Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

88 Magnetisme og Elektricitet. len V (Fig. 80) er indsat Kultraaden F, som med sine Ender er fæstet ved to i Glasset indsmæltede Platintraade. Platiutraaden kan derefter sættes i 1 oibindelse med en elektrisk Strømledning. For at Traaden, naar den bliver glødende, ikke skal brænde op, er Luften i Kuglen udpumpet saa fuldstændigt som muligt. Anvendelsen af Glødelamper muliggør Delingen af det elektriske Lys ligesaa fuldt ud som af Gaslyset. Det er ogsaa først med Glødelampen, at det elektriske Lys har vundet almindelig Indgang. For Tiden konstru- eres der Glødelamper med en Lyskraft af 8, 16, 32, 50 og 100 Lys. Det er dog og^aa lykkedes at faa Lyskraften op til omkring 1000 Lys. IV. 206. Findes der nogen Forbindelse mellem Magnetisme og Galvanisme? Vi har allerede (i Stykket 189) omtalt Ørsteds Opdagelse af den galvaniske Strøms Indvirkning paa en Magnetaaal. Nogle Aar senere opdagede Ampere, at en Magnet indvirkede paa en elektrisk Strøm Han viklede en Kobbertraad til en lang Spiral og bøjede Traa- dens to Ender tilbage imod Spiralens Midte, saa at hele Apparatet kunde ophænges i vandret Stilling i et Stativ. Stativet havde to over hinanden hængende, men fra hinanden isolerede Kviksølvkoppsr, i hvilke de to Iraadender kunde hænges. Sættes de to Kviksølvkopper i Forbindelse med en galvanisk Strøm, saa at denne f. JEks. gaar igennem den øverste Kop, maa den passere igennem Spiralen torat komme til den nederste Kop. Spiralen eller, som den ogsaa kaldes, Solenoiden forholder sig da aldeles som en Magnet; den indstiller sig i det magnetiske Nord og Syd. Nærmer man en Magnet til Solenoiden, tiltrækkes eller frastødes denne af Magneten, alt efter Strømmens Retning. Ampere fandt endvidere, at ved Solenoidens Nordende, d. v. s. den, som var rettet mod Nord, gik Strømmen i en Retning, der var modsat Viserne paa et Uhr, ’naar man betragtede Solenoiden fra Enden; ved Sydenden gik Strømmen med. Viserne paa et Uhr, naar man betragtede Solenoiden fra denne Endeflade. Ampere undersøgte endvidere den Virkning, som to adskilte bevægelige galvaniske Strørnledninger havde paa hinanden. Han fandt, at to Strømme, løbende jævnsides og i samme Retning, tiltrækker hin- anden; er de jevnsides løbende, men gaaende i modsatte Retninger, frastøder cle hinanden. Støttet paa disse Opdagelser, opstillede Ampere en ny Hypotese for Magnetismen. Ifølge denne Hypotese omkredses en- hver Smaadel eller Molekul i Jern, Staal og i det hele taget i de Legemer,