Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

22 fundet en ulykkelig Huntudse død og knust, fordi den har været for stærkt omfavnet af tre eller fire Hanner. Men der er dog hos disse Dyr en interessant Forskel paa Køn- nene, nemlig Hannernes musikalske Evner; men at tale om Musik, naar det gælder om de uharmoniske og øredøvende Lyde, som frem- bringes af Peder Okse-Hannerne og nogle andre Arter, synes efter vor Smag at være et mærkværdig uheldigt Udtryk. Alligevel er der visse Frøer, der synger paa en afgjort behagelig Maade. Nærved Rio de Janeiro plejede jeg ofte at sidde om Aftenen for at lytte til en Mængde smaa Løvfrøer (Hylæ), der sad paa Græsbladene tæt ved Vandet og udsendte blide, kvidrende, harmoniske Toner. De forskellige Lyde udsendes hovedsagelig af Hannerne. Dette gælder saaledes om vor almindelige Frøs Kvækken1). I Overensstemmelse med dette Forhold er Hannernes Stemmeorganer stærkere udviklede end Hunnernes. I nogle Slægter er kun Hannerne forsynede med Sække, der aabner sig indadtil i Svælget2). Hos den spiselige Frø, Rana esculenta f. Eks. „er Sækkene ejendommelige for Hannerne og bliver, naar de under Kvækningsakten fyldes med Luft, store runde Blærer, der staar frem paa hver sin Side af Hovedet nær ved Mundvigene“. Hannens Kvækken er derved gjort i høj Grad kraftig, medens Hunnen kun frembringer en sagte brummende Larm3). Stemmeredskaberne er overordentlig forskelligt byggede hos de for- skellige Slægter af Familien, og deres Udvikling kan i alle Tilfælde tilskrives Parringsvalget. Krybdyr. Hav skildpadder (Chelonia). Land- og Sumpskildpaddernes Køn er ikke paa nogen udpræget Maade forskellige. Hos nogle Arter er Hannens Hale længere end Hunnens. Hos andre er Bugskjoldet lidt konkavt hos Hannen, af Hensyn til Hunnens Ryg. Hannen hos en nordamerikansk Sumpskildpadde (Chrysemys picta) har paa sine Forben dobbelt saa lange Kløer som Hunnen, og den bruger disse Kløer under Parringsakten4). Angaaende Galapagosøernes store Skildpadde (Testudo nigra) siger man, at Hannen skal kunne blive *) Bell: „History of British Reptiles“, 1849, S. 93. J. Bishop i: „Todd’s Cyclop, of Anat, and Phys.“, Vol. IV S 1503 8) Bell, ibid., S. 112—114. 4) Hr. C. J. Maynard: „The American Naturalist“, Dec. 1869, S. 555.