Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Lyset.
341
758. Hvad er Aarsagen til, at Legemer har Farve?
Den Farve, som et ikke selvlysende Legeme ses at have, beror
dels paa det Lys, som reflekteres diffust af dette, dels ogsaa paa af hvad
Art det Lys er, som fra Begyndelsen oplyser Legemet. Allerede New-
ton forklarede, at Legemernes Farve beroede paa Arten af det tilbage-
kastede Lys. Antager vi, at Legemet belyses af Sollys, saa vilde en
Del af det paa dette faldende Lys absorberes og en Del kastes tilbage.
Legemets Farve bestemmes da af det tilbagekastede Lys. Et Legeme
ses rødt, naar det tilbagekaster rødt Lys og absorberer alt andet eller
lader det slippe igennem. Det er klart, at der paa den Maade maa
opstaa en uendelig Mængde Farvenuancer, alt efter Mængden af de
Straaler, som kastes tilbage.
Tilbagekaster Legemet Lys af alle Farver, ses det hvidt, absor-
berer det alle Farverne, ses det sort. Belyses Legemet af % farvet Lys,
faar det som oftest et andet Udseende end ved Belysning af Sollys
eller hvidt Lys. Det er derfor, at kulørt Tøj el. lign, ser saa forskelligt
ud ved Dagen og ved Lys. Vort almindelige Gaslys er rødgult; Lege-
mer, som absorberer denne Farvenuance, bliver derfor ved Gasbelysning
mørke, medens de ved Dagen kan være blaa, grønne o. s. v. Det elek-
triske Lys er violet af Farve, og man kan derfor ikke undre sig over,
at Tøjer m. m. ser forskelligt ud ved Gas- og elektrisk Belysning.
759. Har et Legeme samme Farve i gennemgaaende som i
reflekteret Lys?
I Almindelighed ikke. Naar Lyset gaar igennem et Legeme,
absorberes der en Del Farver og en Del gaar igennem. Resten reflek-
teres og giver Legemet dets Farve i reflekteret Lys, medens det gennem-
gaaen.de Lys bestemmer Farven i gemiemgaaende Lys. Saaledes er
f. Eks. kulørt Glas i reflekteret Lys mørkt, kun visende forskellige
Grader af Mørke^ medens Farverne i gennemgaaende Lys (naar man
holder det mod Lyset) kan være højst forskellige. Guld i tynde Lag
(saakaldt Bladguld) er blaagrønt i gemiemgaaende Lys, Sølv under
samme Forhold blaat. Kun de Legemer, i hvilke Lyset ved Befleksionen
trænger et Stykke ind, hvorved der naturligvis med Refleksionen
følger Absorption, kan vise samme Farve baade i reflekteret og i
gennemgaaende Lys.
760. Hvorfor ses pulverförmige Legemer hvide?
Dette mærkværdige Fænomen hænger sammen med den Om-
stændighed, at Lyset ved Refleksionen trænger et Stykke ind i det
reflekterende Legeme, hvorved der opstaar en Absorption, og’ de reflek-
16