Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

242 Læren om Lyset. terede Straaler bestemmer Legemets Farve. Stødt Glas danner et hvidt Pulver, uden Hensyn til, hvilken Farve Glasset havde. Is, som i Form af store Stykker er blaat, bliver hvidt, naar vi ser den som Sne. Vand i Form af smaa Draaber eller Skum er hvidt o. s. v. Alle disse Eksempler bestyrker yderligere den Paastand, at Legemets Farve ikke er en Legemet iboende Egenskab, men kun. beror paa Overfladens Be- skaffenhed. Naar Legemet er pulveriseret, trænger Lyset paa Grund af gentagende Refleksioner ikke saa langt ind i Legemet, at der kan finde nogen Absorption Sted. Derfor tilbagekastes i dette Tilfælde Straaler af alle Farver, og Legemet ses hvidt. Er Legemet i større Stykker, træn- ger Lyset ind i hvert enkelt Stykke, der opstaar en Absorption og derfor lyser et grovt Pulver med omtrent samme Farve som Legemet, da det var i ét Stykke. 761. Findes der nogen praktisk Metode, efter hvilken man kan klassificere de forskellige Farver? Den eneste videnskabelige Maade, hvorpaa man kan bestemme en Farve, er ved at angive dens Plads i Spektret. Denne Metode er jo imidlertid kun anvendelig overfor Grundfarverne i Spektret, og ikke for den Mængde Blandingsfarver, hvis Plads i Spektret det vilde være umu- ligt at angive, ligesom den jo heller ikke kan anvendes overfor Farve- stoffer. I det praktiske Liv giver man Farven et Navn efter de Naturgen- stande, den mere eller mindre ligner. Saaledes taler man f. Eks. om lilla (lilas — Syren) Farve i en Mængde Nuancer, om græsgrønt, tyrkeblaat o. s. v. Det er tydeligt, at saadanne Navne er temmelig svævende og uvidenskabelige. Chevreul har derfor indført en Farveskala, som om- fatter de fleste i det praktiske Liv forekommende Farver, ordnede efter et bestemt System. Ifølge Chevreul kan en usammensat Farve forandres paa en af følgende fireMaader: 1) ved Tilsætning af Hvidt, som gør Farven lysere ved at formindske dens egen. Styrke; 2) ved Tilsætning af Sort, som gør Farven mørkere; 3) ved Tilsætning af en anden 1? aive, som forandrer den oprindelige uden at formørke denj 4) ved Tilsætning at en Farve, som formørket den oprindelige, saaledes at der, naar denne Blanding drives til sin Grændse, opstaar Sort eller Mørkegraat. Ved nøjagtigt at definere disse forskellige Forandringer hos en Farve indførte Chevreul en bestemt Ordning og Nomenklatur. Saaledes kalder han for Farvetone de forskellige Grader af Styrke, en vis Farve har, naar den er ren eller blandet i forskellige Forhold med Hvidt eller Sort. Farveskala kaldes Sammenstillingen af en Farves Toner. Farvenuance kaldes de Foran- dringer, en Farve undergaar ved Blanding med en eller anden Farve, der ikke formørker, men modificerer den oprindelige Farve. For at sammenfatte alt dette i en anskuelig Form, konstruerede