Støv

218 STØV for hver Spore eller Kim, der er falden, og som er i Stand til at trives paa dette for de Heste Mikroorganismer gunstige Nærings- substrat. Støvets Mængde og Art er, som allerede tidligere berørt, meget forskellige efter Lokaliteterne, Aarstiden, Vejret o. s. v., saa der vanske- ligt kan angives noget almindeligt herom; men nogle enkelte Eksempler kunne maaske have en vis Interesse. Gaston Tissandier har fundet Støvmængden i Luften over Champ-de-Mars i tørt Vejr til 25 Milli- gram pr. Kubikmeter, lige efter en Regn til 6 Milligram. Herefter vilde der over en Flade af 500,000 Meter i indtil 5 Meters Højde tilsammen svæve 15 Kilogram Støv omkring i Luften. Den samme Forsker har anstillet en kemisk Analyse af Støv, som han opsamlede et al' Nötre-Dame Kirkens Taarne paa et Sted, hvor intet Menneske havde været i liere Aar. Støvet laa i et meget tyndt, graaligt Lag i c. 1 Millimeters Tykkelse og var saa fint, at det maatte være trængt ind gennem Sprækker og Utætheder ved Vinduerne. Han ana- lyserede i alt 5 gr. og fandt heri: 32,265 % organisk (brændbart) Stof, 77,735 % uorganisk Stof. Af det sidste var 34,334 Dele hoved- sagelig Kiselsyre, 15,910 kulsur Kalk (Kridt), 9,220 Klorider og Sulfater af Alkalimetaller og alkaliske Jordarter, 6,120 Jernforbindelser og 2,121 Forbindel- Fig. 5. Støvpartikler, a Krystaller, b Plante- kar, c Stivelsekorn, d Blonisterstøv, e harpiks- agtige Bestanddele og Meteorjern. Forst. 375 Gange. (Efter Miquel.) ser af Magnium og Aluminium. I en Række andre Prøver fandtes omtrent del samme og f. Eks. altid Jern. STØVETS FORDELING OG UDBREDNING. Som Støvets Oprindelse saaledes er ogsaa dets senere Skæbne afhængig af en Række ydre Faktorer. Man kunde nok tænke sig, at Støvpartiklerne bleve dannede og saa bleve liggende roligt paa samme Sted, men dette sker vel saa godt som aldrig. Det ejendommeligste Træk ved Støvet er jo netop, at det er saa let transportabelt og (ler- for begiver sig ud paa Rejse ved den mindste Impuls dertil. Skal det forblive i Bo, fordrer det en absolut rolig Luft, og denne findes aldrig undtagen i tæt tillukkede Rum, hvor ingen faar Lov at gaa