. præparat fra overfladevegetation på luftinficeret næringsvædske. Fig. 3. Præparat fra luftinficeret vatprop. Fig. 4. præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kondensationsvand behandlet paa samme maade.

tavle II. Fig. 1. Præparat fra overfladen af kanalvand der havde henstaaet nogle dage over mudder og i berøring med athmosfærisk luft. Fig. 2. Fra samme efter 5 døgns henstand i berøring med de spontant udviklede luftarter. Fig. 3. Fra samme efter 25 døgns henstand på samme maade. Fig. 4. Præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kjødvandsgelatine taget 24 timer efter blanding med kondensationsvand

Fig. 1. Dækglasaftryk af urglaskultur paa et sted, hvor to podefurer krydses. Vegetationen er 2 døgn gammel. Fig. 2. Som foregaaende. Vegetationen er 4 døgn gammel. Fig. 3. To større og to små kolonier, 12 døgn gamle, udvikledes nede i gelatinens masse, udtagne og behandlede paa den pag. 18 angivne maade. Fig. 4. En anden lignende koloni behandlet paa samme maade men udbredt ved tryk paa dækglasset. Fig. 5. Den stærkt farvede rand af tre fire lignende kolonier, 20 døgn gamle, sammenvoxede under udviklingen. Fig. 6. Karakteristisk tre døgn gammel vegetation paa og udenom et par kartoffelceller. Fig. 7. Sporedannelse i reagensglas- (Pepton-Gelatine) kultur efter 31/2 døgns henstand ved 35 grader. Fig. 8. Dækglasaftryk af urglaskultur. Podefurevegetation 13 døgn gammel. Fig. 9. Ligesaa. Podefurevegetationen er 22 døgn gammel. Fig. 10. Ligesaa. Podefurevegetationen er 24 døgn gammel. Fig. 11. Ligesaa. Podefurevegetationen er 29 døgn gammel.

Jorden. Fordeling af Land og Vand

Bøjet Rør m. Vædske

Bøjet Rør m. Vædske

PL. I. Isotermer i Januar

Pl. II Isotermer i Juli

Fig. 20. Brintudviklingsapparat; Fig. 21. Fosfor forbrændes under Klokke

Fig. 25. Albuvener

Fig. 27. Stærkt forstørrede Blodlegemer enkeltvis og i Ruller, a. set fra Fladen, b. set fra Kanten; Fig. 28. Røde Blodlegemer af forskellige Hvirveldyr. 1 af Mennesket (med Fibrintraade), 2 samme, ordnede i Ruller, 3 samme, set fra Fladen og fra Kanten, 4 af Kamelen. 5 af Duen, 6 af Frøen, 7 af en Fisk (Cobitis), 8 af en Vandsalamander, 9 af Høraalen (Ammocoetes), 10 af Hulepadden (Proteus). Alle set ved samme Forstørrelse, a. fra Fladen, b. fra Kanten.

Fig. 28 Blodtælling. En fortyndet Bloddraabe set under Mikroskopet. Hver af Kvadratens Sider maaler 1/5 Millimeter; Fig. 29 Hæmoglobin eller Blodkrystaller. 1 af Menneskeblod, 2 af Marsvinets Blod, 3 af Egernets Blod

Fig 29. Hvidt Blodlegeme i amøboid Bevægelse, antagende flere Former (stærk Forst)

Fig. 30. Blod anbragt Klokke for at uddrage Luftarterne af det; a Blodet før Luften er pumpet ud; b efter at Luften er pumpet ud; K Luftpumpens Klokke paa dens Tallerken: A Glaskar med Blod; V de af Blodet udtømte Luftarter, der senere samles i Røret B.

Fig. 31. Tværsnit af Aortas (Storpulsaarens) Væg. (c. 30 Gange forstørret). 1 Den indre Hinde, 2 den mellemste Hinde med c Muskelfibre og d elastiske Traade, 3 den ydre Hinde; Fig. 32. Epitelceller fra Karrenes indre Hinde (350 Gange forstørret); Fig. 33. Muskel traade ra Karrenes mellemste Hinde (350 G. forst); Fig. 34. Net af elastiske Traade fra den indre Hinde af Lungearterien (350 Gange forstørret.)

Franklin med Dragen

Fig. 6 Tintometer

Kælder i Blaataarn

Plan af Blaataarn og Ringmuren

Snit gennem Blaataarn og Ringmuren, A-B; Snit gennem Blaataarn, C-D

Plan af Ringmuren

Staalvinkel, Vinkel og Vaterpas

Fig. 2. Engelsk Naftalin-Karburator.

Fig. 3. Værkfører Nielsens Acetylen-Generator.

