ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Lyset. 341 758. Hvad er Aarsagen til, at Legemer har Farve? Den Farve, som et ikke selvlysende Legeme ses at have, beror dels paa det Lys, som reflekteres diffust af dette, dels ogsaa paa af hvad Art det Lys er, som fra Begyndelsen oplyser Legemet. Allerede New- ton forklarede, at Legemernes Farve beroede paa Arten af det tilbage- kastede Lys. Antager vi, at Legemet belyses af Sollys, saa vilde en Del af det paa dette faldende Lys absorberes og en Del kastes tilbage. Legemets Farve bestemmes da af det tilbagekastede Lys. Et Legeme ses rødt, naar det tilbagekaster rødt Lys og absorberer alt andet eller lader det slippe igennem. Det er klart, at der paa den Maade maa opstaa en uendelig Mængde Farvenuancer, alt efter Mængden af de Straaler, som kastes tilbage. Tilbagekaster Legemet Lys af alle Farver, ses det hvidt, absor- berer det alle Farverne, ses det sort. Belyses Legemet af % farvet Lys, faar det som oftest et andet Udseende end ved Belysning af Sollys eller hvidt Lys. Det er derfor, at kulørt Tøj el. lign, ser saa forskelligt ud ved Dagen og ved Lys. Vort almindelige Gaslys er rødgult; Lege- mer, som absorberer denne Farvenuance, bliver derfor ved Gasbelysning mørke, medens de ved Dagen kan være blaa, grønne o. s. v. Det elek- triske Lys er violet af Farve, og man kan derfor ikke undre sig over, at Tøjer m. m. ser forskelligt ud ved Gas- og elektrisk Belysning. 759. Har et Legeme samme Farve i gennemgaaende som i reflekteret Lys? I Almindelighed ikke. Naar Lyset gaar igennem et Legeme, absorberes der en Del Farver og en Del gaar igennem. Resten reflek- teres og giver Legemet dets Farve i reflekteret Lys, medens det gennem- gaaen.de Lys bestemmer Farven i gemiemgaaende Lys. Saaledes er f. Eks. kulørt Glas i reflekteret Lys mørkt, kun visende forskellige Grader af Mørke^ medens Farverne i gennemgaaende Lys (naar man holder det mod Lyset) kan være højst forskellige. Guld i tynde Lag (saakaldt Bladguld) er blaagrønt i gemiemgaaende Lys, Sølv under samme Forhold blaat. Kun de Legemer, i hvilke Lyset ved Befleksionen trænger et Stykke ind, hvorved der naturligvis med Refleksionen følger Absorption, kan vise samme Farve baade i reflekteret og i gennemgaaende Lys. 760. Hvorfor ses pulverförmige Legemer hvide? Dette mærkværdige Fænomen hænger sammen med den Om- stændighed, at Lyset ved Refleksionen trænger et Stykke ind i det reflekterende Legeme, hvorved der opstaar en Absorption, og’ de reflek- 16