Lithografisk tavle

Vore usynlige Fjender - 1884

Beggiatoa alba Leptothrix buccalis Crenothrix kyhniana Bacillus subtilis Clostridium butyricum Micrococcus pneumoniae Bacillus tuberkulosis Micrococcus erysipelatis Spirillum undula Bacterium termo

Hirschmann's Kvægsølvafbryder

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Max Kohl's Kvægsølvafbryder

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Max Kohl's Platin-Rapid-Afbryder

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Hittorff's eller Crooke's Rør

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Fokuslampe

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Fig. VI. a-b Skærm. c Lampen. d Fremmedlegemet; Fig. VII. Bogstaverne betegner det samme som Fig. VI

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Fig. VIII.

Röntgen Straalernes Anvendelse I Læge... - 1899

Røntgenstråling Røntgen

Afbildninger af den i afhandlingen omtalte Kartoffelvegetation, medens den endnu er fuldstændigt usynlig for ubevæbnet øje

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Drikkevand Bakteriologi Dækglasaftryk Kartoffelvegetation

Trehalset Wolffsk 4 liter flaske

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Drikkevand Kloakker Bakteriologi

Fresenius flaske

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Kloakker Bakteriologi Drikkevand

En 8 liter flaske fyldt i sin nederste trediedel med slam fra bunden af kanalen ud for det ene store kloakudløb

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Bakteriologi Drikkevand Kloakker

Tavle I. Fig. 1. præparat af raadent, 41/2 måned gammelt tuberkuløst expektorat. Fig. 2. præparat fra overfladevegetation på luftinficeret næringsvædske. Fig. 3. Præparat fra luftinficeret vatprop. Fig. 4. præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kondensationsvand behandlet paa samme maade.

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Kloakker Drikkevand Bakteriologi

tavle II. Fig. 1. Præparat fra overfladen af kanalvand der havde henstaaet nogle dage over mudder og i berøring med athmosfærisk luft. Fig. 2. Fra samme efter 5 døgns henstand i berøring med de spontant udviklede luftarter. Fig. 3. Fra samme efter 25 døgns henstand på samme maade. Fig. 4. Præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kjødvandsgelatine taget 24 timer efter blanding med kondensationsvand

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Bakteriologi Kloakker Drikkevand

Fig. 1. Dækglasaftryk af urglaskultur paa et sted, hvor to podefurer krydses. Vegetationen er 2 døgn gammel. Fig. 2. Som foregaaende. Vegetationen er 4 døgn gammel. Fig. 3. To større og to små kolonier, 12 døgn gamle, udvikledes nede i gelatinens masse, udtagne og behandlede paa den pag. 18 angivne maade. Fig. 4. En anden lignende koloni behandlet paa samme maade men udbredt ved tryk paa dækglasset. Fig. 5. Den stærkt farvede rand af tre fire lignende kolonier, 20 døgn gamle, sammenvoxede under udviklingen. Fig. 6. Karakteristisk tre døgn gammel vegetation paa og udenom et par kartoffelceller. Fig. 7. Sporedannelse i reagensglas- (Pepton-Gelatine) kultur efter 31/2 døgns henstand ved 35 grader. Fig. 8. Dækglasaftryk af urglaskultur. Podefurevegetation 13 døgn gammel. Fig. 9. Ligesaa. Podefurevegetationen er 22 døgn gammel. Fig. 10. Ligesaa. Podefurevegetationen er 24 døgn gammel. Fig. 11. Ligesaa. Podefurevegetationen er 29 døgn gammel.

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Kloakker Bakteriologi Drikkevand

Jorden. Fordeling af Land og Vand

Luften Og Havet. - 1867

Vand Land Jorden Atlasser

Bøjet Rør m. Vædske

Luften Og Havet. - 1867

Vandoverflader Væsker Rør

Bøjet Rør m. Vædske

Luften Og Havet. - 1867

Væsker Vandoverflader Rør

PL. I. Isotermer i Januar

Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima - 1872

Temperaturer Vejrkort Isotermer Danmarkskort

Pl. II Isotermer i Juli

Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima - 1872

Vejrkort Temperaturer Isotermer Danmarkskort

Fig. 20. Brintudviklingsapparat; Fig. 21. Fosfor forbrændes under Klokke

Menneskets Legeme - 1901

Ernæring & Kostlære Stofskifte Kulstof Brint Ilt

Fig. 32. Epitelceller fra Karrenes indre Hinde (350 Gange forstørret)

Menneskets Legeme - 1901

Epitelceller Kredsløb Blod

Franklin med Dragen

Elektriciteten - 1884

Arkitektur & Plantegninger Eksperimenter Forsøg Lyn

Kælder i Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn - 1906

Kældre Arkæologi Blåtårn

Plan af Blaataarn og Ringmuren

Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn - 1906

Kort Arkæologi Ringmure Blåtårn

Snit gennem Blaataarn og Ringmuren, A-B; Snit gennem Blaataarn, C-D

Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn - 1906

Fundamenter Arkæologi Ringmure Blåtårn

Plan af Ringmuren

Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn - 1906

Brolægning Blåtårn Arkæologi Ringmure

Staalvinkel, Vinkel og Vaterpas

Mit Sommerhus - 1915

Byggeredskaber Værktøjer Målinger Vinkler Vaterpas Stålvinkler

Fig. 2. Engelsk Naftalin-Karburator.

Moderne Motorbrændselsstoffer - 1918

Karburatorer Naftalin-karburatorer Motorer Naftalin

Fig. 3. Værkfører Nielsens Acetylen-Generator.

Moderne Motorbrændselsstoffer - 1918

Benzin Generatorer Acetylen

4. Ingeniør Bergsøes Acetylen-Generator.

Moderne Motorbrændselsstoffer - 1918

Generatorer Benzin Acetylen

Fig. 1

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Oftamologi Øjet Mikroskoper

Fig. 2

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 3.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 4.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 5.; Fig. 6.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 7.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Linser Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 8.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Linser Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 9.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Linser Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 10.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Linser Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 12.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Linser Nethinder Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 13.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Linser Prismer Øjet Oftamologi Mikroskoper

Fig. 14.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Mikroskoper Oftamologi Øjet Linser

Fig. 15.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper Linser

Fig. 16.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper Linser

Fig. 18.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper Linser

Fig. 19.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper Linser

Fig. 20.

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Øjet Oftamologi Mikroskoper Linser

Tab. 1

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Lieberkühns spejl Dujardins belysningsapparat Okularer Okularlinser Dobbeltokularer Objektiver Charles Chevalier Cylinderlup Mikroskoper Linser

Tab. II

Om mikroskopets bygning og dets Brug - 1847

Okularer Objektiver Refleksionsspejl Charles Chevalier Mikroskoper

Fig. 29. Dimensioner; Fig. 31. Dimensioner

Praktisk Tegnekursus - 1897

Tegninger Dimensioner Afstande Tegnekurser

Fig. 79. Dimensioner; Fig. 80. Dimensioner

Praktisk Tegnekursus - 1897

Tegninger Tegnekurser Dimensioner Afstande Lygtepæle

Fig. 81. Dimensioner; Fig. 82. Dimensioner; Fig. 83. Dimensioner; Fig. 84. Dimensioner

Praktisk Tegnekursus - 1897

Tegninger Tegnekurser Lygtepæle Dimensioner Afstande Kvadrater Horisonter Perspektiver Praktiske tegnekurser

Fig. 12. Snit af æggestokken af et nyfødt barn; stærkt forstørret. Der ses rækker og grupper af æg, alle omtrent ens udviklede. (Efter Quains anatomy).; Fig. 13. Snit af en kønsmoden æggestok; forstørret. Æg ses på forskellige stadier af modning: kønsorganer vokser samtidig stærkt og meget hurtigt, således som det ses af afbildningerne (fig. 14) af de indvendige kønsorganer hos lOårig og en 14årig pige og 20årig ung kvinde. Endvidere brede, hudens fedtlag tager til former skabes. der dannes om ægcellen (c) en vædskefyldt hule, som vokser ud mod æggestokkens overflade, og når ægget er modent, brister og slynger ægcellen ind i æggelederen. (Efter Quains anatomy).

