Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 90 Fig. 84. En Elektromagnet, delse en af de vigtigste Opdagelser paa dette Omraade. Saaledes hviler f. Eks den elektriske Telegraf paa Elektromagnetismen. Fig. 84 viser en Elektromagnet (saakaldet Hesteskomagnet). N er det „bløde“ Jernstykke, omkring hvis Ender Traaden F er vunden A er Magnetens Anker (77). 209. Hvilken Forskel er der mellem en Staalmagnet og en Elektromagnet ? En Staalmagnet er permanent, d. v. s. naar den en Gang er ble- ven Magnet, vedbliver den at være det. En Elektromagnet er kun Magnet, saalænge en galvanisk Strøm gaar igennem dens Traadvin- dinger. Elektromagneten er i Almindelighed stærkere end en Staal- magnet, og dens Styrke forøges med Strømstyrken, dog kun indenfor visse Grænser. Jo renere Jernet er, desto „blødere“ er det, d. v. s. desto hur- tigere forsvinder Magnetismen af det, naar Strømmen aabnes. 210. Hvad forstaas der ved Induktionsstrømme? I Aaret 1831 gjorde Faraday en Opdagelse, som skulde blive et nyt Vendepunkt i Elektricitetslærens Udvikling. Han tog to, fra hin- anden fuldstændig isolerede Kobbertraadruller, af hvilke den ene kunde skydes ind i den anden. Den ene Rulles (den primære) Traad- ender forenedes med Polerne til et galva- nisk Element (se Fig. 85), den andens (den sekundære} med et Galvanometer. Han iagttog nu, at hver Gang den mindre Rulle blev skudt ind i den videre, opstod der i den ydre Rulle en øjeblikkelig Strøm, d. v. s. et Stød (angivet paa Galvanometret). Naar den indre Rulle blev trukket op af den ydre, opstod der et nyt Stød, men gaaende i en