108
komplet Trinrække lige til et nogenlunde fuldkomment Øje (/l1),
og dette er bleven frembragt ved en Sammentrækning af de uregel-
mæssige Farveklatter. Hos en anden Række af Eksemplarer kan
man følge en Trinrække, lige fra yderst smaa hvide Prikker, be-
grænsede af en næppe synlig sort Linie (B), til et fuldkommen
symmetrisk og stort Øje (B1)1). I Tilfælde som disse fordrer Udvik-
Fig. 52.
Cyllo leda, Linné, efter en Tegning af Hr. Trimen, hvor der vises Øjnenes ekstreme
Varieringstilstand.
A Eksemplar fra Mauritius, en Forvinges B Eksemplar fra Java, en Bagvinges Over-
Overflade. flade.
A1 Eksemplar fra Natal, dito dito. B1 Eksemplar fra Mauritius, dito dito.
lingen af et fuldkomment Øje ikke noget langt Forløb af Variering
og Udvælgelse.
Hos Fuglene og mange andre Dyr kommer man ved at sammen-
ligne de beslægtede Arter til den Slutning, at der ofte dannes kreds-
formede Pletter derved, at Striberne afbrydes og sammendrages.
Hos Tragopanfasanen repræsenterer svage hvide Linier hos Hunnen
) Dette Træsnit er bleven skaaret efter en smuk Tegning, som Hr. Tri-
men har været saa venlig at tegne for mig; se ligeledes hans Beskri-
velse af den vidunderlig stærke Varieren hos denne Sommerfugls Farve
og Vingeform („Rhophalocera Africæ Australis“, S. 186). Jævnfør lige-
ledes en interessant Afhandling af Hr. H. H. Higgins om Lepidopterer-
nes Ocelli’s Udvikling i: „Quarterly Journal of Science“, Juli 1868,
S. 325.