4. Ingeniør Bergsøes Acetylen-Generator.

Fig. 35. Veneklapper; Fig. 36. Skematisk Fremstilling af Haarkarnettet, a Arterie, b Vene, c Haarkar

Fig. 37. Haarkar i Leveren (45 Gange forst.); Fig. 38. Haarkar i Lungen (60 gange forst.)

Fig. 39. Haarkar i Øjet (10 gange forst.); Fig. 40. Bygningen af en af de fineste Arteriegrene og af Haarkar (300 Gange forstørret)

Fig. 41. Portaaren og dens Grene. E. Mave, I. Tarm, F. Lever, R. Milt, VP. Portaare, VH. Levervene; Fig. 42. Gennemsnit af Hjertet i skematisk Fremstilling. VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, VF Venstre Forkammer, A Aorta. LA Lungearterien, NH Nederste Hulaare, ØH Øverste Hulaare, LV Lungevener

Fig. 43. Menneskets Hjerte og Lunger. Lungerne er rykket lidi tilbage for at vise hele Hjertet VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, HF Højre Forkammer, A Aorta, HV Hulvene, a a Arterier, V V Vener, L Luftrøret; Fig. 44. Hjerteklapperne set oven fra (Forkam- rene er borttagne). 1 Klap mellem højre For- kammer og højre Hjertekammer (trefliget), 3 Klap mellem venstre Forkammer og venstre Hjerte- kammer (tofliget), 4 Aortaklap, 5 Lungearterieklap

Fig. 4 5. Oversigt over Legemets Pulsaarer. Man ser, hvorledes Aorta (Storpulsaaren) ved sin Bøjning afgiver Grene til Hoved og Arme, at den dernæst udsender en stor Mængde større og mindre Grene og endelig deler sig i Baglemmernes to store Arteriestammer. Mange af Grenene er overskaarne, af andre er Forgreningen fremstillet

Fig. 46. a. Længdesnit af en af de store Pulsaarer ved dens Udspring fra Hjertet, h Hjertekammer, k Klap, p Pulsaare b. Samme med Klappernes Rande liggende op til hinanden, som Tilfældet er, naar Blodet strømmer tilbage mod Hjertet; Fig. 47. En af de store Pulsaarer ved dens Udspring fra Hjertet, opklippet og bredt ud. Man ser de tre Klapper

Fig. 48. Skematisk Fremstilling af Menneskets Hjerte og Kredsløb. hF højre Forkammer, hH højre Hjertekammer, vF venstre Forkammer, vH venstre Hjertekammer; B Legemsblodaare, P Legemspulsaare, H Legemets Haarkarnet, Lb Lungearterie. Lp Lungevene, Lh Lungeres Haarkarnet. Pilene antyder Blodstrømmens Retning

Fig 49. Apparat til at aftegne Pulsbevægelserne og vise Blodtrykket i Arterierne. B Arterie med indbundet Rør, A et L’-bøjet Rør fyldt med Kvægsølv, c Hyldemarv, der bærer et Tegneapparat, f Cylinder, der bevæges rundt af et Urværk, e Tegning af Pulsbevægelserne

Fig. 50. Karforbindelser, der har udviklet sig i Løber af 3 Maaneder, efter en Underbinding af Laararterien; Fig. 51. En Fingers Lymfekar

Fig. 52. Lymfekirtler paa den højre Arm; Fig. 53. Tværsnit af en Lymfekirtel, a Kirtelvævets Masker, dels tomme dels indeholdende Lymfelegemer, b større Lymfegange under Kapslen, c Kirtlens Kapsel

Fig. 54. Kyluskar. T Tarmstykke. A Aorta. L K Lymfekar D T venstre Brystgang (Ductus thoracicus). G Lymfekirtler

Fig. 55. Tværsnit af Milten (naturlig Størrelse); paa Snittet ses Miltens fibrøse Traade

Fig. 56. En af Miltens Pulsaarer med smaa Miltindeholder mange Blodlegemer (10 Gange forstørret)

Fig. 1

Fig. 2

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.; Fig. 6.

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Fig. 10.

Fig. 12.

Fig. 13.

Fig. 14.

Fig. 15.

Fig. 16.

Fig. 18.

Fig. 19.

Fig. 20.

Tab. 1

Tab. II

Fig. 29. Dimensioner; Fig. 31. Dimensioner

Fig. 33. Dimensioner; Fig 34. Fotografi af en Bogreol.

Fig. 35. Dimensioner; Fig. 36.Dimensioner; Fig. 37. Dimensioner

Fig. 38. Dimensioner

Fig. 51. Dimensioner; Fig. 52. Dimensioner

Fig. 63. Fotografi af et Fabrikslokale.

