Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Mekanik.
21. Hvad er Resultanten til flere Kræfter?
Naar en enkelt Kraft virker paa et Legeme, maa dette bevæge
sig derhen, hvortil Kraften stræber at føre det, og med en Hastighed,
som beror paa Kraftens Størrelse. Virker derimod flere Kræfter sam-
tidig paa Legemet, stræbende ad forskellige Retninger, saa kan natur-
ligvis Legemet heller ikke nu bevæge sig i mere end én Retning og
med en vis Hastighed.
Dets Bevægelse kan da betragtes som Resultatet af en eneste
Krafts Indvirkning, og denne Kraft, som altsaa gør samme Virkning
som alle de paa Legemet virkende Kræfter, kaldes disses Resultant.
Naar f. Eks. to Arbejdere trækker en Vogn i samme Retning,
saa opnaas samme Resultat, som naar en enkelt med de To’s sammen-
lagte Styrke trak Vognen i samme Retning. Trækker de hver sin Vej
modsat hinanden, bevæger Vognen sig efter den Stærkere og med en
Kraft, som er lig med Forskellen imellem de to Mænds anvendte Styrke.
22. Hvorledes finder man Resultanten af Kræfter, som virker^,
paa samme Punkt men i forskellige Retninger?
Ved Anvendelsen af føl-
gende Teori: „For at finde
Resultanten af tvende Kræfter,
konstruerer man et Parallel-
logram, som har til Sider de
givne Kræfter i Størrelse og
Retning og Resultanten er da
Diagonalen i det saaledes kon-
struerede Parallelogram.“
Fig. 8. Eksempel paa Kræfters Komposition og De-
komposition, Virkningen af Roret paa en Baad.
AB BC Virkende Kræfter — AC Resultant.
23. Hvad forstaas der ved et Legemes Tyngdekraft?
Man betragter ethvert Legeme som bestaaønde af en Mængde
Smaadele (Molekuler), hvert Molekul drages mod Jorden, og Summen
af alle disse Tiltrækningskræfter er Legemets Tyngde. I Stedet for alle
disse smaa Kræfter har man da kun én eneste (Tyngden), og det Punkt
i Legemet, hvor denne virker, kaldes Tyngdepunktet.
24. Hvornaar staar et Legeme sikkert?
Kundskab til Loven om Tyngdepunktet er til Nytte, naar det
drejer sig om at afgøre, hvorvidt et Legeme staar sikkert eller ej (om
Ligevægten er sikker eller usikker). Legemet staar sikkert, naar den