Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

290 RUMFANG. med en eller anden i sig selv lukket Linie, Ledelinien. Er denne en Cirkel (Tg. 149), kaldes Prismet særlig en Cylinder, og i det Hele kalder man en Flade, frembragt på denne Måde (Tg. 150), selv om Ledelinien ikke er lukket,, en Cylinder flade. Tg. 150. Man indser let, at de parallelle Endeflader — lige- som alle parallele Snit gjennem et Prisme — må være samfældige. Thi da parallele Planer altid skjæres af et hvilket som helst andet Plan i parallele Linier (§ 179), må. Prismets Sideflader bliver Parallelogrammer (§100, Ex. 1),. og hver Linie i den ene Ende- eller Snitflade blive lige stor og parallel med den tilsvarende i den anden. Man kan derfor også tænke sig et Prisme som dannet derved, at en eller anden Figur (Trekant (a), Fir- kant (&), Sexkant (c) Tg. 148, eller Cirkel Tg. 149, osv.) bevæger sig parallel med sig selv, idet et af Figurens Punkter glider langs med en ret Linie. Fastholdes den sidste Opfattelse af et Prisme, kan dette betragtes som dannet af en Stabel af mange Plader af samfældige Figurer. Hver Plade må være lige stor med en Plade af samme Tykkelse, men af rektangulær Form, nemlig en flad Kasse med en ligeså stor, men rektangulær Grundflade og med samme Højde. Hele Prismet bliver altså lige stort med en Stabel af sådanne Kasser, det vil sige, med en Kasse med en ligeså stor