Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

268 Astronomi. den behøver til en Omdrejning, kalder vi et Døgn. Som Følge af Jor- dens Kugleform belyser Solen altid den halve Jord, d. v. s. den halve Jord har Dag og den halve Nat. Laa nu Ækvatoren og Jordbanen i samme Plan, vilde Dag og Nat over hele Jorden altid være lige lange. Men da jo disse Planer hælder imod hinanden, bliver Forholdet som an- givet i Fig. 161. S betyder Solen, den vandrette Linie Jordbanen, EE Jordækvatoren og den mod denne vinkelrette Linie Jordaksen, II • Grændsen mellem Dag og Nat, de med Ækvatoren parallele Linjer angiver forskellige Steders Vej under Jordens Omdrejning. Vi ser da, at et Sted, som befinder sig paa eller ovenfor den øverste Linie, ser Solen hele Døgnet, alle andre Steder nord for Ækvator har længere Dag end Nat, alle syd for Ækvator længere Nat end Dag. De Steder, som befinder sig paa eller nedenfor Linien II', har Nat hele Døgnet. Ved selve Ækvatoren er Dag og Nat lige lange. Denne Solens og Jordens indbyrdes Stilling svarer til vor Sommer. I Fig. 162 ser vi Jorden i dens forskellige Stillinger i Aarets Løb. Det nysomtalte Tilfælde indtræffer, naar Jorden har Stillingen længst til Højre paa Figuren. Et halvt Aar efter har Jorden naaet Halvdelen af sin Bane, vi har da den længst til Venstre paa Figuren. Da Jordaksen altid bibeholder sin Retning, er det da Sydpolen og den sydlige Halvkugle, som belyses saaled.es som i den foregaaende Figur den nordlige Halvkugle (det er som tænkte man sig i Fig. 161 Solen flyttet til højre for Jorden i Stedet for til venstre). Det samme Forhold mellem Dag og Nat gentages nu, men i modsat Orden. Ækvator har ogsaa nu Dag og Nat lige lange. Fig. 162. Aarstiderne. De to nu anførte Stillinger har Jorden den 21. Juni og den 22. December, og man kalder dem Sommer- og Vintersolhverv. Den 21. Marts og den 23. September har Jorden en saadan Stilling, at Dag og