Støv

Forfatter: Fr. Weis

År: 1903

Sider: 23

UDK: 628.51

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
STØVETS FORDELING OG UDBREDNING 219 ud og ind. Ude i Naturen er der altid, selv naar vi kalde Vejrel for .»blikstille«, en Mængde Luftstrømninger, dels fremkaldte af Tempera- turforskellighederne ved Jordoverfladen og længere oppe, dels for- aarsagede af alle de Organismer, der vilkaarligt kunne bevæge sig, ved Aandedrætlet, Gæringer med Luftudvikling o. s. v. Og det er eksperimentelt godtgjort, at langt finere Luftstrømninger end dem, vi kunne føle, ere i Stand til at befordre de fine Støvdele, som der i Keglen er nok af. Absolut støvfri Luft nær ved Jordoverfladen i del fri er derfor at betragte som en sjælden Ting. Den findes maaske ude over de store Oceaner langt fra Land, naar der i længere Tid har været saa stille, at Bølgerne ikke brydes. Maaske den ogsaa lindes i store Højder over sne- dækte Bjærgloppe, navn- lig nær ved Polerne, hvor Jorden aldrig blottes. Og endelig kan det tænkes, at Luften for en ganske kort Tid kan være fuld- kommen renset for Sløv efter et meget heftigt Snefald eller et stærkt og langvarigt Regnskyl, der har revet alle svæ- vende Støvdele med ned til Jorden. Det er efter det alle- rede anførte indlysende, at der kan være ret store Forskelligheder I Fig. 6. Mikrofotograf! af Støv. De to kølleformige Legemer ere Sporer af en Svamp (Alternaria), den store mørke Klump en Lichenspore. Desuden findes der Kulpartikler, Krystaller, Haar in, ni. (Efter Miquel.) mellem Støvet ude i Naturen og Støvet i lukkede Rum, og inden for disse sidste igen de største Variationer. Ude paa Landet bestemmes Støvets Natur hovedsagelig af Jord- bundsforholdene, Plante- og Dyrelivel. Fra de stærkt befærdede Veje hvirvles lettest Støvet op, men med længere Tids Tørke og stærke Vinde kan der komme store Mængder fra Pløjejord, Affaldspladser og lignende Steder. Indholdet af Blomsterstøv, smaa Frø, Sonimerfugle- skæl og desl. retter sig efter de paagældende Planters Blomstrings- og Modningstid, Insekternes Parringstid o. s. v. Der er saaledes stor Forskel paa Aarstiderne og navnlig mellem Vinter og Sommer. Der er naturligvis ogsaa stor Forskel paa Støvmængden i forskel- lige Højder fra Jordoverfladen. Alt Støv er tungere end selve Luften 28*