Hvorfor - Fordi 1890
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mekanik.
formindskes Kraften til Vé af sin oprindelige Værdi, tredobles Afstanden,
da bliver Kraften Vø osv.)«
Det fortælles, at Newton, ved at se et Æble falde ned fra et
Træ, lededes til Opdagelsen af Tyngdeloven. Da han saa Æblet falde,
spurgte han sig selv: hvorfor falder det, og hvorfor just i Retning
af Jordens Midtpunkt? Svaret blev, fordi Jorden tiltrækker Æblet.
Det næste Spørgsmaal blev, hvor langt ud i Rummet denne Jordens
Tiltrækningskraft strækker sig.
Her viste Newtons Snille sig i hele sin Storhed. Som bekendt
bevæger Maanen sig i en næsten cirkelrund Bane omkring Jorden.
Men vi véd alle af Erfaring, at et Legeme, naar det bevæger sig i en
Cirkel, slynges ud af Banen, saafremt det ikke ved en Snor eller
en Stang stadig holdes i samme Afstand fra Centrum (tænk saaledes
paa en Sten, bunden i en Slynge); hvilket Baand holder da Maanen
bunden til Jorden? Den samme Tiltrækningskraft, som foraarsagede
Æblets Fald; det var Newtons paa lange Beregninger grundede Svar.
Senere udstrakte Newton sine Beregninger til andre Himmel-
legemer, og Andre har fortsat hans Arbejde, hvorved det er blevet
bevist, at den Kraft, vi her paa Jorden kalder Tyngdekraft og som
foraarsager Legemers Fald, samt den Kraft, som saninienkædei Verden
med Verden, er Ytringer af en og samme Kraft, den saakaldte almin-
delige Gravitation.
Paa Maanen virker tvende Kræfter, Gravitationen, som drager
Maanen til Jorden, og den Kraft, som vil føre den ud af Banen, hvilken
Kraft benævnes Centrifugalkraften. Ved disse Kræfters indbyrdes Virken
holdes Maanen i sin
Ay Bane. Centrifugal-
7Å kraften optræder altid,
V naar et Legeme be-
væger sig omkring en
Akse eller et Centrum.
Det er som en Følge
af denne Kraft, at man
kan svinge et aabent
-JL* Kar, fyldt med Vand,
rundt, uden at Vandet
løber ud (se Fig. 1).
Samme Kraft er det,
i Cen- som tvinger Hesten
trifugalkraften og dens Rytter i en
f»rhi»<lrer t hæ]de
Vandet i at
løbe ud. sig indad (se Fig. 2);
i denne Stilling op-
staar der en Strid
Fig. 2. Centrifugalkraften bringer Rytteren og
Hesten til at hælde sig indad imod Midten af
Cirkus.