ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
8 _____________ Mekanik. 16. Hvorved kan Pendulet blive en Maalestok for Tyngdekraf- tens Styrke? Vi har sagt, at Pendulets Svingningstid beroede paa dets Længde samt paa Tyngdekraftens Styrke. Har man saaledes et Pendul, hvis Længde kan forandres og man lader det svinge paa forskellige Steder af Jorden samt altid paasér, at dets Svingninger er paa et Sekund, saa kan man af den maalte Pendullængde beregne Tyngdekraftens Størrelse. Disse to Størrelser staar saaledes i nøje Sammenhæng med hinanden. Efterfølgende Tabel viser, hvor langt et Sekundpendul paa forskellige Bredegrader maa være i Meter. Sted. Spitsbergen............................... Stockholm________________________ Königsberg.................................... Paris............................. Ile de France ............................. ........................ Det gode Haabs Forbjærg......... Kap Horn........................• N. Shetland....................... Bredegrad. Pendullængde. 79° 49' 58" n. 0,906 Meter. 59° 20' 34" » 0,995 » 54° 42' 12" » 0,991 » 48° 50' 14" » 0,994 » 29° 9' 23“ » 0,992 33° 55' 15" A 0,993 » 55° 51- 20" » 0,995 » 62° 56' 11« » 0,905 17. Hvorledes vil man ved Pendulet kunne bestemme Jordens Form? Naar Jorden er en Ellipse, fladtrykt ved Polerne, maa Tyngde- kraften, alene af den Grund, selvfølgelig virke stærkere ved Polerne end ved Ækvator. En nøjagtig Maaling af Pendulets Svingningstid vil saaledes kunne give en Bestemmelse af Jordens Form. 18. Hvorledes vil man ved Hjælp af Pendulet kunne godtgøre, at Jorden drejer sig? Vi kommer nu til en af de sindrigste Anvendelser af Pendulet. Ethvert svingende Legeme, saaledes ogsaa Pendulet, bibeholder altid, dersom Ophængningen er foretaget rigtig, sin Svingningsplan uforandret, selv om Ophaeng- mngspunktet drejer sig. Ophænger man saa- ledes et langt Pendul og lader det svinge f. Eks. i Meridian, d. v. s. i Nord og Syd, ved- bliver det dermed under hele Svingningen, der, naar Pendulet er langt og tungt, kan vare i Timevis. Drejer nu Jorden sig i Mellemtiden og man lader en Spids paa Pendulkuglens Underside angive Pendulets Vej, vil man med _____ Fig. 6. Foucaults Pendul