Praktisk Tegnekursus

ANDEN AFDELING. Men disse Linjer kan jo ogsaa godt betragtes som en øverste og nederste Grænse for en lodret- staaende Flade, som vi kan tænke os, gennemskår Lygterne fra Toppen til Foden. Og vi ved, at lod- retstaaende Flader, som er parallele med Hoved- Selinjen, synes at løbe sammen i Hovedverti- kalen. Linjerne maa altsaa ogsaa løbe sam- men i Hovedvertikalen. Men naar de baade skal løbe sammen i Horisonten og i Ho- vedvertikalen , saa er der kun ét Punkt, hvori de kan løbe sammen, nemlig i det Punkt, hvor Hovedvertikalen skærer Horisonten. Et saadant Samlingspunkt kaldes el Forsvindings- punkt. Lad os betragte Teg- ningen (Fig. 38). Vort Øje er 21/2 Alen fra Jorden; lad os antage, at vi staar 33/4 Alen til venstre for Lygten. Dér, hvor vi staar, er Hovedvertikalen, thi Hoved-Selinjen gaar vinkelret gennem Tavlen, paa hvilken vi tegner; Ho- vedvertikalen er Forsvindingslinje for alle lodrette Flader, sorti er parallele med Hoved-Selinjen. Hori- sonten er i Højde med vort Øje og er Forsvindings- linje for alle vandrette Flader. Heraf følger saa, at: alle vandrette Linjer, trukne gennem lodrette Flader, som er parallele med Hoved-Selinjen, synes at løbe sammen i Skæringspunktet mellem Horisont og Ho- vedvertikal. Vi har da saaledes Beviset for, at: Linjer, der er Fig. 39. Jernbanebroen ved Masnedsund. parallele med Hoved-Selinjen, sgnes at løbe sammen i det Punkt, hvor Hoved-Selinjen gaar gennem Tavlen. Lad os da nu se, hvorledes vi praktisk kan be- nytte disse Regler, og i hvor høj Grad de letter os Tegningen af en Genstand. Vi tager t. Eks. en Kasse og stiller den paa et Bord et Par Alen eller tre foran den Stol, paa hvil- ken vi sætter os for at tegne Kassen. Vi stiller da Kassen saaledes, at vor Hoved-Selinje er parallel med en af Kassens Sider. Har vi t. Eks. vort Øje som * 0 25 26