Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________________
9
_______
_______
______________
Mekanik.
egne Øjne kunne sé, hvorledes denne Vej Hytter sig (se Fig. 6). Dette
verdensberømte Eksperiment foretoges første Gang i stor Maalestok
1851 af Franskmanden Foucault, som fra Kuplen af Pantheon i Paris
ophængte et 50 Meter langt Staaltraadspendul, belastet med en Kobber-
kugle, der vejede 28 Kilogram. Dette lange Pendul var 8 Sekunder
om en Svingning.
19. Hvorledes maales Kræfter?
Tyngdekraftens Størrelse maales, som vi véd, ved Vejning. Paa
samme Alaade kan alle andre Kræfter takseres. Man kan tillige i dette
Øjemed benytte sig af den Formforandring, som en Staalfjeder under-
gaar som Følge af Kraftens Indvirkning. Er der f. Eks. Tale om at
maale Trækkeevnen. hos en Hest eller lign, betjener man sig sædvanlig
af et saakaldt Dynamometer. Et saadant bestaar af en vinkelbøjet
Staalfjeder EAD. (sé
Fig. 7), i hvis Ende A
der er fæstet graderede
Buer, som løber ud i- ß w.
gennem et Hul paa S _
______
______
det modsatte Ben af —~"*
Vinklen. Fastgøres nu '
den ene Bues frie Ende E
Og den Kraft, som skal 7- Dynamometer.
maales, faar Lejlighed, til at virke paa den anden Bues frie Ende, vil
selvfølgelig Fjedrene bøjes sammen og Sammen bøjningens Størrelse af-
læses paa Graderingen, som i Forvejen er ansat i Kilogram, d. v. s.
ved hver Streg findes angivet, hvor mange Kilogram der behøves for
at bøje Fjedrene saalangt.
20. Hvilken Sammenhæng er der mellem Kraft, Masse (Vægt)
og Hastighed?
Da vi definerede Begrebet Kraft, antydede vi, at denne altid
stræber at afstedkomme Bevægelse. Naar tvende Kræfter hver for sig
meddeler et og samme Legeme forskellig Hastighed, saa at f. Eks. den
ene meddeler Legemet dobbelt saa stor Hastighed som den anden, saa
er selvfølgelig den førstnævnte Kraft dobbelt saa stor som den sidst-
nævnte. Men dersom paa den anden Side den samme Kraft skal sætte
to Masser i Bevægelse, af hvilke den første Masse er dobbelt saa stor
(tung) som den anden, saa bliver følgelig den givne Hastighed i første
Tilfælde kun halv saa stor som i det andet. Man plejer at sammenfatte
dette i følgende Lov: Kraften er lig Massen, multipliceret med den
Forøgelse i Hastighed, som Kraften har givet Massen i 1 Sekund.