Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 245 S ""Blaat Gult 'Rødt Fig. 144. Lysets Gang i en Regndraabe. furmaar at gøre et saa stærkt Ind- En simpel Regning viser, at dette B gaar en Del af Straalen ud af Draaben, men den meste reflek- teres til C, hvor den forlader Draaben, idet den samtidig søn- derdeles i de 7 Regnbuefarver. Det udgaaende farvede Lys træf- fer Øjet i Vifteform og gør der- for næppe noget Indtryk paa dette Det er kun Lyset ira de Draaber, som ligger saaledes. at Lyset kommer nogenlunde pa- rallelt eller samlet i et Knippe, tryk, at man ser de enkelte Fan Lys kommer under en Hældning af 421/s° mod de faldende Solstraaler. Tænker man sig derfor en ret Linie trukken fra Solen gennem Beskuerens Øje, saa bidrager til Dannelsen af Regnbuen de Regndraa- ber, der ligger paa en kegleformet Flade med nysnævnte Linie til Akse, og hvis Sider hælder 42V20 mod Aksen. Regnbuen faar derfor Form af en Cirkel, hvis Midtpunkt ligger paa Linien fia Solen gennem Beskue- rens Øje, og hvis Radius optager 42V20 paa Himmelhvælvingen. En Grad deles i 60 Minutter og Solens synlige Diameter paa Himmelhvæl- vingen er 32 Minutter; Regnbuens Radius er saaledes omtrent 80 Sol- diameter. Dette gælder for det røde Lys; det violette ligger indenfor, dets Radius er éOVa0, saa at Regnbuens Bredde bliver 2°. Af det nu sagte indses det let, at Regnbuen altid er lige stor, men at det beror paa Solens Stilling i Forhold til Beskueren, hvormeget man ser af Buen. Jo lavere Solen staar over Horisonten eller jo højere over Jordfladen Beskueren befinder sig, desto større Del ser han af den fuldstændige Cirkel. Fig. 148 viser Fænomenets sædvanlige Udseende. Det er naturligvis ikke nødvendigt, at Vandclraaberne skal være Reyndraaber; enhver større Samling af smaa Vanddraaber kan fremkalde Fænomenet. Derfor ser man ofte Regnbuer over Vandfald og Springvand. 768. Hvorfor ser man undertiden to Regnbuer? Fig 149. Lysets Gang i en Regndraabe efter dobbelt Refleksion. En Solstraale kan ogsaa træffe en Vanddraabe, saaledes som Fig. 149 antyder, i Retnin- gen SA, hvor den brydes til D, derefter reflekteres den to Gange i D og C, og gaar ud af Draa- ben ved B, hvor Lyset spredes. Den saaledes opstaaede Regnbue, Bireynbuen, er større end Hoved- regnbuen, dens Middelradius op-