Sund Skoleungdom - 1917

Biologi Anatomi Spædbørn Æggestokke Pubertet

Fig. 14. De indvendige kønsorganer af A 10-årig pige; li 14- årig pige, endnu ikke menstrueret; C 20 årig kvinde. Organet i midten er livmoderen; fra dens øverste hjørner udgår de tragtformede, snoede æggeledere. Under dem ses de mandelformede æggestokke. Det hele er holdt sammen af en hinde, der som en kappe slår sig over organerne. Halv naturlig størrelse.

Sund Skoleungdom - 1917

Livmoder Anatomi Biologi Kønsorganer

Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger).

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Anatomi Biologi

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Biologi Anatomi

Fig 19. En Neuron. c. ganglie-cellen, d. dendriterne. a. axonen med marv-skede.; Fig. 20. Ganlieceller, meget stærkt forstørret. Efter Villinger. a. Pyramideformet celle med udløbere, lig den i den skematiske tegning fig. 19 afbillede. Man ser det fine net af tråde, der gennemkrydser cellen, og hvorfra udlø-berne udgår. b. Tigroidlegemerne i en stjerneformet gangliecelle

Sund Skoleungdom - 1917

Anatomi Nerveceller Neuroner Biologi Nervesystemer

Fig. 21. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes udside. (Efter Villiger), a. bevægecentret og følecentret, adskilte ved den dybe centralfure. b. hørecentret.; Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Anatomi Biologi

Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.); Fig. 24. Store associationsstrøg fra pandelappen til isse-, nakke- og tindingelappen og fra pandelappen til tindingelappen. (Efter Villiger).

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Biologi Anatomi

Fig. 25. Lodret gennemsnit gennem en hjernevinding, visende tangential-lagene. (efter Kaës). a. projekt-tionsbanernes udstråling i hjerne-vindingen. b. associationsbaner fra vinding til vinding. c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Biologi Anatomi

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Biologi Anatomi

Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26.

Sund Skoleungdom - 1917

Hjerner Biologi Anatomi

Fig. 28. Et segment af rygmarven med derfra udgående føle, nervebundt (—>) og moto- risk nervebundt (<—). På snitfladen ses rygmarvens grå centralsubstans af form som et 77; man ser refleks- buen fra følenerven gå til de store bevægeceller i cen- tralsubstansens forhorn og derfra ud til bevægenerven.

Sund Skoleungdom - 1917

Rygmarv Nervesystemer Anatomi Biologi

Fig. 29. Skema af den automatiske og af refleks-bevægelsen.

Sund Skoleungdom - 1917

Bevægeapparater Nervesystemer Biologi Anatomi

Fig 31. Skematisk afbildning af ergografens princip.

Sund Skoleungdom - 1917

Træthed Biologi Anatomi

Fig. 36. En følepasser.

Sund Skoleungdom - 1917

Følesans Anatomi Biologi Hygiejne Følepasser

Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje.

Sund Skoleungdom - 1917

Anatomi Biologi Syn Øjet

Fig. 49 Dreng med visne, lamme venstre lemmer efter børnelamhed.

Sund Skoleungdom - 1917

Anatomi Biologi Børnelammelse Børnesygdomme Drenge

Fig. 50. Lodret gennemsnit tæt ved midtlinjen gennem næsehulen, svælg, mundhule og strube. (Efter Parker), a. Den kølleformede hjernedel, hvorfra lugtenerverne (b) udgår; disse nerver trænger gennem sibenets fine huller og udbreder sig i den øverste del af næseslimhinden. c. Næsehulens udvendige væg med muslingebenene. d. Svælgmandlen. e. Mundingen af det Eustachiske rør. g. drøvlen, f. Ganemandlen.

Sund Skoleungdom - 1917

Svælg Biologi Anatomi

Fig. 51. Samme lodrette gennemsnit gennem svælg osv. som fig. 50, ind i hvilket er tegnet den stærkt forstørrede svælgmandel, den adenoide vegetation (d), og den stærkt for- størrede ganemandel (/). Drøvlen (3') er skudt tilbage. Man lægge mærke til, at åbningen af det Eustachiske rør helt er dækket af vegetationen.

Sund Skoleungdom - 1917

Svælg Biologi Anatomi

Fig. 52. »Det adenoide fysiognomi«. (Efter Parker).

Sund Skoleungdom - 1917

Luftveje Anatomi Biologi Drenge

Fig. 53. Svælg med stærkt forstør- rede mandler. Drøvlen er i klemme mellem dem og trængt tilbage.

Sund Skoleungdom - 1917

Svælg Anatomi Biologi

Fig. 56. Vækstskiverne i skinnebenet og i en hvirvel.; Fig. 57. Rygraden i profil med dens 3 normale krum- ninger i det lodrette midtplan. Ved (a) den øverste led flade af kryds- benet, hvorfra hvirvel- søjlen hæver sig.

Sund Skoleungdom - 1917

Hvirvler Underekstremiteter Biologi Anatomi Bækken Rygraden

Fig. 58. De kompensatoriske krumninger ved sidebøjning af hvirvelsøjlen.

Sund Skoleungdom - 1917

Anatomi Biologi Hvirvelsøjler Hvirvler Bækken

Fig 59. Stærk forkrumning af rygraden. Dette skelet viser tydeligt de kom- pensatoriske krumninger. Univer- sitetets patolog, anatom, musæum.; Fig. 60. Stærk forkrumning af rygraden med forsnævring af venstre side af bryst- kassen. Universitetets patolog, ana- tom. musæum.

Sund Skoleungdom - 1917

Rygraden Patologi Biologi Anatomi

Fig. 72. Diagram der viser lysindfaldet pä de inderste arbejdspladser i en skolebygning ovenover tagryggen af et 5 etages genbohus ved gadebredde af 20 ni. og 30 m. Skolestuens højde 4 m. dens dybde 6 m.

Sund Skoleungdom - 1917

Rumvinkler Institutioner Lysindfald Diagrammer

Fig. 3. Mekanismen i et Penduluhr: A. Aksen, CD. Valsen, hvorpaa Klokkesnoren oprindes, P Kontravægten. ; Fig. 4. Tandhjulet med Hæmværket. D. Aksen, som gaar rundt, eftersom Loddet synker. BCA. Hæmværket, A. Fæstepunktet for Pendulet.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Mekanik Ure Klokkesnore Pendulure Penduler Tandhjul

Fig. 6. Foucaults Pendul

Hvorfor? - Fordi - 1890

Tyngdekraft Målestokke Penduler Foucault

Fig. 9. Sikker Ligevægt. ; Fig. 10 . Usikker Ligevægt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Mekanik Grundflader Tyngdepunkter

Fig. 23. Cylinderen P, i hvilken Stemplet p bevæger sig, Dampen kommer igennem de tvende Rør TT over og under Stemplet ind i Cylinderen ved den Virksomhed, der udøves af Ventilerne i Siderøret

Hvorfor? - Fordi - 1890

Dampmaskiner Dampe Mekanik Cylindere

Fig. 25. Pascals Lov; et Tryk, anbragt i P, for-planter sig i alle Retninger med en Styrke, der beror paa Størrelsen af den Flade, som er udsat for Trykket.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Videnskab Mekanik Pascals Lov

Fig. 33. Naturlig Magnet eller Magnetsten. HH Polerne, A det nevtrale Bælte.; Fig. 34 Kunstig Magnet. HH Polerne, A det nevtrale Bælte, Filspaanen samler sig ved Magnetens Poler.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Naturlige magneter Magnetsten Magnetisme Kunstige magneter

Fig. 35. Naturlig Magnet med Armering.; Fig. 36.Enkelt Strygning.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Armeringer Magneter Magnetisme Naturlige magneter Stål

