ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
276 Astronomi. ger, naar man ser paa Fig. 165. Naar Maanen befinder sig lige imellem Jorden og Solen, hvilken Stilling kaldes’Konjunktion, vender Maanen sin mørke Side mod Jorden; vi ser da ikke Maanen, end- skøndt den gaar op og ned samtidig med Solen. Denne Fase kaldes Nymaane, jo læn- gere Maanen skrider frem i sin Bane, desto mere ser vi af den belyste Del, indtil vi i før- ste Kvarter ser Maanen halvt. Efter endnu nogle Dages For- løb har Maanen indtaget en saadan Stilling, at Jorden be- finder sig lige mellem Maanen og Solen, denne Stilling kaldes Fig. 164. Maanens Faser. Opposition, vi ser da hele Maaneskiven og Fasen kaldes tuldmaane. I sidste Kvarter ser vi altid Maanen halvt. Tiden mellem to Nymaaner er netop et synodisk Omløb. 833. Hvorfor synes Fuldmaanen større lige efter at den er gaaet op end senere, naar den er kommen et Stykke op paa Himlen? Dette bekendte Fænomen beror paa en Øjenforblændelse. Hvad vi kalder Himlen, er kun den synlige Baggrund, hvorpaa Himmellege- merne aftegner sig. Denne Hvælving er i vertikal Retning stærkt flad- trykt, saa at de ved Horisonten liggende Dele synes at være længere borte fra Beskueren end de ved Zenith. Jo længere borte Baggrunden er, desto større Del deraf dækker Billedet, som aftegner sig mod denne, under Forudsætning af, at Genstanden altid er i samme Afstand fra Beskueren; derfor synes Maanen større i Horisonten end i Zenith. 834. Udøver Maanen nogen Indflydelse paa vor Jord? Man kan tænke sig, at et Himmellegeme, som er Jorden saa nær som Maanen, om end dets Masse er ubetydelig, maa have stor Ind- flydelse paa vor Planet. Naar vi ser bort fra Maanens Indflydelse paa Vejrliget, hvorpaa den store Almenhed altid har troet, men hvis Eksi- stens Arago benægtede, om end ikke med tilstrækkeligt overbevisende Grunde, saa har vi tilbage det Fænomen, der kaldes Ebbe og Flod, der for en væsenlig Del har sin Grund i den Tiltrækningskraft, Maanen udøver. Ved Ebbe og Flod forstaas, som bekendt, Havfladens periodiske Stigen og Synken hver sjette Time.