Om Elektriske Gnister I
Gnistforsinkelse

Om elektriske Gnister. 59 af, om Katoden bestraales Fig. 23. Gnistbane med roterende Elek- troder. Anode A og Katode C. An- oden er mikrometrisk indstillelig i Højden. S Karborundumpapir. Endelig viser det sig, at Stabiliteten er forskellig for forskellige Metaller, idet den vokser i den angivne Række- følge: Bly, Tin, Aluminium, Zink, Kobber, Messing, Jern, Platin, Nikkel, Molybdæn, Wolfram. Ifølge det foregaaende skal en Gnistbane, i hvilken Ka- toden stadig holdes ren, karborundumpudset, altid give Gnist for l' = Zmax, og det uafhængigt med ultraviolet Lys eller ikke. Til at prøve denne Konsekvens anvendte vi den i Fig. 23 viste Opstilling, hvor Elektroderne bestaar af to roterende Messing- skiver A og C, af hvilke Ka- toden C under Rotationen sta- dig holdes pudset af et Stykke temmelig groft Karborundum- papir 5. Indskydes denne Gnist- bane i den HERTz’ske Opstil- ling, viser det sig, at Gnisterne ganske regelmæssig bliver ved med at slaa over for l' = Zmax, ganske uafhængig af, om Ka- toden bestraales eller ikke. En Bestraaling af Katoden med ultraviolet Lys har i dette Til- fælde ingen Indflydelse, hver- ken paa Gnisthyppigheden eller paa Størrelsen af den maksimale Gnistlængde. Anodens Til- stand spiller som sædvanlig ingen Rolle. Forsøgene med HERTZ-Effekten har saaledes fuldtud og i enhver Henseende bekræftet vore tidligere Resultater. Det S