Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
Astronomi.
ger, naar man ser paa Fig. 165. Naar Maanen befinder sig lige imellem
Jorden og Solen, hvilken Stilling kaldes’Konjunktion, vender Maanen
sin mørke Side mod Jorden;
vi ser da ikke Maanen, end-
skøndt den gaar op og ned
samtidig med Solen. Denne
Fase kaldes Nymaane, jo læn-
gere Maanen skrider frem i
sin Bane, desto mere ser vi af
den belyste Del, indtil vi i før-
ste Kvarter ser Maanen halvt.
Efter endnu nogle Dages For-
løb har Maanen indtaget en
saadan Stilling, at Jorden be-
finder sig lige mellem Maanen
og Solen, denne Stilling kaldes
Fig. 164. Maanens Faser.
Opposition, vi ser da hele Maaneskiven og Fasen kaldes tuldmaane.
I sidste Kvarter ser vi altid Maanen halvt. Tiden mellem to
Nymaaner er netop et synodisk Omløb.
833. Hvorfor synes Fuldmaanen større lige efter at den er gaaet
op end senere, naar den er kommen et Stykke op paa Himlen?
Dette bekendte Fænomen beror paa en Øjenforblændelse. Hvad
vi kalder Himlen, er kun den synlige Baggrund, hvorpaa Himmellege-
merne aftegner sig. Denne Hvælving er i vertikal Retning stærkt flad-
trykt, saa at de ved Horisonten liggende Dele synes at være længere
borte fra Beskueren end de ved Zenith. Jo længere borte Baggrunden
er, desto større Del deraf dækker Billedet, som aftegner sig mod denne,
under Forudsætning af, at Genstanden altid er i samme Afstand fra
Beskueren; derfor synes Maanen større i Horisonten end i Zenith.
834. Udøver Maanen nogen Indflydelse paa vor Jord?
Man kan tænke sig, at et Himmellegeme, som er Jorden saa nær
som Maanen, om end dets Masse er ubetydelig, maa have stor Ind-
flydelse paa vor Planet. Naar vi ser bort fra Maanens Indflydelse paa
Vejrliget, hvorpaa den store Almenhed altid har troet, men hvis Eksi-
stens Arago benægtede, om end ikke med tilstrækkeligt overbevisende
Grunde, saa har vi tilbage det Fænomen, der kaldes Ebbe og Flod, der
for en væsenlig Del har sin Grund i den Tiltrækningskraft, Maanen
udøver.
Ved Ebbe og Flod forstaas, som bekendt, Havfladens periodiske
Stigen og Synken hver sjette Time.