Støv

217 STØVETS NATUR OG OPRINDELSE kunne gaa over i Luften som Støv, saaledes Grønalger, Diatoméer og fremfor alt Bakterierne, som vi senere skulle vende tilbage til (se for øvrigt Fig. 1, 4, 5 og 6). — Om alle de levende Væsener, der saaledes kunne findes i Støv, gælder det naturligvis, at de i og for sig ikke just befinde sig vel der og trives, men kun leve i en Dvaletilstand, i hvilken Livsfunktionerne ere nedstem le til det mindst mulige. Men Fig 4 Svampesporer, Bakterier. Gærceller, Blomsterstov m. m. fra Luften. Forst. 400 Gange. (Efter Miquel.) Befordringen med Støvet kommer dem dog til Nytte derved, at den ofte fører dem fra en udtørret Næringsbund over paa mere frodigt Substrat og tillige sørger for deres størst mulige Udbredelse. Ved i ganske kori Tid (nogle faa Minutter) at aabne en i Forvejen sterili- sereret Skaal med et tyndt Lag Gelatine paa Bunden, saaledes at der bliver Adgang for Støvet til at falde ned i Skaalen, vil man let laa et Begreb om deltes Indhold af visse levende Væsener (navnlig Svampe og Bakterier), idet disse snart ville vokse frem og danne en Koloni VORT HJEM. IV. Bd. 3. Afsnit. 28