Hvorfor - Fordi 1890

Mekanik. 3 mellem Tyngdekraften — der, saafremt den virkede alene, vilde trække Rytteren mod Jorden — og Centrifugalkraften, der, hvis den var ene- raadende, vilde slynge ham mod Barriéren. Det er den samme Cen- trifugalkraft, som tvinger en Skøjteløber til at indtage en skraa Stilling, naar han løber paa den yderste Kant af Skøjtejærnet. 4. Hvilke Love har vi for Legemers Fald? Alle Legemer falder med samme Hastighed, saaledes lyder den første simple Lov. Denne Paastand synes at staa i Strid med Erfa- ringen, som viser, at en Sten falder hurtigere end en Fjer. Men Lovene om Fald gælder kun for lufttomt Rum; var der ikke Luft, som virker hin- drende, vilde begge Legemer falde lige hurtigt, hvilket ogsaa viser sig naar man gør et Forsøg i luftfortyndet Rum. Et andet Forhold ved Faldet, som er værdt at lægge Mærke til, er det, at Hastigheden uophørlig tiltager. Betegner vi ved Udtrykket Faldhastighed den Vejlængde, som et Legeme tilbagelægger i et Se- kund, saa vokser den uophørligt, saaledes at Faldhastigheden, naar det første Sekund er forløbet, er 9,8 Meter, efter andet Sekund 19,6 Meter, ' \ J d. v. s. 2x9,8, efter tredje Sekund 3x9,8 o. s. v. Hastigheden tiltager saaledes for hvert Sekund med 9,8 Meter. Denne Tilvækst kaldes Acceleration og er noget forskellig paa forskellige Steder af Jorden. I Stockholm er den saaledes 9,sis, i Paris 9,8oö, ved Ækvator 9,7so Meter. Som Følge af Hastighedens uophørlige Tiltagen er det ved en Faldbevægelse ikke saa let som ellers at beregne, hvor langt Legemet er naaet efter et vist Antal Sekunder. Naar Lyden f. Eks. i et Sekund tilbagelægger 330 Meter, er det let at beregne, at den paa 2 Sekunder naaer 660 Meter. Ved Faldet derimod forøgedes stadig Hastigheden saa at den efter et Sekunds Forløb var 9,8 Meter. Da det første Sekund begyndte, havde Legemet ingen Hastighed; tænker man sig derfor, at det i hele Sekundet havde bevæget sig med en Middel hastighed, saa vilde det efter et Sekunds Forløb have tilbagelagt 4,9 Meter. Vil man beregne, hvorlangt Legemet naaer paa 5 Sekunder, saa maa man ræson- nere saaledes: Hastigheden ved første Sekunds Begyndelse er lig Nul ved 5te Sekunds Slutning 5X9,8 Meter; Legemet har saaledes bevæget sig med. en Gennemsnitshastighed af 24,5 Meter, i 5 Sekunder har det paa den Maade tilbagelagt 5x24,5 d. v. s. 122,5 Meter. 5. Med hvilken Hastighed naaer et faldende Legeme Jorden, naar det falder fra forskellige Højder. Da man véd, at Hastigheden vokser proportionelt med Tiden og hvorledes man skal beregne de Vejlængder, Legemet falder i en vis Tid, er det ikke forbundet med store Vanskeligheder at udregne den 1*