ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
98 . Bohrs Teori for Brintspektret. trallinier, der ligger overordentlig tæt. Ved en Overgang som 44—43 vil det afgivne Energikvantum, h-v, og derfor ogsaa v være yderst lille, saa at det vilde svare til en Linie saa langt ude i det ultrarøde, at der slet ikke kan være Tale om at finde den. Indflydelsen af magnetiske og elektriske Felter. Som tidligere omtalt (S. 57), vilde Spektrallinier opspaltes i 3 Kom- ponenter, naar de lysudsendende Atomer blev udsat for magnetiske Kræfter, og den Overensstemmelse, man her fandt, mellem Iagtta- gelserne og Lorentz’ Elektronteori, blev anset for et meget kraftigt Fig. 26. Tre Brintlinlers „Opspaltning“ under Paavirkning af et stærkt elektrisk Felt. Vidnesbyrd om dennes Rigtighed. Efter Bohrs Teori maa det Billede, hvorpaa denne Forklaring liviler, helt opgives; men det liar heldig- vis vist sig, at Bohrs Teori fører til ganske de samme Resultater, og Bolir har tillige ved Hjælp af Korrespondensprincippet kunnet klar- lægge den dybere Grund til denne Overensstemmelse. At Brintlinier ogsaa opspaltedes af elektriske Kraftfelter blev vist i 1912 af Tyskeren Stark. Af Fig. 26 fremgaar det, at dette Fænomen er højst indviklet, og her kunde den klassiske Elektronteori ikke for- klare, livad der skete. Ogsaa for dette Fænomen liar den udvidede Bolirske Teori (med flere Kvantetal) kunnet gøre Rede, og ogsaa her har Korrespondensprincippet vist sin Overlegenlied, idet man ved dette endog fik Mulighed for en tilnærmende Bestemmelse af For- holdet mellem Intensiteterne af de forskellige Linier. Ved en af H. A. Kramers udført Beregning har det vist sig, at Teorien gav saa god Overensstemmelse med Iagttagelserne, som det kunde ventes. Først naar man betænker, hvor overordentlig fine de Maalingsre- sultater er, man kan faa gennem Spektralundersøgelser, kan man rigtig vurdere Betydningen af de i det foregaaende omtalte — saa vel