ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
________________ 9 _______ _______ ______________ Mekanik. egne Øjne kunne sé, hvorledes denne Vej Hytter sig (se Fig. 6). Dette verdensberømte Eksperiment foretoges første Gang i stor Maalestok 1851 af Franskmanden Foucault, som fra Kuplen af Pantheon i Paris ophængte et 50 Meter langt Staaltraadspendul, belastet med en Kobber- kugle, der vejede 28 Kilogram. Dette lange Pendul var 8 Sekunder om en Svingning. 19. Hvorledes maales Kræfter? Tyngdekraftens Størrelse maales, som vi véd, ved Vejning. Paa samme Alaade kan alle andre Kræfter takseres. Man kan tillige i dette Øjemed benytte sig af den Formforandring, som en Staalfjeder under- gaar som Følge af Kraftens Indvirkning. Er der f. Eks. Tale om at maale Trækkeevnen. hos en Hest eller lign, betjener man sig sædvanlig af et saakaldt Dynamometer. Et saadant bestaar af en vinkelbøjet Staalfjeder EAD. (sé Fig. 7), i hvis Ende A der er fæstet graderede Buer, som løber ud i- ß w. gennem et Hul paa S _ ______ ______ det modsatte Ben af —~"* Vinklen. Fastgøres nu ' den ene Bues frie Ende E Og den Kraft, som skal 7- Dynamometer. maales, faar Lejlighed, til at virke paa den anden Bues frie Ende, vil selvfølgelig Fjedrene bøjes sammen og Sammen bøjningens Størrelse af- læses paa Graderingen, som i Forvejen er ansat i Kilogram, d. v. s. ved hver Streg findes angivet, hvor mange Kilogram der behøves for at bøje Fjedrene saalangt. 20. Hvilken Sammenhæng er der mellem Kraft, Masse (Vægt) og Hastighed? Da vi definerede Begrebet Kraft, antydede vi, at denne altid stræber at afstedkomme Bevægelse. Naar tvende Kræfter hver for sig meddeler et og samme Legeme forskellig Hastighed, saa at f. Eks. den ene meddeler Legemet dobbelt saa stor Hastighed som den anden, saa er selvfølgelig den førstnævnte Kraft dobbelt saa stor som den sidst- nævnte. Men dersom paa den anden Side den samme Kraft skal sætte to Masser i Bevægelse, af hvilke den første Masse er dobbelt saa stor (tung) som den anden, saa bliver følgelig den givne Hastighed i første Tilfælde kun halv saa stor som i det andet. Man plejer at sammenfatte dette i følgende Lov: Kraften er lig Massen, multipliceret med den Forøgelse i Hastighed, som Kraften har givet Massen i 1 Sekund.