Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

244 Læren om Lyset. 766. Hvorpaa beror Farveblindheden? Efter den saakaldte Yoimg-Helmholtzske Teori findes der i Øjets Nethinde 3 forskellige Arter af lysopfattende Nerver. Paavirkes én af disse Arter af Nerver, faar man Opfattelse af én Art Lys, paavirkes to, opstaar der en Blandingsfarve, paavirkes alle tre Nerveelementer, op- staar der hvidt Lys. Helmholtz antager som Grundfarver rødt, grønt og violet. De forskellige Ætersvingninger, som foranlediger Dannelsen af Farverne i Spektret, paavirker alle Nerverne, men ulige meget, saa at for et normalt (sundt) Øje rødt Lys mest paavirker de rødtfornemmende Nerver, mindre de grøntfornemmende og allermindst de violetfornem- mende. Rødblindheden savner de rødtopfattende Nerver; den rødblinde har saaledes kun to Grundfarver: grønt og violet. Rødt Lys indvirker kun svagt paa de grøntopfattende Nerver og næsten slet ikke paa de violetopfatten.de. Rødt vil saaledes for den rødblinde se ud som svagt, men rent grønt. Gult Lys ses ogsaa grønt; grønt faar en Nuance af violet, og derfor en hvidlig Farvetone. For den rødblinde ser rødt og grønt altsaa ud som den samme Farve, orn end af forskellig Lysstyrke. Grønblindheden har sin Grund i Fraværelsen af de grøntopfat- tende Nerver. Ogsaa for den grønblinde bliver rødt og grønt samme Farve, nemlig rødt. Violetblindheden beror paa Fraværelsen af de violetopfattende Nerver. Blaat bliver for et saadant Øje Grønt, det samme er Tilfældet med violet. Ifølge Holmgreen, af hvis Arbejde om Farveblindheden ovenstaaende er laant, er Violetblindheden sjældnere end de to andre Arter. Den violetblinde kan tydelig skælne mellem rødt og grønt. 767. Hvorledes opstaar Regnbuen? Regnbuen er et Lysfænomen, som beror paa Solstraalernes Bryd- ning i Regndraaberne. Man kan sige, at Regnbuen er et Solspektrum, bøjet i Bueform, med violet inderst og rødt yderst, som viser sig paa den Del af Himlen, der er modsat den, hvor Solen er. Regnbuen viser sig, naar Solen skinner mens det regner, eller umiddelbart efter Regnen og damier ligesom Basis i en Kegle, hvis Spids ligger i Beskuerens Øje og hvis Akse falder sammen med den Linje, som kan tænkes dra- gen fra Solen gennem Øjet. Lysstraalens Vej i en Vanddraabe tydeliggøres af Figur 147. En Solstraale SA træfler Draaben i‘A, brydes i Retningen AB. Ved