Fig. 79. Dimensioner; Fig. 80. Dimensioner

Fig. 81. Dimensioner; Fig. 82. Dimensioner; Fig. 83. Dimensioner; Fig. 84. Dimensioner

Fig. 12. Snit af æggestokken af et nyfødt barn; stærkt forstørret. Der ses rækker og grupper af æg, alle omtrent ens udviklede. (Efter Quains anatomy).; Fig. 13. Snit af en kønsmoden æggestok; forstørret. Æg ses på forskellige stadier af modning: kønsorganer vokser samtidig stærkt og meget hurtigt, således som det ses af afbildningerne (fig. 14) af de indvendige kønsorganer hos lOårig og en 14årig pige og 20årig ung kvinde. Endvidere brede, hudens fedtlag tager til former skabes. der dannes om ægcellen (c) en vædskefyldt hule, som vokser ud mod æggestokkens overflade, og når ægget er modent, brister og slynger ægcellen ind i æggelederen. (Efter Quains anatomy).

Fig. 14. De indvendige kønsorganer af A 10-årig pige; li 14- årig pige, endnu ikke menstrueret; C 20 årig kvinde. Organet i midten er livmoderen; fra dens øverste hjørner udgår de tragtformede, snoede æggeledere. Under dem ses de mandelformede æggestokke. Det hele er holdt sammen af en hinde, der som en kappe slår sig over organerne. Halv naturlig størrelse.

Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger).

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Fig 19. En Neuron. c. ganglie-cellen, d. dendriterne. a. axonen med marv-skede.; Fig. 20. Ganlieceller, meget stærkt forstørret. Efter Villinger. a. Pyramideformet celle med udløbere, lig den i den skematiske tegning fig. 19 afbillede. Man ser det fine net af tråde, der gennemkrydser cellen, og hvorfra udlø-berne udgår. b. Tigroidlegemerne i en stjerneformet gangliecelle

Fig. 21. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes udside. (Efter Villiger), a. bevægecentret og følecentret, adskilte ved den dybe centralfure. b. hørecentret.; Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.); Fig. 24. Store associationsstrøg fra pandelappen til isse-, nakke- og tindingelappen og fra pandelappen til tindingelappen. (Efter Villiger).

Fig. 25. Lodret gennemsnit gennem en hjernevinding, visende tangential-lagene. (efter Kaës). a. projekt-tionsbanernes udstråling i hjerne-vindingen. b. associationsbaner fra vinding til vinding. c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26.

Fig. 28. Et segment af rygmarven med derfra udgående føle, nervebundt (—>) og moto- risk nervebundt (<—). På snitfladen ses rygmarvens grå centralsubstans af form som et 77; man ser refleks- buen fra følenerven gå til de store bevægeceller i cen- tralsubstansens forhorn og derfra ud til bevægenerven.

Fig. 29. Skema af den automatiske og af refleks-bevægelsen.

Fig 31. Skematisk afbildning af ergografens princip.

Fig. 36. En følepasser.

Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje.

Fig. 49 Dreng med visne, lamme venstre lemmer efter børnelamhed.

Fig. 50. Lodret gennemsnit tæt ved midtlinjen gennem næsehulen, svælg, mundhule og strube. (Efter Parker), a. Den kølleformede hjernedel, hvorfra lugtenerverne (b) udgår; disse nerver trænger gennem sibenets fine huller og udbreder sig i den øverste del af næseslimhinden. c. Næsehulens udvendige væg med muslingebenene. d. Svælgmandlen. e. Mundingen af det Eustachiske rør. g. drøvlen, f. Ganemandlen.

Fig. 51. Samme lodrette gennemsnit gennem svælg osv. som fig. 50, ind i hvilket er tegnet den stærkt forstørrede svælgmandel, den adenoide vegetation (d), og den stærkt for- størrede ganemandel (/). Drøvlen (3') er skudt tilbage. Man lægge mærke til, at åbningen af det Eustachiske rør helt er dækket af vegetationen.

Fig. 52. »Det adenoide fysiognomi«. (Efter Parker).

Fig. 53. Svælg med stærkt forstør- rede mandler. Drøvlen er i klemme mellem dem og trængt tilbage.

Fig. 56. Vækstskiverne i skinnebenet og i en hvirvel.; Fig. 57. Rygraden i profil med dens 3 normale krum- ninger i det lodrette midtplan. Ved (a) den øverste led flade af kryds- benet, hvorfra hvirvel- søjlen hæver sig.

Fig. 58. De kompensatoriske krumninger ved sidebøjning af hvirvelsøjlen.

Fig 59. Stærk forkrumning af rygraden. Dette skelet viser tydeligt de kom- pensatoriske krumninger. Univer- sitetets patolog, anatom, musæum.; Fig. 60. Stærk forkrumning af rygraden med forsnævring af venstre side af bryst- kassen. Universitetets patolog, ana- tom. musæum.

Fig. 72. Diagram der viser lysindfaldet pä de inderste arbejdspladser i en skolebygning ovenover tagryggen af et 5 etages genbohus ved gadebredde af 20 ni. og 30 m. Skolestuens højde 4 m. dens dybde 6 m.