Fig. 37. Dobbelt Strygning; første Metode.; Fig. 38. Dobbelt Strygning; anden Metode.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Stål Magnetisme Metoder

Fig. 39. Magnetisk Magasin.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Stål Magnetisme Magnetisk Magasin

Fig. 40. Den magnetiske Inklination.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magnetisme Ækvator Den magnetiske Inklination

Fig. 41. Inklinationsinstrument.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Magnetisme Inklinationsinstrumenter

Fig. 1. Støv i Regn efter lang Tørke

Støv - 1903

Algetråde Blomsterstøv Kalk Kiselsyre Kulpartikler Støv

Fig. 4. Svampesporer, Bakterier, Gærceller, Blomsterstøv m.m. fra Luften. Forst. 400 Gange. (Efter Miquel)

Støv - 1903

Bakterier Blomsterstøv Gærceller Svampesporer Støv

Fig. 4. Tilsætningsapparater for Kemikalier. Helsingfors Vandværk

Moderne Fremgangsmaader Ved Rensning ... - 1918

Vandværker Helsingfors Vandfiltreringer Tilsætningsapparater Kemikalier

Fig. 6. Robert's Leed Elektrolyser

Moderne Fremgangsmaader Ved Rensning ... - 1918

Klorkalk Sterilisering Niatriumhypoklorit

Fig. 43. Elektroforet; Fig. 44 Elektroforets Anvendelse

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Apparater & Udstyr Magnetisme Elektroforeter

Fig. 45. Kondensatoren

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Franklins Skive Kondensatorer

Fig. 46. Ladnings- eller Leydenerflasken

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Ladningsflasker Leydenerflasker

Fig. 47. Guldbladselektroskopet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Elektroskoper Guldbladselektroskoper

Fig. 60 Dalibards Forsøg paa at vise Luftens Elektricitet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Forsøg Dalibard Tordenvejr

Fig. 82. Ampèreske Strømme i en Magnet; Fig. 83. Magnetisering ved den galvaniske Strøm

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Strøm Magnetisme

Fig. 84. En Elektromagnet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Elektromagnetisme Magnetisme

Fig. 87. Siemens' magneto-elektriske Maskine

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Strøm Magnetisme Siemens

Fig. 88. Grammes Ring

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Grammes ring

Fig. 89. Grammes Dynamomaskine (til Haandkraft); Fig. 90. Grammes Maskine (til Dampkraft)

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Grammes Dynamomaskine Magnetisme Dampkraft Grammes Maskine

Fig. 93. Bells Telefon

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Elektronik Bells Telefon

Fig. 94. Bells Telefon, ordnet til Samtale

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Bells Telefon

Fig. 95. Aders Telefon

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Aders Telefon

Fig. 96. Berthons Telefon.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Kultelefoner Berthons Telefon

Fig. 115. Luftpistol

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fyrtøj Kompression Varme Luftpistoler

Fig. 119. Kompensationspendul. A Jernstang, B Messingstang.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Messingstænger Jernstænger Penduler Kompensationspenduler

Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven

Hvorfor? - Fordi - 1890

Opvarmning Luftarter Væsker Varme Temperaturer

Fig. 124. Varmestraalernes Refleksion i et konkavt Spejl. ; Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Konkave spejle Refleksioner Varmestråler

Fig. 126. Atmosfærens ulige Tykkelse, AC i Zenith. BC ved Horisonten.; Fig. 127. Skyggen, naar Lysgiveren er et Punkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Horisonter Zenit Lys Atmosfærer Lysstråler Skygge

Fig. 128. Skygge og halvskygge.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Kærneskygger Halvskygge Skygge

Fig. I29. Lysets Refleksion.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Lys

Fig. 131. Lysets Brydning.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lysbrydninger Grænseflader Brydninger Lys

Fig. 132 Søens Bund synes hævet som Følge af Lysbrydningen.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Søer Lysbrydninger Lys Grænseflader Brydninger

Fig. 136. Hovedformer af konvekse Lindser; Fig 137. Hovedformerne af konkave Lindser

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lys Konvekse linser Linser Konkave linser

Fig. 143. Træerne i en Allé synes at løbe sammen paa Grund af Synsvinklens Aftagen; Fig. 144. Træerne synes mindre, jo længere borte de er.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Synsvinkler Afstande Træer

Fig. 146. G Observationspunkt; AB Solen; CD Maanen; FF Solens tilsyneladende Størrelse i Forhold til Maanens CD

Hvorfor? - Fordi - 1890

Månen Solen Lys Størrelsesforhold Størrelser

Fig. 149. Lysets Gang i en Regndraabe efter dobbelt Refleksion

Hvorfor? - Fordi - 1890

Refleksioner Regndråber Regn Lys

Fig. 150. Almindelig Maanering paa 42°; Fig. 151. Maaneringe og Bimaaner

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Måneringe Månen Bimåne

Fig. 152 Spøgelset paa Brocken

Hvorfor? - Fordi - 1890

Refleksioner Bjerge Illusioner Lys Spøgelser

Fig. 153. Skematisk Billede af Lysstråalernes Gang ved Luftspejlingen i Ørkenen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Ørkener Palmer Lys

Fig. 154. Skematisk Billede af Lysstraalernes Gang ved Luftspejling i de koldere Egne; Fig. 156. (A Skib, der er under Horisonten CD og hvis Billede man dog kan se omvendt i B.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Skibe Lysstråler Refleksioner Luftspejlinger Horisonter

Fig. 158. Virkning af Jordens Kugleform; et Fartøj ses lidt efter lidt at synke ned ved Horisonten; Fig. 159. Et Fartøj ses tidligere, jo højere man staar

Hvorfor? - Fordi - 1890

Skibe Astronomi Horisonter Jorden

Fig. 160. Jordens Bevægelse i sin Bane

Hvorfor? - Fordi - 1890

Elliptiske baner Orbitale Bevægelser Astronomi Jorden

Fig. 161. Dagens forskellige Længde paa forskellige Steder af Jorden. S Solen; EE Ækvatoren; II' Kanten af den mørke Jordhalvdel

Hvorfor? - Fordi - 1890

Årstider Astronomi Jorden Ækvator

Fig. 162. Aarstiderne

Hvorfor? - Fordi - 1890

Solhverv Årstider Jorden Astronomi

Fig. 163. Maanelandskab

Hvorfor? - Fordi - 1890

Landskaber Astronomi Månen Månelandskaber

Fig. 164. Maanens Faser

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fuldmåne Astronomi Månen Månefaser

Fig. 165. Ebbe og Flod

Hvorfor? - Fordi - 1890

Månen Solen Flod Ebbe

Fig. 166. Sol- og Maaneformørkelse

Hvorfor? - Fordi - 1890

Måneformørkelser Solformørkelser Formørkelser Månen Solen

Fig. 167. En Komet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Astronomi Fænomener Kometer

Fig. 183. Robinsons Anæmometer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Robinsons Anæmometer Anæmometre

Fig. 186. Destillations-Apparat

Hvorfor? - Fordi - 1890

Apparater & Udstyr Destillationer Destillationsapparater

Fig. 188. Fremstilling af Kvælstof af almindelig Luft

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Luft Kvælstoffer

Fig. 190. Indvirkning af Metal traadvæv paa Flammer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Metaltrådvæv Flammer

Fig. 192 Lygtemænd

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Lygter Lygtemænd

193. Imprægnering af nylig fældet Træ

Hvorfor? - Fordi - 1890

Træer Imprægnering

Fig. 199. Cellulose

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Celler Cellulose

Fig. 202. Udtræk af Stivelsen B af Mel ved Udblødning af Melet A i en tynd Vandstraale; Fig. 203. Udtræk af Stivelsen i Kartofler. Kartoflen rives til en fin Masse og udrøres med Vand

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kartofler Mel Stivelseklister Stivelse

