Støv

STØVETS NATUR OG OPRINDELSE 215 * ® I Fig. 1. Støv i Regn efter lang Tørke (fra Manche i Frankrig), a, d Kulpartik- ler; b, c mineralske Bestanddele (Kisel- syre og Kalk); e, f, g, i, J, k Stivelse- korn, Frø og Blomsterstøv; h et Stykke af en Algetraad. (Efter Tissandier.) Fig. 2. Jernpartikler i Støv, samlet i et af Taarnene i Nötre-Dame Kirken i Paris, hvorhen det er ført med Vinden. Meteorstøv indeholder i stor Mængde saadnnne Bestanddele. Porst. 500 Gange. (Efter Tissandier.) Senere skulle vi ogsaa undersøge, paa hvilken Maade Luften bliver renset for Støv. Hovedmassen af Sløvet hidrører ganske naturligt fra Jordens faste Bestanddele, der paa saa mange Maader — ved Luftens og Vandets Indflydelse, ved Indtørring, Dyrs og Men- neskers Bevægelser, Vogn kørsel, ufuldstæn- dige Forbrændinger o. s. v. — sønderdeles og frigøres fra den faste Jordskorpe. Gaa vi mere i Detailler, er det klart, at alle de Møbler, Klæder, Redskaber og Instrumen- ter, som daglig benyttes og slides, netop derved afgive smaa faste Bestanddele, der hvirvles op i Luften. — Men ogsaa Vædsker kunne afgive Støv, enten naar de helt ind- tørre og lade de faste opløste Dele tilbage som et fint Pulver, eller naar de ved Skum og Stænk, som under Bølgernes Brydning i Havet, afgive smaa Draaber, der for- dampe i Luften, medens deres Indhold af Salte holder sig svævende som Støv. Og ikke nok hermed. Ved vulkanske Udbrud vil der ofte dybt inde fra Jordens Indre hvirvles uhyre Askemængder til Vejrs, der kunne føres viden om med Vindene og falde ned som Støv paa Steder, der ligge Hundreder af Mile borte fra selve Vulkanen, eller de store Ørkeners fine Sand følger med orkanagtige Storme ud over de nærmeste Lande og Have. (Vi skulle blot minde om den »Blod- regn«, der for et Aars Tid siden faldt over næsten hele Italien, og som senere ved nærmere Undersøgelser viste sig at skyldes farvede Sløvpartikler fra Sahara, der vare gaaede over Middelhavet i saa store Masser, at de vare i Stand til at farve Regnen i Europa). Og endelig hænder det, at der paa .lorden falder Støv, som hidrører fra helt andre Kloder, Ira Ko- meter og Meteorer, der eksplo- dere i de fineste Korn, det saa- kaldte Meteorsløv. Det er klart, at naar Støvet kan have en saa forskelligartet Op- rindelse, maa det kunne bestaa af saa godt som alle mulige Stoffer, der under almindelige Forhold forekomme i fast Form, men at det paa den anden Side ogsaa maa kunne være af højst forskellig Be- skaffenhed efter Lokaliteterne. Tage vi det ført, rent skematisk, under eet, ville vi finde, at det baade kan bestaa af mineralske (uorganiserede) og af organiske (organiserede) Bestanddele, i sidste