Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
23 større end Hunnen, og i Parringstiden, men ikke ellers, frembringer Hannen en hæs Gøen, som kan høres i mere end hundrede Alens Afstand. Hunnen derimod giver aldrig nogen Lyd fra sig1). Krokodiller. — Der er her aabenbart ikke nogen Forskel paa Kønnenes Farve, ikke heller ved jeg noget om, at Hannerne kæm- per med hinanden, om endskønt dette er sandsynligt, da nogle Arter anstrenger sig over al Maade for at stille sig til Skue for Hun- nerne. Bartram2) giver en Beskrivelse af Alligatorhannen, der søger at vinde Hunnen ved at ligge og pladske og brøle midt i Lagunen, „oppustet, saa den er lige ved at revne, med løftet Hoved og løftet Hale, snurrer og hvirvler den rundt paa Vandets Overflade, ligesom en Indianerhøvding, der udfører sin Krigsdans“. Under Parrings- tiden udsendes der fra Kirtlerne paa Krokodillens Underkæbe en moskusagtig Lugt, som opfylder de Steder, hvor Dyret færdes3). Slanger (Ophidia). — Der er ikke meget at sige om Slanger. Dr. Günther meddeler mig, at Hannerne altid er mindre end Hun- nerne og i Almindelighed har længere og smallere Haler, men nogen anden Forskel i deres udvortes Bygning kender han ikke. Hvad Farven angaar, kan Dr. Günther næsten altid kende Hannen fra Hunnen paa dens mere stærkt fremtrædende Farver; saaledes er det sorte Zigzagbaand paa Ryggen af den engelske Hugorm skarpere tegnet hos Hannen end hos Hunnen. Forskellen er meget tydeligere hos de nordamerikanske Klapperslanger, hvis Han, som Vogteren i den zoologiske Have viste mig, øjeblikkelig kan kendes fra Hunnen derpaa, at den er mere smudsiggul over hele Legemet. Hos den sydafrikanske Bucephalus capensis genfinder vi analoge Forskellig- heder, thi Hunnen „er aldrig saa spraglet med gult paa Siden som Hannen“4). Derimod er Hannen af den indiske Dipsas cynodon sortbrun, og Bugen er til Dels sort, medens Hunnen er rødlig eller gulagtig olivenfarvet, og Bugen er enten ensformet gulladen eller marmoreret med sort. Hos Tragops dispar fra det samme Land er *) Jævnfør min: „Journal of Researches during the Voyage of the Beagle“ , 1845, S. 384. 2) „Travels through Carolina“ osv., 1791, S. 128. 8) Owen: „Anatomy of Vertebrates“ , Vol. I, 1866, S. 615. 4) Sir Andrew Smith: „Zoolog, of S. Africa: Reptilia“, 1849, Pl. X.