Tg. 1 Ret linje; Tg. 2 Ret linje

Historisk Mathematik - 1888

Øjet Illustrationer Linjer Naturlove

Tg. 13; T. 14

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Vinkler Vinkelhager

Tg. 24

Historisk Mathematik - 1888

Modeller Illustrationer Vinkler

Tg. 25

Historisk Mathematik - 1888

Udsmykninger Illustrationer Cirkelformer

Tg. 31

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Redskaber Vinkler

Tg. 34. Hist. Mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Matematik Geometri

Tg. 37

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 39

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 114

Historisk Mathematik - 1888

Rumform Kasser Matematik Firkanter

Tg. 116

Historisk Mathematik - 1888

Terninger Grundflader Matematik Kasser Firkanter

Tg. 117; Tg. 118

Historisk Mathematik - 1888

Stereometri Matematik Oldtiden

Tg. 124; Tg. 125

Historisk Mathematik - 1888

Hjørner Punkteret Linje Matematik Sideflader Konkave hjørner

Tg. 40; Tg, 41

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 42

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 43

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 46; Tg. 47; Tg. 48

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Vinkler Matematik

Tg. 51

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Vinkler Matematik

Tg. 53; Tg. 54

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 55; Tg. 56

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 57; Tg. 58

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 59; Tg. 60

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 61; Tg. 62

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 63; Tg. 64

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 65; Tg. 66

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 67; Tg. 68

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 69

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Pythagoras Matematik

Tg. 70; Tg. 71

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Pythagoras Matematik

Tg. 72

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 73

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 74; Tg. 75; Tg. 76

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 77

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 78

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 79

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Mål & Måleinstrumenter Matematik

Tg. 80

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Rektangler Matematik

Tg. 82

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Kvadrater Matematik

Tg. 83

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik

Tg. 84

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik Kvadrater

Tg. 85

Historisk Mathematik - 1888

Mål & Måleinstrumenter Trekanter Matematik Kvadrater

Tg. 86

Historisk Mathematik - 1888

Firkanter Matematik Pythagoræiske Talspekulationer

Fig. 5. Forsøgshus udsat for Flammen fra tre store Bunsensbrændere.

Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv - 1911

Brændprøver Flammesikringer Bunsensbrændere Forsøgshuse

Imprægneret. Paavirket af Ild 45 Min.; Uimpreægneret. Paavirket af Ild 6 Min.

Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv - 1911

Imprægnering Brændprøver Flammesikringer

Imprægneret. Paavirket af Ild 50 Min.; Uimprægneret. Paavirket af Ild 14 Min.

Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv - 1911

Imprægnering Flammesikringer Brændprøver

Imprægneret. Paavirket af Ild 20 Min.; Uimprægneret. Paavirket af Ild 4 à 6 Min.

Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv - 1911

Imprægnering Flammesikringer Brændprøver

Fig. 13a Transversalkraft

Simple Konstruktioner af Armeret Beton - 1913

Betonkonstruktioner Transversalkrafter

Fig. 19. Axe

Simple Konstruktioner af Armeret Beton - 1913

Akse Betonkonstruktioner Beton

Fig. 1. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Figurer Linjer Firkanter

Fig. 2. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Arkitektur & Plantegninger Cirkler Linjer

Fig. 2 a. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 3. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 4. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 5. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 6. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Vinkler Figurer Nabovinkler Linjer Topvinkler Centervinkler Cirkelperiferi Perifervinkler Cirkler Røringspunkter

Fig. 7. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 8. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 9. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 10. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Figurer Linjer Tangentvinkler Vinkler Vinkelpunkter Parallellinjer Symmetri Cirkler

Fig. 13. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Cirkler Figurer Linjer

Fig. 14. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 15. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 16. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Landskaber & Områder Trekanter Figurer Fladeindhold

Fig. 17. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 18. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 19. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Trekanter Vinkler Figurer Linjer Rektangler Firkanter Kvadrater

Fig. 20. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig, 21, Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Vinkler Figurer Parallelogrammer Firkanter Trapezer

Fig. 22. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 23. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Vinkler Figurer Firkanter Trapezer Parallelogrammer Prismer

Fig. 24. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 25. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 26. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 27. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Figurer Parallelpipedum Parallelogrammer Prismer Tyngdepunkter Landskaber & Områder

Fig. 29. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Trekanter Figurer Mangekanter Pyramider

Fig. 31. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Figurer Radius Cylindere

Fig. 34. Opmaaling, Plantegning m. m.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Vinkler Linjer Spejlbilleder

Fing. 20. Nivelleringsinstrument

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Okularer Waterpas Nivelleringsinstrumenter Kikkerter

Fig. 57. Parabel

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Længdefald Kørebaner Parabel

Fig. 58. Rektangel

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Rektangler Linjer

Fig. 2. Kvadratisk træbjælke; Fig. 3. Kvadratisk træbjælke

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Træbjælker Kvadrater

Fig. 2. Celle-Egrainering

Forelæsninger over Trevlstoffer, Papi... - 1920

Papir Papirfabrikation Celleegrainering

Fig. 2. Porøs Lercelle

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Ferocyankobber Molekyler Osmose

Fig. 3. Beregning af Forholdet mellem Ionernes Vandringshastigheder

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Ioner Elektroder Elektrolyse

Tg. 87

Historisk Mathematik - 1888

Firkanter Pythagoræiske Talspekulationer Matematik

Fig. 5. Vekselstrømskilde

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Elektrolyse Vekselstrøm

Fig. 6. Metallets elektrolytiske Potential

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Osmose Ioner Metaller Elektrolyse

Fig. 8. Kalomelelektroden

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Elektroder Kalomel Kvægsølv

Fig. 9. Bunsens Element

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Salpetersyre Svovlsyre Bunsens Element

Fig. 10. Daniells Element

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Svovlsyre Daniells Element

Fig. 13. Galvanisk anlæg

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Galvaniske anlæg Egetræskar Cyankalium

Belastningsprøven, Prøvemurene sete fra den modsatte Side. Oven paa Murene er opstablet Cementsten, der i alt vejer 1500 kg.

Billige Boliger Af Stampet Ler - 1920

Ler Cementsten Jordhuse Belastningsprøver

Tg. 88

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Proportioner

Fg. 89

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Proportioner Matematik

Tg. 90

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Proportioner Matematik

Tg. 91

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Proportioner Matematik

Tg. 92; Tg. 93; Tg. 94

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Proportioner Matematik

Tg. 95

Historisk Mathematik - 1888

Paralleller Proportioner Matematik

Tg. 96

Historisk Mathematik - 1888

Paralleller Proportioner Matematik

Tg. 97

Historisk Mathematik - 1888

Lineære forhold Proportioner Matematik

Tg. 98

Historisk Mathematik - 1888

Aritmetiske Proportioner Proportioner Matematik

Tg. 99

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Proportioner Matematik

Tg. 100

Historisk Mathematik - 1888

Rektangler Geometrisk regning Matematik

Tg. 101

Historisk Mathematik - 1888

Geometri Geometrisk regning Matematik

Tg. 102

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Geometrisk regning Geometri

Tg. 103; Tg. 104

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Geometrisk regning Geometri

Tg. 105

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Geometrisk regning Geometri

Tg. 106

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Geometrisk regning Geometri

Tg. 107

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Geometrisk regning Geometri

Tg. 108

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Geometrisk regning Geometri

Tg. 109; Tg. 110

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Det gyldne snit Matematik Sekskanter

