Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

266 Astronomi. lodret, saa udgør Masten en Fortsættelse af Jordradien i det Punkt. Jo længere et Punkt ligger fra Rotationsaksen, desto hurtigere maa det be- væge sig, derfor bevæger Mastetoppen sig hurtigere end Foden af Ma- sten. Naar Stenen slippes, har den samme Hastighed mod Øst som Mastetoppen, men denne er større end Fodens Hastighed mod Øst og som Følge deraf maa Stenen træffe Jorden Øst for Foden af Masten. Newton, som først tænkte over denne Sag, beregnede, at ved en Faldhøjde af 158,5 Meter (ca. 500 Fod) vilde Afvigelsen mod Øst blive 27,6 Millimeter (ca. 1 Tomme). Da Eksperimentet udførtes af Reich i Gru- berne i Freyberg, fandt han. en Afvigelse af 28,3 Millimeter mod Øst. Forskellen er saa ubetydelig, at den maa regnes blandt de uundgaaelige Fejl, som er uadskillige fra ethvert Menneskeværk. Vi har saaledes to synlige Beviser for Jordens omdrejende Be- vægelse. Ogsaa andre Beviser kan anføres, men de er af mere ræsonne- rende Art. 816. Hvorfra hidrører Jordens fladtrykte Form? Hælder man en Væske i en fin Straale fra en større Højde, op- løser Væskestraalen sig i Draaber, der som Følge af Tiltrækningskraften mellem Væskens Smaaclele antager en mere eller mindre fuldstændig Kugleform (paa denne Maade fabrikeres Blyhagl). Var ikke Tyngden, vilde Draaberne, under Forudsætning af at de desuagtet kunde falde, blive aldeles kugleformige. Som vi ovenfor har sagt, har Jorden en Gang været en flydende Masse, fritsvævende i Rummet. Den vilde da have været fuldstændig kugleformig, saafremt den ikke havde haft en omdrejende Bevægelse; men den derved opstaaede Centrifugalkraft drev den smæltede Masse mod de Steder, hvor Hastigheden var størst, d. v. s. mod Ækvator. Da Jorden størknede, fik den derfor sin flad- trykte Form. 817. Bevæger Jorden sig paa anden Maade? Fig. i6o. Jordens Bevægelse i sin Bane, ger i ret Linie med Solen Foruden i den omdrejende Be- vægelse bevæger Jorden sig i en elliptisk Bane, i hvis ene Brændpunkt Solen befinder sig. Gennemsnits- afstanden mellem Jorden og Solen er 20,000,000 Mil. Naar Jorden er Solen nærmest, siges den at være i Periheliet^ naar de er i størst Af- stand fra hinanden, er Jorden i Apheliet. Apheliet og Periheliet lig- store Akse). Jordbanen kaldes