Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

100 Forskellige Anvendelser af Bolirs Teori. neternes; da har man forholdsvis simple Metoder til at beregne Be- vægelserne med stor Tilnærmelse, selv naar der ikke er to, men mange Planeter. Man kunde nu fristes til at tro, at vi ved Atomerne havde at gøre med saadanne forholdsvis simple Systemer — Solsystemer i det sniaa — da Kernens Masse jo er mange Gange større end Elektronens. Men selv om den antydede Sammenligning kan tjene til at illustrere Ker- nens Stilling som Systemets „Centrallegeme“, der ved sin Tiltrækning holder Elektronerne sammen, er Sammenligningen i andreHenseender vildledende. Medens Planetbanerne i Solsystemet kan have en hvilken- somhelst Afstand fra Solen, og Planetbevægelsen overalt er beher- sket af Mekanikkens Love, skulde Atomprocesserne jo efter Bohrs Teori være karakteriserede ved visse stationære Baner, og kun i disse kan der være Tale om at anvende Mekanikkens Love. Men desuden er de Kræfter mellem Kerne og Elektroner, vi lier skal regne med, slet ikke bestemt ved deres Masser, men derimod ved deres elektriske Ladninger. I Heliumatomet er Kernens Ladning kun det dobbelte af en Elektrons, og Kernens Tiltrækning paa en Elektron vil derfor kun være dobbelt saa stor som Frastødningen mellem to Elektroner i samme Afstand; denne Frastødning vilde altsaa under disse Forhold i liøj Grad være medbestemmende for Bevægelsen. Ved Grundstoffer med højere Atomnummer har Kerneladningen ganske vist større Overvægt over Elektronladningerne; men til Gengæld er her flere Elektroner. Forholdene bliver i livert Fald ganske ander- ledes indviklede end ved Brintatomet. Ikke des mindre viser dog de almindeligt forekommende Linie- spektre, hvor Linierne ligesom i Brintspektret er ordnede i Serier, om end paa mere sammensat Maade, at der i alt Fald i visse Til- fælde er stor Lighed mellem Udstraalingen fra Brintatomet og fra de mere sammensatte Atomer. For det første kan man ved andre Stollers Liniespektre ligesom ved Brintens udtrykke Svingningstallet v som en Differens mel- lem to Led, hvori der indgaar visse hele Tal, der kan gennemløbe en Række Værdier, og gennem de herved fremkomne Kombinatio- ner af Leddene to og to, udlede de til de forskellige Spektrallinier svarende Talværdier af v. Dette af Ritz opstillede saakaldte Kombina- tionsprincip kan aabenbart i fuld Almindeliglied fortolkes paa Grundlag af Bolirs Postulater, idet de forskellige Kombinationer an- tages at svare til bestemte Atomprocesser, hvorved der sker en Over- gang mellem to stationære Tilstande. Desuden kan Leddene som nævnt S. 47 ofte med Tilnærmelse bringes paa den saakaldte Rydbergske Form K 2 (n + «)