Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
fundet en ulykkelig Huntudse død og knust, fordi den har været
for stærkt omfavnet af tre eller fire Hanner.
Men der er dog hos disse Dyr en interessant Forskel paa Køn-
nene, nemlig Hannernes musikalske Evner; men at tale om Musik,
naar det gælder om de uharmoniske og øredøvende Lyde, som frem-
bringes af Peder Okse-Hannerne og nogle andre Arter, synes efter
vor Smag at være et mærkværdig uheldigt Udtryk. Alligevel er der
visse Frøer, der synger paa en afgjort behagelig Maade. Nærved
Rio de Janeiro plejede jeg ofte at sidde om Aftenen for at lytte til
en Mængde smaa Løvfrøer (Hylæ), der sad paa Græsbladene tæt
ved Vandet og udsendte blide, kvidrende, harmoniske Toner. De
forskellige Lyde udsendes hovedsagelig af Hannerne. Dette gælder
saaledes om vor almindelige Frøs Kvækken1). I Overensstemmelse
med dette Forhold er Hannernes Stemmeorganer stærkere udviklede
end Hunnernes. I nogle Slægter er kun Hannerne forsynede med
Sække, der aabner sig indadtil i Svælget2). Hos den spiselige Frø,
Rana esculenta f. Eks. „er Sækkene ejendommelige for Hannerne
og bliver, naar de under Kvækningsakten fyldes med Luft, store
runde Blærer, der staar frem paa hver sin Side af Hovedet nær ved
Mundvigene“. Hannens Kvækken er derved gjort i høj Grad kraftig,
medens Hunnen kun frembringer en sagte brummende Larm3).
Stemmeredskaberne er overordentlig forskelligt byggede hos de for-
skellige Slægter af Familien, og deres Udvikling kan i alle Tilfælde
tilskrives Parringsvalget.
Krybdyr.
Hav skildpadder (Chelonia). Land- og Sumpskildpaddernes Køn
er ikke paa nogen udpræget Maade forskellige. Hos nogle Arter er
Hannens Hale længere end Hunnens. Hos andre er Bugskjoldet lidt
konkavt hos Hannen, af Hensyn til Hunnens Ryg. Hannen hos en
nordamerikansk Sumpskildpadde (Chrysemys picta) har paa sine
Forben dobbelt saa lange Kløer som Hunnen, og den bruger disse
Kløer under Parringsakten4). Angaaende Galapagosøernes store
Skildpadde (Testudo nigra) siger man, at Hannen skal kunne blive
*) Bell: „History of British Reptiles“, 1849, S. 93.
J. Bishop i: „Todd’s Cyclop, of Anat, and Phys.“, Vol. IV S 1503
8) Bell, ibid., S. 112—114.
4) Hr. C. J. Maynard: „The American Naturalist“, Dec. 1869, S. 555.