Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 243 Chevreul en saakaldt Farveskive, bestaaende af en cirkelrund Plade, delt i 72 Udsnit. Tre af Udsnitten'e i lige Afstand fra hverandre er farvet med Hovedfarverne, rødt, gult og lolaat. Midt imellem disse er malet de Farver, som opstaar ved Forening af to Hovedfarver; mellem, rødt og gult orange, mellem gult og blaat grønt-, mellem blaat og rødt violet, Imellem disse Udsnit er der derefter malet i Række andre Udsnit, saa at de ialt udgør 72, gaaende fra rødt gennem Spektrum til violet. Skiven er endvidere delt ved 20 koncentriske Cirkler, saa at hvert Ud- snit er delt paa tværs i 20 Dele. Enhver saadan Del adskiller sig fra sin Nabo i samme Udsnit ved Tilsætning af hvidt eller sort. I Centrum er en hvid. Cirkel, hvorfra Udsnittene udgaar, hver Farve tiltagende i Dybde ved Tilsætning af mindre og mindre hvidt, indtil der midt i Udsnittet er tegnet den rene Spektralfarve. Derefter bliver Udsnittene stadig mørkere ved Tilsætning af sort indtil ved Yderkanten alle Ud- snittene er sorte. Hvert Udsnit er derfor en Skala af 20 Farvetoner fra hvidt til sort. Ialt findes der saaledes paa Skiven 1440 Farvenuancer. 762. Hvorfra hidrører Planternes grønne Farve? Fra et sammensat Stof, som kaldes Klorofyl. Klorofylen danner smaa runde Korn, som er opløselige i Æter, Saltsyre m. fl. Væsker, og bestaar af en Blanding af et gult og blaat Farvestof, som dannes under Indvirkning af Sollyset. 763. Hvorfor guinea Løvet om Efteraaret? Fordi Klorofylen sønderdeles og der ikke igen dannes ny Klorofyl. 764. Hvorfor bliver Planter blege, naar de drives i Mørke? Fordi Sollys og Ilt er nødvendige Forudsætninger for Kloro- fylens Dannelse. 765. Hvad forstaas der ved Farveblindhed ? Derved forstaas en ikke saa sjældent forekommende Mangel paa Ævne til at skælne visse Farver fra hverandre. Farve blindheden er en særlig Slags Farvesands, der, lige saavel som den normale Farvesands, følger sine bestemte Love. Tilstedeværelsen, af denne Fejl har været kendt siden Slutningen af forrige Aarhundrede, og den lærde engelske Fysiker og Kemiker Dalton, der selv var rødblind, skrev 1794 en Af- handling derom. Efter Dalton kaldes Farveblindheden undertiden Daltonisme. 16*