Støv

216 STØV Tilfælde ikke blot Dele af Dyr og Planter, men saa godt som altid ogsaa af hele Organismer — og det endda ofte i levende Tilstand. De mineralske Bestanddele af Støvet er overvejende saadanne Stof- fer, der forekomme i størst Mængde i Jordskorpens øverste Lag, som Forbindelser af Kiselsyre, Lerjord, Kalk, Magnium, Jern, Svovlsyre, Klor o. s. v., dernæst Kulstøv (navnlig i de store Byer), der frigøres ved Forbrændinger, og i mindre Mængde saa for øvrigt alle mulige andre uorganiske Stoffer. I Nærheden af Kyster, hvor der hersker stærke Paalandsvinde, vil Luften indeholde store Mængder af Sall (hovedsagelig Kogsalt), frigjort ved Fordampning af Skumblærer fra Brændingen. Vulkansk Støv og Meleorstøv er ogsaa altid af mineralsk Natur, det sidste meget ofte indeholdende rent Jern. Alle disse for- skellige Stoffer optræde ofte som smukt formede smaa Krystaller, der kunne iagttages gennem Mikroskopet (se Fig. 1, 2 og 7 A). De organiske Bestanddele kunne være baade af dyrisk og vegetabilsk Natur, og A & da henholdsvis ogsaa baade levende Dyr ' og Planter. Af dyrisk Natur ville vi hyppigt !J// ,in(lc Haar °S Haarstumper af forskellig Slags (for en stor Del stammende fra vore Klæder og Møbler), Fjerstumper, Sommer- lugleskæl. Stumper af Insekter (af Vinger, J $ Mi Ben, Følehorn o. s. v.), Æg af forskellige 4 Dyr og ligesaa løsrevne Celler og Cellevæv, •F1 3. Et Dyr. der lever i Havet, navnlig af Overhuden, der jo til Stadighed fundet (Efter slides af. Desuden findes der jævnligt hele døde Dyr, der undertiden kunne være af forholdsvis betydelige Dimensioner (se Fig. 3). Af levende Dyr er det jo navnlig saadanne, der kunne taale at tørre ind uden at dø, hvilket f. Eks. gælder Infusionsdyr og Hjuldyr, enkelte smaa Orme o. a. — Af Plantedele eller hele Planter findes f. Eks. Mel (og Stivelsekorn) af forskellige Kornsorter, Kartofler m. m., Celler eller Cellevæv og Celle- stumper af Træ, Papir og indtørrede urteagtige Planter (heriblandt ofte Bomuldshaar, Hørtaver, Vedceller og Kar o. s. v.). En meget vigtig Be- standdel af Støvet, navnlig om Sommeren, er Blomsterstøv (Støvkorn) og Sporer af Svampe og Bakterier (Fig. 4 og 5). Mange Plantet benytte jo udelukkende Vinden som Befordrer af deres Støvkorn, en Mængde tillige til Udbredelsen af deres Frø, der ogsaa med en vis Ret kan henregnes til Støvet, i alt Fald saadanne (som Orkidefrø), der ikke have andre Befordringsorganer end deres Lidenhed, hrø og Sporer saavel som dyriske Æg ere jo ikke blot Dele af Organismer, men indeholde selv et levende Væsen i Fostertilstand; men der findes desuden en Række Planter, der som saadanne, ved blot at tørre ind,