Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98 . Bohrs Teori for Brintspektret.
trallinier, der ligger overordentlig tæt. Ved en Overgang som 44—43
vil det afgivne Energikvantum, h-v, og derfor ogsaa v være yderst
lille, saa at det vilde svare til en Linie saa langt ude i det ultrarøde,
at der slet ikke kan være Tale om at finde den.
Indflydelsen af magnetiske og elektriske Felter.
Som tidligere omtalt (S. 57), vilde Spektrallinier opspaltes i 3 Kom-
ponenter, naar de lysudsendende Atomer blev udsat for magnetiske
Kræfter, og den Overensstemmelse, man her fandt, mellem Iagtta-
gelserne og Lorentz’ Elektronteori, blev anset for et meget kraftigt
Fig. 26. Tre Brintlinlers „Opspaltning“ under Paavirkning af et stærkt elektrisk
Felt.
Vidnesbyrd om dennes Rigtighed. Efter Bohrs Teori maa det Billede,
hvorpaa denne Forklaring liviler, helt opgives; men det liar heldig-
vis vist sig, at Bohrs Teori fører til ganske de samme Resultater, og
Bolir har tillige ved Hjælp af Korrespondensprincippet kunnet klar-
lægge den dybere Grund til denne Overensstemmelse.
At Brintlinier ogsaa opspaltedes af elektriske Kraftfelter blev vist
i 1912 af Tyskeren Stark. Af Fig. 26 fremgaar det, at dette Fænomen
er højst indviklet, og her kunde den klassiske Elektronteori ikke for-
klare, livad der skete. Ogsaa for dette Fænomen liar den udvidede
Bolirske Teori (med flere Kvantetal) kunnet gøre Rede, og ogsaa her
har Korrespondensprincippet vist sin Overlegenlied, idet man ved
dette endog fik Mulighed for en tilnærmende Bestemmelse af For-
holdet mellem Intensiteterne af de forskellige Linier. Ved en af H. A.
Kramers udført Beregning har det vist sig, at Teorien gav saa god
Overensstemmelse med Iagttagelserne, som det kunde ventes.
Først naar man betænker, hvor overordentlig fine de Maalingsre-
sultater er, man kan faa gennem Spektralundersøgelser, kan man
rigtig vurdere Betydningen af de i det foregaaende omtalte — saa vel