Tg. 111

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Det gyldne snit Vinkler

Tg. 112

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Matematik Det gyldne snit

Tg. 113

Historisk Mathematik - 1888

Femstjerner Matematik Det gyldne snit

Tg. 119

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Sideflader Regulære legemer

Tg. 120

Historisk Mathematik - 1888

Sideflader Regulære legemer Matematik

Tg. 122; Tg. 123

Historisk Mathematik - 1888

Femkanter Sideflader Regulære legemer

Tg. 129

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Lysstråler Perspektiver

Tg. 130

Historisk Mathematik - 1888

Perspektiver Matematik Lysstråler

Tg. 131

Historisk Mathematik - 1888

Perspektiver Matematik Parallele planer

Tg. 132

Historisk Mathematik - 1888

Plangeometri Cirklens kvadratur Matematik

Tg. 133

Historisk Mathematik - 1888

Trekanter Cirklens kvadratur Matematik

Tg. 134

Historisk Mathematik - 1888

Cirkler Matematik Cirklens kvadratur

Tg. 135

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Cirklens kvadratur

Tg. 136; Tg. 137

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Cirklens kvadratur

Tg. 138

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Cirklens kvadratur

Tg. 139

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Cirklens kvadratur

Tg. 140

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Cirklens kvadratur

Tg. 141

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler

Tg. 142

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler

Tg. 143

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler

Tg. 144

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Plato

Tg. 145

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Plato

Tg. 146

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Plato

Tg. 147

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Cirkler Plato

Tg. 148; Tg. 149

Historisk Mathematik - 1888

Figurer Matematik Rumfang

Tg. 150

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 151

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 152; Tg. 153

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 154

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 155; Tg. 156

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 157

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 158

Historisk Mathematik - 1888

Rumfang Matematik Figurer

Tg. 159 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 160 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 161 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 162 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 163 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 164 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 165 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Illustrationer Matematik

Tg. 166 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Illustrationer

Tg. 167 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Illustrationer

Tg. 168 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Illustrationer Euklid

Tg. 319 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Euklid Illustrationer

Tg. 170 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Euklid Illustrationer

Tg. 170 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Illustrationer Euklid

Tg. 172 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Bogstavsymboler

Tg. 173 Den højere mathematik

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Bogstavsymboler

LA COUR: HISTORISK MATHEMATIK

Historisk Mathematik - 1888

Asiatisk Matematik Historisk Matematik

Absolut Skødesløshed paavistved Hjælp af X=Straaler

Michelins Haandbog for Automobilringe... - 1920

Dækslanger Røntgen X-Stråler

Fig. 1 Øverste Figur er et Menneske embryo, efter Ecker; Figur 2 Et Hunde embryo, efter Bischoff

Menneskets Afstamning - 1909

Hjerner Embryologi Fostre Mennesker

Fig.2 Det menneskelige Øre

Menneskets Afstamning - 1909

Øret Biologi Anatomi Mennesker

Fig. 8. Crabro cribrarius. Øverste Figur Han, nederste Figur Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Entomologi Hvepse Crabro cribrarius

Fig. 9. Taphroderes distortus (meget forstørret.) Øverste Figur: Han ; nederste Figur : Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Taphroderes distortus Insekter Biller Biologi Entomologi

Fig. 10. Gryllus campetris (efter Landois. ) Figuren til højre er den meget forstørrede Underside af en Del af en Vingeribbe, som viser Tænderne st. ; Figuren til venstre er Oversiden af Vingedækket med den fremspringende glatte Nervation r, tværs over hvilken Tænderne st. gnides

Menneskets Afstamning - 1909

Tænder Vingeribber Landois Gryllus campetris Nervation Vingedækket

Fig. 11. Den tandede Nerve af Gryllus domesticus (efter Landois)

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Gryllus domesticus Nerver Landois

Fig. 12. Chlorocoelus Tanana (efter Bates). a. b. Flige af de lige overfor hinanden siddende Dækvinger

Menneskets Afstamning - 1909

Fårekyllinger Græshopper Biologi Dækvinger Bates Chlorocoelus Tanana

Fig. 13. Bagben af Stenobothrus pratorum; r Tandrækken; den nederste Figur forestiller Tandrækken meget forstørret (efter Landois)

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Græshopper Tandrækker Stenobothrus pratorum Landois

Fig. 14. Pneumora efter et Eksempel i British Museum. Øverste Figur: Han, nederste Figur: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Insekter Pneumora Entomologi Biologi

Fig. 15. Chalcosoma atlas. Øverste Figur: Han (formindsket); nederste figur: Hun (naturlig Størrelse)

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Biller Entomologi Chalcosoma atlas

Fig. 16. Copris isidis. Figurerne til venstre: Hanner; Fig. 17. Phanæus faunu; Fig. 18. Dipilicus cantori; Fig. 19. Onthofagus rangifer (forstørret)

Menneskets Afstamning - 1909

Copris isidis Entomologi Biologi Biller Phanæus faunu Dipilicus cantori Onthofagus rangifer

Fig. 20 Onitis furcifer; Han, set Undersiden; Fig. 21. Onitis furcifer. Figuren til venstre: Han, set fra Siden. Figuren til højre: Hun. a Rudiment af Hovedets Horn. b spor af Brystringens Horn eller Kam

Menneskets Afstamning - 1909

Onitis furcifer Entomologi Biologi Biller

Fig. 22. Bledius taurus, forstyrret. Figuren til venstre: en Han, til højre: en Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Bledius taurus Entomologi Biologi Biller

Chiasognatus Grantii, formindsket. Øverste Figur: Han, nederste Figur: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Chiasognatus Grantii Entomologi Biologi Biller

Fig. 24. Aadelsgraver, Necrophorus (efter Landois). r de to raspe. Figuren til venstra er en del af Raspen, stærkt forstørret

Menneskets Afstamning - 1909

Entomologi Necrophorus Aadelsgraver Landois Raspe

Fig. 25. Et af de bagerste Ben hos en Skarnbasse, Geotrupus stercorarius (efter Landois). r Raspen, c Hofteringen, f Laaret, t Skinnebenet. tr Foden

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Entomologi Biller Landois Geotrupus stercorarius

Fig. 26 Hovedet af den almindelige Laks (Salmo salar), under Parringstiden. [Denne Tegning, ligesom ogsaa de andre i dette Kapitel, er bleven udført af den vel bekendte Kunstner Hr. G. Ford, velvilligst Tilsyn af Dr. Günther og efter Eksemplarer i British Museum

Menneskets Afstamning - 1909

Fisk Iktyologi Laks Dr. Günther Salmo salar

Fig. 27 Hovedet af en Laksehun

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Laksehun Salmo salar Laks Iktyologi

Fig. 28 Callionymus lyra. Øverste Figur: han; nederste hun. NB. Den nederste Figur er mere formindsket end den øverste

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Callionymus lyra Fisk Iktyologi

Fig. 29 Xiphophorus Hellerii. Øverste Figus: Han; nederste: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Sværddrager Xiphophorus Hellerii Fisk Iktyologi

Fig. 30 Plecostomus barbatus. Øverste Figur: Hoved af en Han; nederste Figur: Hoved af en Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Fisk Iktyologi Havkat Plecostomus barbatus

Fig. 31 Triton cristatus (halv naturlig Størrelse, efter Bell's British Reptiles). Øverste Figur: Han i Parringstiden; nederste Figur: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Padder Herpetologi Reptiler Triton cristatus

Fig. 32 Megalophrys montana. De to Figurer til venstre: Han; de to til højre: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Herpetologi Tudser Frøer Dr. Günther Megalophrys montana

Fig. 33 Sitana minor. Han med oppustet Strubepose. (Efter Günters Reptiles of India).); Ceratophora Stoddartii. Øverste Figur: Han; nederste Figur: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Sitana minor Herpetologi Reptiler Krybdyr Dr. Günther Ceratophora Stoddartii

Fig. 35. 35. Chamæleon bifurcus. Øverste Figur: Han; nederste Figur: Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Kamæleoner Krybdyr Reptiler Herpetologi Chamæleon bifurcus

Fig. 36. Chamæleon Owenii. Øverste Figur: Han; nederste Figur Hun

Menneskets Afstamning - 1909

Chamæleon Owenii Reptiler Krybdyr Kamæleoner Herpetologi

Fig. 38. Palmadea cornuta (efter Brehm). Billedet viser den dobbelte Vingespore og Traadannelse paa Hovedet

Menneskets Afstamning - 1909

Fugle Biologi Ornitologi Palmadea cornuta Brehm

Fig. 39. Tetrao cupido, Han. (Efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Fugle Ornitologi Tetrao cupido Brehm

Fig. 40. Paraplyfuglen eller Cephalopterus, Han. (Efter Brehm.)