Fig. 2. Centrifugalkraften bringer Rytteren og Hesten til at hælde sig indad imod Midten af Cirkus.

Fig. 3. Mekanismen i et Penduluhr: A. Aksen, CD. Valsen, hvorpaa Klokkesnoren oprindes, P Kontravægten. ; Fig. 4. Tandhjulet med Hæmværket. D. Aksen, som gaar rundt, eftersom Loddet synker. BCA. Hæmværket, A. Fæstepunktet for Pendulet.

Fig. 6. Foucaults Pendul

Fig. 9. Sikker Ligevægt. ; Fig. 10 . Usikker Ligevægt.

Fig. 23. Cylinderen P, i hvilken Stemplet p bevæger sig, Dampen kommer igennem de tvende Rør TT over og under Stemplet ind i Cylinderen ved den Virksomhed, der udøves af Ventilerne i Siderøret

Fig. 25. Pascals Lov; et Tryk, anbragt i P, for-planter sig i alle Retninger med en Styrke, der beror paa Størrelsen af den Flade, som er udsat for Trykket.

Fig. 33. Naturlig Magnet eller Magnetsten. HH Polerne, A det nevtrale Bælte.; Fig. 34 Kunstig Magnet. HH Polerne, A det nevtrale Bælte, Filspaanen samler sig ved Magnetens Poler.

Fig. 35. Naturlig Magnet med Armering.; Fig. 36.Enkelt Strygning.

Fig. 37. Dobbelt Strygning; første Metode.; Fig. 38. Dobbelt Strygning; anden Metode.

Fig. 39. Magnetisk Magasin.

Fig. 40. Den magnetiske Inklination.

Fig. 41. Inklinationsinstrument.

Fig. 1. Støv i Regn efter lang Tørke; Fig. 2. Jernpartikler i Støv, samlet i et af Taarnene i Notre-Dame Kirken i Paris, hvorhen det er ført med Vinden. Meteorstøv indeholder i stor Mængde saadanne Bestanddele. Forst. 500 Gange (Efter Tissandier)

Fig. 4. Svampesporer, Bakterier, Gærceller, Blomsterstøv m.m. fra Luften. Forst. 400 Gange. (Efter Miquel)

Fig. 4. Tilsætningsapparater for Kemikalier. Helsingfors Vandværk

Fig. 6. Robert's Leed Elektrolyser

Fig. 43. Elektroforet; Fig. 44 Elektroforets Anvendelse

Fig. 45. Kondensatoren

Fig. 46. Ladnings- eller Leydenerflasken

Fig. 47. Guldbladselektroskopet

Fig. 52. Den elektriske Gnist; lille Afstand.; Fig. 53. Den elektriske Gnist stor Afstand.; Fig. 54. Fjerformet Gnist.; Fig. 55. Kvastformet Gnist.

Fig. 60 Dalibards Forsøg paa at vise Luftens Elektricitet

Fig. 64. Den elektriske Presse

Fig. 82. Ampèreske Strømme i en Magnet; Fig. 83. Magnetisering ved den galvaniske Strøm

Fig. 84. En Elektromagnet

Fig. 87. Siemens' magneto-elektriske Maskine

Fig. 88. Grammes Ring

Fig. 89. Grammes Dynamomaskine (til Haandkraft); Fig. 90. Grammes Maskine (til Dampkraft)

Fig. 93. Bells Telefon

Fig. 94. Bells Telefon, ordnet til Samtale

Fig. 95. Aders Telefon

Fig. 96. Berthons Telefon.

Fig. 108. Trækket i en Skorsten

Fig. 109. Aabent Ildsted

Fig. 115. Luftpistol

Fig. 119. Kompensationspendul. A Jernstang, B Messingstang.

Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven

Fig. 124. Varmestraalernes Refleksion i et konkavt Spejl. ; Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle.

Fig. 126. Atmosfærens ulige Tykkelse, AC i Zenith. BC ved Horisonten.; Fig. 127. Skyggen, naar Lysgiveren er et Punkt.

Fig. 128. Skygge og halvskygge.

Fig. I29. Lysets Refleksion.

Fig. 131. Lysets Brydning.

Fig. 132 Søens Bund synes hævet som Følge af Lysbrydningen.

Fig. 136. Hovedformer af konvekse Lindser; Fig 137. Hovedformerne af konkave Lindser

Fig. 143. Træerne i en Allé synes at løbe sammen paa Grund af Synsvinklens Aftagen; Fig. 144. Træerne synes mindre, jo længere borte de er.

Fig. 146. G Observationspunkt; AB Solen; CD Maanen; FF Solens tilsyneladende Størrelse i Forhold til Maanens CD

Fig. 149. Lysets Gang i en Regndraabe efter dobbelt Refleksion