Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Emissionsspektre. 99 som talrige andre — Overensstemmelser mellem Teorien og Iagtta- gelser i Spektret. Tillige maa man holde sig for Øje, livor fuldkom- men hjælpeløs man tidligere stod overfor de besynderlige Gaader, som selv det simpleste af alle Spektre, Brintspektret, frembød. VI. FORSKELLIGE ANVENDELSER AF ROHRS ATOMTEORI Vi har i det foregaaende dvælet saa længe ved Teorien for Brint- spektret, fordi det særlig var ved dette forholdsvis simple Spektrum, at Bohrs Teori for Atomprocesserne allerede i sit første Stadium viste sin Frugtbarhed, og tillige fordi man lettest gennem Betragt- ning af Forholdene ved Brintatomet med dets ene Elektron kunde vinde et Indblik i den Bohrske Atomteoris Grundtanker og dens revolutionære Karakter. Bohrs Teori er dog naturligvis — som det i høj Grad fremgik allerede af hans første Afhandling — hverken begrænset til Brintatomet eller til Spektralfænomenerne; dens Om- raade spænder langt videre; som allerede tidligere antydet, er det dens Opgave at gøre Rede for alle Stoffers samtlige fysiske og ke- miske Egenskaber med Undtagelse af dem, der S. 66 er betegnet som Kerneegenskaber. Denne omfattende Opgave kan naturligvis selv i sine Hovedtræk kun løses gradvis og ved mange Forskeres Samvirken, og det vilde være ganske umuligt at gaa nærmere ind paa det store -Arbejde, som allerede er udført, og de Vanskeligheder, Bohr og andre efterhaanden har faaet Bugt med. Hvor store Van- skeligheder der er at kæmpe med, derom kan man faa et Begreb, af hvad der i Slutningen af forrige Afsnit er fortalt om de yderst sam- mensatte Forhold, der optræder allerede ved Brintspektret, naar man betragter de finere Enkeltheder. Vi maa nøjes med at fremdrage særlig betydningsfulde eller oplysende Træk. Forskellige Emissions- eller Udstraalingsspektre. Medens det neu- trale Brintatom bestaar blot af en positiv Kerne og en enkelt kred- sende Elektron, har de andre Grundstoffer jo i neutral Tilstand fra 2 op til 92 Elektroner i det om Kernen kredsende Elektronsystem. Allerede 2 Elektroner, som i Heliumatomet, vil gøre Forholdene langt mere sammensatte, idet vi her har et System af 3 Legemer, som ind- byrdes tiltrækker eller frastøder hinanden; vi staar overfor det, der i Astronomien betegnes som Trelegemerproblemet, og som af alle Matematikere nævnes med Ærefrygt paa Grund af dets Vanskelig- hed. I Astronomien indskrænkes Vanskelighederne dog overmaade stærkt, naar det ene Legemes Masse er mange Gange større end de andres, som det er Tilfældet med Solens Masse i Forhold til Pla- 7*