Menneskets Afstamning - 1909

Ornitologi Biologi Fugle Cephalopterus Paraplyfugle Brehm

Fig. 42. Ydre Halefjer af Scolopax frenata; Fig. 43. Ydre Halefjer af Scolopax javensis

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Fugle Ornitologi Scolopax frenata Halefjer Scolopax javensis

Fig. 46. Kravefugl, Chlamydera maculata, Lysthus (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Biologi Fugle Ornitologi Chlamydera maculata Brehm

Fig. 47. Paradisca rubra, Han (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Brehm Biologi Fugle Paradisca rubra Ornitologi

Fig. 48. Lophornis ornatus, Han og Hun (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Lophornis ornatus Brehm Biologi Fugle Ornitologi

Fig. 49. Spathura underwoodi, Han og Hun (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Spathura underwoodi Ornitologi Fugle Brehm Biologi

Fig. 50. Rubicola crocea, Han (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Rubicola crocea Ornitologi Fugle Brehm Biologi

Fig. 51. Polyplectron chinquis, Han (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Ornitologi Fugle Brehm Biologi Polyplectron chinquis

Fig. 52. Cyllo leda, Linné, efter en Tegning af Trimen, hvor der vises Øjnenes ekstreme Varieringstilstand. A Eksemplar fra Mauritius, en Forvinges Overflade. A1 Eksemplar fra Natal, dito dito. B Eksemplar fra Java, en Bagvinges Overflade. B1 Eksemplar fra Mauritius, dito dito

Menneskets Afstamning - 1909

Antropologi Bagvinger Forvinger Mauritius Biologi Øjet

Fig. 54. Polyplectron chinqius. Parti af Haledækfjer med de to Øjne Naturlig Størrelse; Fig. 55. Polyplectron malaccense. Parti af en Haledækfjer, hvor de to Øjne til Dels flyder sammen. Naturlig Størrelse

Menneskets Afstamning - 1909

Fjer Biologi Ornitologi Øjet Fugle Halefjer Polyplectron chinqius Polyplectron malaccense

Fig. 57. Den nederste Del af en Vingefjer af anden Orden, nærmest til Legemet

Menneskets Afstamning - 1909

Fugle Ornitologi Biologi Fjer Vingefjer

Fig. 58. Del af en af de nær til Legemet siddende Vingefjer af anden Orden, visende de saakaldte elliptiske Ornamenter. Figuren til højre er kun medtaget for Bogstavbetegnelsens Skyld A, B, C osv. Rækker af Pletter, løbende ned til og dannede de elliptiske Ornamenter. b Nederste Plet eller Tegning i Rækken B. c Den næste Plet eller Tegning i samme Række, d Aabenbart en afbrudt Forlængelse af Pletten c i Rækken B

Menneskets Afstamning - 1909

Ornitologi Biologi Pletter Ornamenter

Fig. 59. Parti nær ved Spidsen af en af Vingefjerene af anden Orden, der har fuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. a Den øverste Del. b Den øverste ufuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. (Skatteringen oven over den hvide Plet i Spidsen af Øjet er her en Smule for mørk.) c Fuldkomment Øje

Menneskets Afstamning - 1909

Ornitologi Biologi Fugle Fjer Vingefjer Øjet

Fig. 60. Rhynchæa capensis. (Efter Brehm.)

Menneskets Afstamning - 1909

Fugle Ornitologi Biologi Brehm Rhynchæa capensis

Fig. 63. Hovedet af den almindelige Vildsvineorne i den Livs Foraar

Menneskets Afstamning - 1909

Zoologi Biologi Orner Brehm Vildsvin

Fig. 67. Hoved af en Mandrillehan (efter Gervais „Hist. Nat. des Mammifères")

Menneskets Afstamning - 1909

Aber Biologi Gervais Zoologi Mandril

Fig. 70. Hoved af Semnopithecus rubicundus. Denne og de f'lgende Figurer (efter Prof. Gervais) er meddelt at vise, hvor snurrigt Hovedets Haar er ordnet og udviklet

Menneskets Afstamning - 1909

Aber Biologi Gervais Zoologi Semnopithecus rubicundus

Fig. 71. Hoved af Semnopithecus comatus; Fig. 72. Hoved af Cebus capucinus; Fig. 73. Hoved af Ateles marginatus; Fig. 74. Hoved af Cebus vellerosus

Menneskets Afstamning - 1909

Aber Semnopithecus comatus Biologi Zoologi Cebus capucinus Ateles marginatus Cebus vellerosus

Fig. 75. Cercopithecus petaurista (efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Aber Marekatte Biologi Zoologi Cercopithecus petaurista Brehm

Fig. 76. Cercopithecus Diana (Efter Brehm)

Menneskets Afstamning - 1909

Aber Cercopithecus Dian Zoologi Marekatte Brehm Biologi

Fig. 1. Brudstykke af en ivervintret Gloiotrichia-Koloni. Forrige aars Traade afbrudre, kun lidt af deres Vægge tilbage (X). Store Sporer og spirrende Sporer i de gamle Kæder. Zeis' Vandim. E. L. del.; Fig. 2. Fnug af Gloiotrichia-Kimplanter. 1ste Stadium af den unge Koloni. De enkelte Trichomer er enten Kimplanter eller Hormogonier, dannede af saadanne. Leitz 4. E. L. del. ; Fig. 3. Kolonidannelsen videre fremskreden. Traadene krummer sig, Haardannelsen er begyndt, Heterocystdannelsen ligeledes. Kolonien noget sammentrykt af Dækglasset; Formen er derfor ikke ganske naturlig. Leitz 4. E. L. del.; Fig. 4. Ung Gloiotrichia-Kugle, lidt trykket af Dækglasset, Traadene straaler i Virkeligheden ud i alle Retninger; Traadenes Ender er nu tilspidsede og Heterocystdannelsen er almindelig i Midten af hver Traad. Hele Kolonien har, naar den betragtes uden Dækglas, den udvoksnes Form, tydeligt stort Gelelag. Leitz 4. E. L. del.; Fig. 5. Traad af en ung Gloiotrichia-Koloni isoleret ved Knusning og farvet med Eddikesyre, Methylenblaat. To Heterocyster er dannede i Midten af Traaden ved Deling af en ny Celle. Skededannelse er begyndt. Zeiz' Vandim. E. L. del.

Studier Over De Danske Søers Plankton - 1904

Gloiotrichia Kolonier Tråde Hormogonia Hormogonier Kimplanter Trichomer Heterocyster Heterocystdannelser Gloiotrichia-Kugle Eddikesyre Methylenblåt

Fig. 17 Kemisk Laboratorium. Øvelseslokale for uorganisk Syntese

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Undervisning Uorganiske Synteser Øvelseslokaler Laboratorier

Fig. 18. Kemisk Laboratorium. Øvelseslokale for uorganisk Syntese

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Øvelseslokaler Uorganiske Synteser Undervisning Laboratorier

Fig. 20. Lokale i fysisk-kemisk Laboratorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Vanddampe Elektrokemi Partikler Den Polytekniske Læreanstalt Laboratorier

Fig. 21. Lokale i fysisk-kemiske Laboratorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Vanddampe Partikler Elektroder Elektrokemi Uddannelser Laboratorier

Fig. 38. Kondensationsanlæg

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Maskiner Den Polytekniske Læreanstalt Kondensationsanlæg

Kvælstoffets Kredsløb

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Gødning Kvælstoffer Kredsløb

Fi. 14 Habers Apparat

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Termometre Katalysatorer

Fig. 15 Serpeks elektriske Ovn til Fremstilling af Aluminium-Nitrid

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Kul Aluminiumkvælstof Elektriske ovne

Fig. 2 forestiller A f. en stor lysende kugle, og B en mindre uigennemsigtig; Fig 3: Kjerneskyggen opfanget af en skærm i mn.

