Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
større end Hunnen, og i Parringstiden, men ikke ellers, frembringer
Hannen en hæs Gøen, som kan høres i mere end hundrede Alens
Afstand. Hunnen derimod giver aldrig nogen Lyd fra sig1).
Krokodiller. — Der er her aabenbart ikke nogen Forskel paa
Kønnenes Farve, ikke heller ved jeg noget om, at Hannerne kæm-
per med hinanden, om endskønt dette er sandsynligt, da nogle Arter
anstrenger sig over al Maade for at stille sig til Skue for Hun-
nerne. Bartram2) giver en Beskrivelse af Alligatorhannen, der søger
at vinde Hunnen ved at ligge og pladske og brøle midt i Lagunen,
„oppustet, saa den er lige ved at revne, med løftet Hoved og løftet
Hale, snurrer og hvirvler den rundt paa Vandets Overflade, ligesom
en Indianerhøvding, der udfører sin Krigsdans“. Under Parrings-
tiden udsendes der fra Kirtlerne paa Krokodillens Underkæbe en
moskusagtig Lugt, som opfylder de Steder, hvor Dyret færdes3).
Slanger (Ophidia). — Der er ikke meget at sige om Slanger.
Dr. Günther meddeler mig, at Hannerne altid er mindre end Hun-
nerne og i Almindelighed har længere og smallere Haler, men nogen
anden Forskel i deres udvortes Bygning kender han ikke. Hvad
Farven angaar, kan Dr. Günther næsten altid kende Hannen fra
Hunnen paa dens mere stærkt fremtrædende Farver; saaledes er det
sorte Zigzagbaand paa Ryggen af den engelske Hugorm skarpere
tegnet hos Hannen end hos Hunnen. Forskellen er meget tydeligere
hos de nordamerikanske Klapperslanger, hvis Han, som Vogteren i
den zoologiske Have viste mig, øjeblikkelig kan kendes fra Hunnen
derpaa, at den er mere smudsiggul over hele Legemet. Hos den
sydafrikanske Bucephalus capensis genfinder vi analoge Forskellig-
heder, thi Hunnen „er aldrig saa spraglet med gult paa Siden som
Hannen“4). Derimod er Hannen af den indiske Dipsas cynodon
sortbrun, og Bugen er til Dels sort, medens Hunnen er rødlig eller
gulagtig olivenfarvet, og Bugen er enten ensformet gulladen eller
marmoreret med sort. Hos Tragops dispar fra det samme Land er
*) Jævnfør min: „Journal of Researches during the Voyage of the Beagle“ ,
1845, S. 384.
2) „Travels through Carolina“ osv., 1791, S. 128.
8) Owen: „Anatomy of Vertebrates“ , Vol. I, 1866, S. 615.
4) Sir Andrew Smith: „Zoolog, of S. Africa: Reptilia“, 1849, Pl. X.