Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 277 Den Del af Jorden, som er Maanen nærmest, tiltrækkes stærkest af denne; er denne Del Vandfladen, trækkes Vandmassen op, og dette kaldes Flod. Som Følge af Jordens Rulning flytter denne Ophobning af Vand sig fra Øst til Vest. Den modsatte Del af Jorden er af alle Steder paa Jorden. Maa- nen mest fjærn og filtrækkes derfor mindst. Af den Grund danner der sig ogsaa paa den Side en Ophobning af Vand. Imellem den paa disse Steder opstaaede Flod maa der naturligvis ske en Falden af Vandet, hvilken kaldes Ebbe. Vi forstaar da, hvorfor der paa et Sted er 2 Gange Flod og 2 Gange Ebbe i ét Døgn. Ogsaa Solen har den Fig. ■ Ebbe og Flod samme Virkning paa Verdenshavet, men da dens Afstand er saa overordenlig stor i Forhold til Maanens, formaar Solen, trods sin Størrelse, ikke at løfte Vandet saa højt; Maanefioden er dobbelt saa høj, som den Solen fremkalder. 835. Er Ebbe og Flod altid lige stærke? Nej; naar Solen og Maanen befinder sig i Konjunktion og Opposition, adderes Virkningerne af begge, og Fænomenet bliver stærkere, end naar Maanen er i et af Kvartererne, ved hvilken Lejlighed Maanefioden bliver netop der, hvor Solen bevirker Ebbe; Fig. 165 viser Ebbe- og Flodfænomenet ved Konjunktion. 836. Paa hvilken Tid af Aaret ind- træder den højeste Flod? Ved Jævndøgnstid, fordi baade So- len og Maanen da befinder sig næsten i Ækvatorens Plan. 837. H vorfor indtræder Ebbe og Flod i Virkeligheden ikke saa regel- mæssigt, som Teorien fordrer? Saafremt Jorden var fuldstændig be- dækket af Vand, vilde Floden indtræde