Lyslære - 1852

Kærneskygger Lys Gennemsnit

Fig. 1. Faraday's Anskuelse over Gnistdannelse.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Arkitektur & Plantegninger Poler Gnistdannelser Faraday Gnister

Fig. 3. Form og Placering af Elektroderne A1 og A2.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Spændingsamplitude Refleksioner Bølger

Fig. 4. Opstilling til Bestemmelse af sammenhørende Værdier af Forsinkelsen t0 og Længden a.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Elektriske bølger Gnistbaner

Fig. 6. Den med o b c »ækvivalente, stejle« Bølgefront er e b d. Arealet o b c = Arealet b d c.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Energi Teori Volt

Fig. 7. Opstilling, i hvilken en Del af Forsinkelsen i g2 kompenseres ved den ekstra Traadlængde L'0 m mellem a og A1.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Trådlængde Gnistbaner

Fig. 9. B Batteri til Afionisering af Gnistrummet g1. S0 Selvinduktionsruller til at hindre den elektriske Bølges Udligning over B.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Udligning Elektriske bølger Selvinduktionsruller Gnistrum Afionisering

Fig. 11. Forsinkelsen rmin's Afhængighed af Gnistlængden for ren Katode. Den punkterede Linie fremstiller Parablen rmin = c*l^2. G Primærgnistbane. g Undersøgte Gnistbane.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistlængder Parabel Katoder Gnistbaner

Fig. 13. Glasbeholder til Gnistforsøg. K Katode. A Anode. E Mellemstykker, der kan skrues kortere eller længere ind paa de gennemgaende Stænger M, hvorved Gnistlængden l kan varieres.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistlængder Stænger Mellemstykker Anoder Katoder Gnistforsøg

Fig. 14. Forsinkelsens Afhængighed af Lufttrykket for atmosfærisk Luft. De Punkter, for hvilke rmin er Minimum, er markeret ved Cirkler.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Arkitektur & Plantegninger Primærgnister Cirkler Lufttryk

Fig. 20. Kurve I fremstiller den minimale Forsinkelse rmin, Kurve II fremstiller den maskimale Forsinkelse rII for fuldkommen ren Anode, Kurve III fremstiller den til en vis Forureningsgrad af Katoden svarende Forsinkelse rIII for uren Anode.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Katoder Forureningsgrad Anoder

Fig. 22. Forsøgsopstilling til Vædske-Katode. Figuren viser Forholdene for Kviksølvkatode; ved Anvendelsen af fortyndet Svovlsyre som Katode gik Ledningen P gennem hele Længden af Røret R og næsten op til Vædskeoverfladen ved C. Klemmen K, hvori Røret R er indspændt, kan indstilles mikrometrisk i Højden.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Katoder Kviksølvkatoder Væskekatoder

Fig. 23. Gnistbane med roterende Elektroder. Anode A og Katode C. Anoden er mikrometrisk indstillelig i Højden. S Karborundumpapir.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Karborundumpapir Katoder Anoder Gnistbaner

Fig. 24. Forskellige Elektrodeformer. S Kugler, 10 mm i Diameter, C Konus og P Spids.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Spidse elektroder Konus Elektrodeformer

Billedsamling af gnister

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnister Elektroder Poler

Billedsamling af Gnister

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnister Poler

Fig. 1. Karakteristik for metallisk Leder, der følger Ohm's Lov: V= R * i.; Fig. 3. A: Amperemeter med Nulpunkt ved I0 Amp. V: Voltmeter med Nulpunkt ved V0 Volt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Arkitektur & Plantegninger Ohms lov Metalliske ledere Nulpunkter Amperemetre Ampere Volt Voltmetre

Fig. 7. Forudsætning for Udledning af Frekvensformlerne (a) og (b) er, at r er konstant. Naar dette er Tilfældet faas kun kontinuerlige Svingninger for R + r = 0, og Frekvensen af disse maa da være gived ved (b). Duddell's og Nasmyth's Forklaringer af Afvigelserne fra (b) urigtige.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Frekvenser Kontinuerlige svingninger Frekvensformler

Fig. 8. Cykliske (v, i)- Kurver. 0 svarer til den statiske, ∞ til den impulsive Modstandsfaktor. For Kurverne 1, 2, 3 vokser Frekvensen i den angivne Rækkefølge.; Fig. 9. 1) P. O. Pedersen: Beiträge zur Theorie der drahtlosen Telephonie. Jahrh. d. drahtl. Telegraphie V., p. 449-498. 1912. 2) W. Duddell: The Musical Arc. Electrician. Vol. 51. p. 902. 1903. 3) Den i Fig. 2 vist Karakteristik er, hvad man kalder den statiske, der fremkommer, naar Maalingen af sammenhørende Værdier af Strøm og Spænding sker saa langsomt, at Buen faar Lejlighed til at »brænde til« til den hver Gang benyttede Strømstyrke. Sker Variationen hurtigere faas en »dynamisk« Karakteristik, der i Almindelighed er langt mere indviklet. For smaa, hurtigt frem- og tilbagegaaende Variationer, bliver Karakteristikken lukkede Kurver, der igen for meget høje Frekvenser nærmer sig til at være en enkelt, stigende Linie. (Se Fig. 8).; Fig. 10. Skematisk Strømdiagram for Poulsen-Buen. De tykke Linier angiver Svingningskredsen. Katoden bestaar af Kul, Anoden som Regel af vandkølet Kobber. Buen brænder i en brintholdig Atmostfære og i et transversalt Magnetfelt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Modstand Frekvenser Modstandsfaktorer Cykliske kurver Duddell Svingninger Svingningskredse Poulsen-Buen Strømdiagrammer Magnetfelter

Fig. 1

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 2

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 3

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 4

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 5

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 6

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Tyngdecentre Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 7

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 8

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Gravitetscentre Skibe Tyngdepunkter Deplacementer

Fig. 9

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Tyngdepunkter Skibe Deplacementer

Fig. 10

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Tyngdepunkter Skibe Deplacementer

Fig. 14

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Vandpartikler Bølger Skibe Deplacementer

Fig. 15

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Vandpartikler Skibe Deplacementer Bølger

Fig. 19

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Gravitetscentre Cylindere Skibe Deplacementer

Fig. 20

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Gravitetscentre Deplacementer Cylindere

Fig. 22

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Oscillationer Skibe Deplacementer

Fig. 23

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Oscillationer Deplacementer

Fig. 24

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Oscillationer Deplacementer

Fig. 31

Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I S... - 1879

Skibe Oscillationer Deplacementer

Photo No. 8. Recompression Chamber, as referred to on page 7

Submarine Appliances And Their Uses - 1911

Dykkere Rekompressionskamre Trykkamre

COMBINED DIVING BELL & DECOMPRESSION CHAMBER

Submarine Appliances And Their Uses - 1911

Dekompresionskamre Trykkamre Dykkerklokker

INTERNAL STRUCTURE OF SPONGE. Photo No. 80

Submarine Appliances And Their Uses - 1911

Dykkere Harpuner Strukturer Svampe

Fig. 147. Skibets Snit for at beregne statisk Stabilitet

Kend Dit Skib - 1911

Konstruktioner Vinkler Stabilitet Skibe

Fig. 8. „Savannah“s Hjulconstruction og Dampcylinder, den mindre Cylinder er Luftpumpen

