Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 267 Eklrptika og Jorden gennemløber Banen paa 365 Dage 6 Tim. 9 Min. og 10,4 Sek. I hvert Sekund tilbagelægger Jorden saaledes 30,4 Kilo- meter (ca. 4 Mil). Medens Jorden bevæger sig i sin Bane, bibeholder Jordaksen sin Hældning uforandret. Som Følge af Jordbanens Lidenhed i Forhold til Afstanden til Stjærnerne, bliver hele Jordens Bane, set fra en Stjærne, kun et Punkt; naar derfor Aksen bevæger sig parallelt med sig selv, kommer den altid til at pege mod samme Punkt paa Himlen. De Punk- ter, hvor Aksen træffer Himmelhvælvingen, kaldes Poler. Det ene be- finder sig tæt ved en Stjærne i den lille Bjørn, hvilken Stjærne der- for kaldes Polarstjærnen. Imellem begge Himmelpolerne gaar Himmel- ækvatoren, som er parallel med Jordækvatoren, men de to Planer falder kun under visse Omstændigheder sammen. Jordbanen hælder imod Himmelækvatoren, og Hældningsvinklen mellem de to Planer er 23° 27' 56,5". De Punkter, hvor Jordbanen skærer Ækvator, kaldes Knuder, og Linien, som forener dem, Knudelinie. Naar Jorden befinder sig i en eller anden af Knuderne, falder Jord- ækvatorens Plan sammen med Himmelækvatorens. 818. Hvorpaa beror Forskellen mellem Aarstiderne? Vi véd alle, at de enkelte Aarsticler karakteriseres af Dagenes forskellige Længde samt Solens forskellige Højde over Horisonten. Om Sommeren f. Eks. har vi lange Dage og Solen staar højt paa Himlen, om Vinteren er det modsatte Tilfældet. Det er klart, at jo længere Dagen er, desto mere kan Solen virke; men ogsaa dens Højde over Horisonten har sin Indflydelse. Jo højere Solen staar, desto mere vinkelret falder Solstraaleme mod Jorden og desto kraftigere virker de; staar Solen lavt, falder de mere skraat ind. Endvidere er Jorden om- given af en Luftkreds, der er mere eller mindre opfyldt af Vanddampe eller Fugtighed. Dette fugtige Luft- lag borttager en Del af Solens varmende Straaler. Jo lavere Solen staar, desto tykkere Luftlag har Straalerne at gennemtrænge, og naar vi saa husker, at det netop er i de korte Vinterdage at Solen gaar lavt, vil vi kunne forstaa, hvorfor Sommeren er varm og Vin- teren kold. Det næste Spørgsmaal bliver da, hvad Aarsagen er til Dagenes forskellige Længde. Den Tid, Jor- tig. 161. Dagens forskellige Længde paa for- skellige Steder af Jorden. S Solen; EE Ækvatoren; II' Kanten af den mørKe Jordhalvdel.