Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Astronomi. 275 Dertil svarer vi: fandtes der en Atmosfære omkring Maanen, var den end kun Vaooo saa tæt som Jordens, maatte Stjærnerne, naar de befinder sig ved Kanten af Maanen, som Følge af Lysets Brydning forandre Plads; nogen saadan Forandring af Stilling har man imidlertid aldrig kunnet opdage. Saafremt der fandtes Vand paa Maanen, vilde vi ogsaa se Skyer, men da man aldrig har iagttaget saadanne, slutter man deraf, at der ikke findes Vand paa Maanen. 831. Hvorledes bevæger Maanen sig? Maanen har en tredobbelt Bevægelse. For det første drejer den sig omkring sin Akse, for det andet bevæger den sig i en ikke fuldt cirkelformig Bane omkring Jorden og endelig gaar den omkring Solen; den sidste Bevægelse bliver en naturlig Følge af den anden. Et Himmel- legeme, der følger med en Planet som Jorden paa dens Vej omkring Solen, kaldes Drabant. Maanens Afstand fra Jorden eller Maanebanens Radius er i Gennemsnit 60 Jordradier eller 50,000 Mil; sin Bane omkring Jorden gennemløber Maanen i Retning fra Vest til Øst i en Tid af 27 Dage 7 T. 43 M. 11,5 S., hvilket kaldes et siderisk Omløb. Medens Maanen har gjort denne Tur, har Jorden dog bevæget sig i sin Bane omkring Solen et Stykke i samme Retning, det maa derfor vare noget længere, inden Solen, Jorden og Maanen indtager den samme indbyrdes Stilling, som de havde ved Udgangspunktet. Den Tid, som Maanen behøver til at bevæge sig saaledes, at de tre Legemer to Gange i Rad indtager samme Stilling, kaldes et synodisk Omløb og er 29 Dage, 12 T. 44 M- 2,9 S. Den tredje Bevægelse eller Drejningen omkring Aksen fuld- byrder Maanen paa en Tid lig med et synodisk Omløb. Medens den passerer omkring Jorden, drejer den sig en Omdrejning omkring sin Akse. Følgen heraf bliver, at vi Mennesker aldrig ser Bagsiden af Maanen; den vender altid samme Side mod Jorden og derfor ser „Man- den i Maanen“ altid ens ud. Vi faar dog Lejlighed til at kigge lidt paa Siden derved, at Maanens Omdrejning altid sker med samme Ha- stighed, medens Bevægelsen i Banen sker undertiden hurtigere, under- tiden langsommere som Følge af, at Banen ikke er en virkelig Cirkel. Dette Fænomen, som kaldes Maanens Libration, foraarsager, at vi i det hele kun ser af Maanens Overflade, medens de åh for bestandig er skjult for vore Blikke. 832. Hvad forstaas der ved Maanens Faser? Derved forstaas de Forandringer i Maanens Udseende, som viser sig hver Maaned. Det er let at begribe Aarsagerne til disse Forandrin- 18*