Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 89 som kan magnetiseres, af smaa elektriske Strømme, hvis Udspring man ganske vist ikke kender, men som stadig kredser omkring Molekulerne. I en Magnet er en stor Del af disse [Strømme ens- artede og jevnsides løbende, og i saa Fald bliver deres Virkning udad, til den samme, som om Magneten i sin Helhed omkredses at elektriske Strømme. Magneten bliver lig en Solenoid. Fig. 82 viser de Ampéreske Strømme i en Magnet. Den imod Læseren vendende Del bliver Nordpol (naar Pilene LP angiver Strømmens Retning); thi dér gaar Strømmen imod Viserne paa et Uhr. r V"' Magnetiseringen bestaar saaledes ~~ ifølge Ampere kun i en Ordning eller Ret- S2' AmMagtieiL Slrømme 1 cn ledning af de smaa Strømme, som kredser omkring Molekulerne. Dette stemmer fuld- kommen overens med, hvad vi før (i Stykket 78) har sagt angaaende Magnetiseringen, naar man tænker sig, at samtidig med at de smaa Cirkelstrømmes Plan drejer sig, følger Molekulerne med og omvendt. 207. Findes der nogen anden Maade at magnetisere en Staal- stang paa end ved Strygning? Man behøver kun at omgive et Stykke Staal med en Spiral af ovei spunden Kobbertraad (Fig. 83) og lade en galvanisk Strøm gaa igennem Spiralen. Enhver enkelt Vin- ding i Spiralen virker paa de nær- liggende smaa Cirkelstrømme i Staal- stykket og søger at stille dem jevnsides løbende med. sig. Paa denne Maade ord- nes Staalstykkets Molekuler i en be- Fig. $3' Magnetisering ved den galva- niske Strøm. stemt Retning og som Følge af Staalets Haardhed forbliver Molekulerne i deres nye Leje ogsaa efter at Stangen er taget ud af Spiralen, og Magneten er færdig. 208. Hvad forstaas der ved en Elektromagnet? Vindes en overspunden Kobbertraad nogle Gange om et Stykke Jern, og lader man en galvanisk Strøm gaa igennem Traaden, bliver Jernet magnetisk, ganske som nys Staalet. Men medens Staalet vedbliver at være magnetisk, ogsaa efterat Strømmen er ophørt, taber Jernet sin Magnetisme, saasnart Strømmen aa bues. Jernstykket med sin Staal- spiral kaldes en Elektromagnet Elektromagnetismen er i Betragtning af dens praktiske An veil'