21
blev saa meget mere forbavset over denne Tudses iøjnefaldende
Farver, som jeg tæt ved fandt en Salamander (Proctotretus multima-
culatus), som, naar den blev forskrækket, gjorde sig flad, lukkede
sine Øjne, og-som saa, paa Grund af sine pletvis ordnede Farver,
næppe kunde skelnes fra Sandet.
Med Hensyn til Forskel paa Kønnenes Form, saa kender Dr.
Günther blandt Frøer og Tudser ikke noget slaaende Eksempel her-
paa, dog kan han ofte kende Hannen fra Hunnen derpaa, at den
Fig. 32
Megalophrys montana. De to Figurer til venstre: Han; de to til højre: Hun.
førstes Farver er lidt stærkere; heller ikke kender Dr. Günther
nogen slaaende Forskel paa Kønnenes udvortes Bygning, undtagen
de Udvækster, der i Parringstiden udvikles paa Hannens Forben,
hvilke Udvækster tjener til at holde Hunnen fast med. Megalophrys
montana1) (Fig. 32) frembyder det bedste Eksempel paa en saadan
Forskel i Bygning hos Kønnene; thi hos Hannen er Spidsen af
Næsen og Øjelaagene trukket ud til trekantede Hudlapper, og der
er en lille sort Kirtel paa Ryggen — Karakterer, som mangler eller
kun er svagt udviklede hos Hunnerne. Det er forbavsende, at Frøer
og Tudser ikke har erhvervet mere udprægede Kønsforskelligheder;
thi omendskønt deres Blod er koldt, saa er dog deres Lidenskaber
stærke. Dr. Günther meddeler mig, at han adskillige Gange har
i) Dr. A. Günther: „The Reptiles of India“, Ray. Soc., 1864, S. 413.