Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
_____________
Mekanik.
16. Hvorved kan Pendulet blive en Maalestok for Tyngdekraf-
tens Styrke?
Vi har sagt, at Pendulets Svingningstid beroede paa dets Længde
samt paa Tyngdekraftens Styrke. Har man saaledes et Pendul, hvis
Længde kan forandres og man lader det svinge paa forskellige Steder
af Jorden samt altid paasér, at dets Svingninger er paa et Sekund, saa
kan man af den maalte Pendullængde beregne Tyngdekraftens Størrelse.
Disse to Størrelser staar saaledes i nøje Sammenhæng med hinanden.
Efterfølgende Tabel viser, hvor langt et Sekundpendul paa forskellige
Bredegrader maa være i Meter.
Sted.
Spitsbergen...............................
Stockholm________________________
Königsberg....................................
Paris.............................
Ile de France .............................
........................
Det gode Haabs Forbjærg.........
Kap Horn........................•
N. Shetland.......................
Bredegrad. Pendullængde.
79° 49' 58" n. 0,906 Meter.
59° 20' 34" » 0,995 »
54° 42' 12" » 0,991 »
48° 50' 14" » 0,994 »
29° 9' 23“ » 0,992
33° 55' 15" A 0,993 »
55° 51- 20" » 0,995 »
62° 56' 11« » 0,905
17. Hvorledes vil man ved Pendulet kunne bestemme Jordens
Form?
Naar Jorden er en Ellipse, fladtrykt ved Polerne, maa Tyngde-
kraften, alene af den Grund, selvfølgelig virke stærkere ved Polerne
end ved Ækvator. En nøjagtig Maaling af Pendulets Svingningstid vil
saaledes kunne give en Bestemmelse af Jordens Form.
18. Hvorledes vil man ved Hjælp af Pendulet kunne godtgøre,
at Jorden drejer sig?
Vi kommer nu til en af de sindrigste
Anvendelser af Pendulet. Ethvert svingende
Legeme, saaledes ogsaa Pendulet, bibeholder
altid, dersom Ophængningen er foretaget rigtig,
sin Svingningsplan uforandret, selv om Ophaeng-
mngspunktet drejer sig. Ophænger man saa-
ledes et langt Pendul og lader det svinge
f. Eks. i Meridian, d. v. s. i Nord og Syd, ved-
bliver det dermed under hele Svingningen, der,
naar Pendulet er langt og tungt, kan vare i
Timevis. Drejer nu Jorden sig i Mellemtiden
og man lader en Spids paa Pendulkuglens
Underside angive Pendulets Vej, vil man med
_____
Fig. 6. Foucaults Pendul