Fra Hjulskibenes Dage - 1919

Skibe Luftpumper Cylindere Dampcylindre

FRA DANSK ILT- OG BRINTFABRIK'S FABRIK I AARHUS

Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring - 1914

Brint Ilt Industri Fabrikker Århus

A/S DANSK ILT- & BRINTFABRIKS MASKINHAL I KØBENHAVN

Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring - 1914

Brint Ilt Maskinhaller Fabrikker København

Fig. 32. Ilt-Reduktionsventil

Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring - 1914

Autogen Svejsning Ventiler Ilt

Fig. 1; Fig. 2

Haandbog For Bygmestre, Haandværkere ... - 1915

Geometri Trekanter Matematik Kvadrater

Cylinder

Haandbog For Bygmestre, Haandværkere ... - 1915

Matematik Cylindere

Fig. 15

Lærebog I Matematisk Analyse - 1917

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 79

Lærebog I Matematisk Analyse - 1917

Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 149

Lærebog I Matematisk Analyse - 1917

Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 194

Lærebog I Matematisk Analyse - 1917

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 189

Lærebog I Matematisk Analyse - 1917

Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 1 ; Fig. 2

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 4

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 3

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Matematisk Analyse Matematik Lærebog Johannes Mollerup Harald Bohr

Fig. 1

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 7; Fig. 8

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 16a

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 22b

Lærebog I Matematisk Analyse - 1918

Johannes Mollerup Harald Bohr Lærebog Matematisk Analyse Matematik

Fig. 48. Bølgeformede Aarringe hos Skovfyr. Maalestok 1: 2

Haandbog I Skovbrug - 1898-1902

Årringe Skovbrug Håndbøger Dendrokronologi Skovfyr

Tycho Brahes Planetsystem

Tycho Brahes Fortjenester Af Astronom... - 1901

Astronomi Solsystemer Planeter Tycho Brahe

Termit.Dronning. Naturlig Størrelse

Tropeskovbrug - 1917

Tropeskove Entomologi Insekter Termitter

Fig. 4

Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enor... - 1922

Apparater & Udstyr Hyperkompressorer Kompressorer

Fig. 5

Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enor... - 1922

Apparater & Udstyr Fabrikker Hyperkompressorer Kompressorer

Fig. 8

Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enor... - 1922

Fabrikker Gasblandinger Katalysatorer Ammoniak

Fig. 13

Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enor... - 1922

Industri Ammoniak Fabrikker

Fig. 14

Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enor... - 1922

Ammoniak Fabrikker Koksovne

Fig. 3 Flammeskiven der oxyderer luftens kvælstof

Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets ... - 1909

Flammeskiver Oxideringer Nitrogen Kvælstoffer

Fig. 4. Gjødningsforsøg med rug paa Kristianiaudstillingens forsøgsfelt 1907

Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets ... - 1909

Forsøgsfelter Forsøg Udstillinger Gødninger Kristiania

Fig. 7 Saltpeterfabrikkerne ved Notodden. 40 000 hestekræfter i fuld drift

Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets ... - 1909

Norge Fabrikker Saltpeterfabrikker Notodden

Fig. 3

Lærebog I Optik - 1876

Lys Optik Lærebøger Strålepunkter

Fig. 6

Lærebog I Optik - 1876

Skærme Fotometer Lys Optik Lærebøger

Fig. 40

Lærebog I Optik - 1876

Spejlbilleder Stråler Lys Optik Lærebøger

Fig. 87

Lærebog I Optik - 1876

Fenakistoskoper Phenakistoskoper Penduler Lys Optik Lærebøger

Fig. 105

Lærebog I Optik - 1876

Kikkerter Lys Optik Strålecylinder

Fig. 80

Lærebog I Optik - 1876

Anatomi Optik Lys Øjet

Fig. 7

Den Norske Salpeterindustri - 1906

Apparater & Udstyr Notodden Salpeterindustri Maskiner

Fig. 8

Den Norske Salpeterindustri - 1906

Norge Fabrikker Notodden Salpeterindustri

Fig. 10

Den Norske Salpeterindustri - 1906

Norge Fabrikker Notodden Salpeterindustri

Fig. 1

Lærebog I Fysik - 1903

Energi Teori Varme Varmeækvivalenter

Fig. 26

Lærebog I Fysik - 1903

Lærebøger Fysik Cylindere Glascylinder

Lærebog I Fysik - 1903

Kondensatorer Luftkondensatorer Lærebøger Fysik

Fig. 252

Lærebog I Fysik - 1903

Kapillærelektrisitet Lærebøger Fysik

Fig. 294

Lærebog I Fysik - 1903

Lyskilder Fysik Stråler

Fig. 8. Prismespektroskop. Tilhøjre ses Kollimatoren, tilvenstre Kikkerten; foran en Indretning til Belysning af Traadkorset

Bohrs Atomteori - 1922

Prismer Illustrationer Kikkerter Kollimatorer Prismespektroskoper

Fig. 18. Fotografi af Baner beskrevne a-Partikler (positive Heliumatomer) udslyngede fra radioaktivt Stof

Bohrs Atomteori - 1922

Atomteori Partikler Radioaktivitet Heliumatomer

Fig. 26. Tre Brintliniers, „Opspaltning“ under Paavirkning af et stærkt elektrisk Felt

Bohrs Atomteori - 1922

Elektromagnetisme Atomteori Brintlinjer

Kobber

Bohrs Atomteori - 1922

Atomteori Illustrationer Grundstoffer

NU UDFØRES DET SAMME ARBEJDE PAA DE FOR FAA AAR SIDE ANSKAFFEDE KOMPLETMASKINER

H. E. Gosch & Co Tændstikfabrikker - 1923

Maskiner Kompletmaskiner Industri Fabrikker Tændstikfabrikker

Sullivan "WA 4" Single-Stage, Steam Driven Air Compressor, pumping water at Fort Pitt Brewing Company's Plant, Sharpsburg, Pa

The Sullivan Air Lift Pumping System - 1917

Industri Kompressorer Sullivan

Sullivan, "WJ3," Angle-Compound Air Compressor in the Municipal Water Works at Dickinson, North Dakota

The Sullivan Air Lift Pumping System - 1917

Vandværker Sullivan Kompressorer Industri

Fig. 1

Heltøjshollænderen I Og II - 1919

Geometri Valser Grundværker

Taken with a 21-inch Combination of 11-inch Rectilinear Lens; Taken with 17-inch Combination of 11-inch Rectilinear Lens

Early Work In Photography - 1900

Fotografier Kameraer Retlinsete objektiver

Fig. 2

Beretning Om Hærdeforsøg - 1915

Laboratorieudstyr Muffelovne Ovne

Fig. 1

Beretning Om Hærdeforsøg - 1915

Materialetestninger Laboratorieudstyr Rebondimeter

Beretning Om Hærdeforsøg - 1915

Kalorimetre Laboratorieudstyr Materialetestninger

Kemisk påvirkning af farvet stråling

A Manual Of Photography - 1853

Stråling Kemipåvirkning Kemi

Fig.4a. Undersystem til Figur 4, bestående af ét knudepunkt og forbunde hængestænger

Foranderlige Systemer - 1929

Hængestænger Knudepunkts Analyse Undersystem

Fig. 1. Drejningskurve af skib og Afdriftsvinkler, som illustrerer skibets drejevne

Vejledning For Afholdelse Af Dampprøver - 1892

Drejningsprøver Plangeometri Cirkelperiferi Afdriftsvinkler Søfart

Fig. 2. Hældning af skib for at dreje

Vejledning For Afholdelse Af Dampprøver - 1892

Søfart Plangeometri Diametralplaner

Fig. 3. Drejningsprøve, opstilling til at bestemme drejningskurven for et skib

Vejledning For Afholdelse Af Dampprøver - 1892

Drejningsprøver Forsøg Søfart Plangeometri

Pistol nævnt i forbindelse med forfatterens behov for garanteret andtænding

A Lecture, Or Essay On the most effic... - 1813

Illustrationer Kemi Søfart Våben

Illustration af luftventil

Overslagsbog for Bygmestre, Bygningsh... - 1888

Luft Ventil Luftventiler