Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk
Forfatter: G. Claude
År: 1922
Serie: Særtryk af Teknisk Tidsskrift Nr. 31
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 15
UDK: 661.5
Foredrag holdt den 23. Maj 1922 i Danmarks Naturvidenskabelige Samfund
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14 —
Opmærksomhed — der er en Mængde interessante
Biomstændigheder.
Man kender f. Eks. de uheldige Vilkaar, hvor-
under Benzolets Udskillelse fra Koksovnsgassen fore-
gaar, idet det almindeligt anvendte Opløsningsmid-
del, tung Olie kun højst ufuldstændigt fjærner Ben-
zole). Det er klart, at hvis Benzolfjærnelsen foregaar
under Tryk, vil Betingelserne være grundigt ændre-
de. Fra det Øjeblik da Trykket bliver Grundlaget
Fig. 14.
for Brintens Udvinding, er det naturligt at benytte
sig af Lejligheden. Da vil de 3 à 4 g Benzol, der nu
gaar tabt pr. ni3 Gas, kunne udvindes; og saa vil
Mængden af Opløsningsmidlet, Tabet, Absorptions-
og Destillationsapparaters Dimensioner reduceres til
en Tiendedel.
Dette er ikke alt. Koksovnsgassen indeholder
værdifulde Bestanddele, f. Eks. Ætylen. Der har
tidligere været arbejdet meget paa at finde Metoder
til Udvinding af denne Luftart, hvoraf man vilde
fremstille Alkohol, men da der kun er 1 à 2 pCt.
Ætylen til Stede, er en lønnende Udvinding meget
vanskelig med de hidtil anvendte Midler. Vore For-
søg i »Bethune« har vist, at det gaar som en Leg
under Fortætningsprocessen at udvinde en god Del
af Ætylenet i næsten ren Tilstand.
Da det er saa heldigt, at Brinten er den brænd-
bare Luftart, som pr. m3 har den laveste Brænd-
værdi, har den efter Brintens Fraskillelse tilbage-
blevne Gas en højere Brændværdi end Raagassen, og
man kan derfor med den brintfrie Gas opnaa meget
højere Temperaturer.
Der er ingen Tvivl om, at Koksværkerne vil
modtage Ammoniaksyn lesen under Enormtryk med
aabne Arme, da den vil bevirke, at Værkernes Anlæg
bliver i høj Grad simplificeret: De store Klokkegaso-
metre med Jærnstativerne falder fuldstændigt bort,
de til hinanden svarende Gasfortætnings- og Kataly-
seapparater vil med deres mægtige Ydeevne begge
være af forholdsvis smaa Dimensioner, og endeligt
vil de nævnte, gunstige Biomstændigheder være en
yderligere, kraftig Opmuntring. Det er ogsaa utvivl-
somt, at man — hvis Landbrugets Aftagning af Kvæl-
stofgødning udvikler sig tilfredsstillende — vil kom-
me til at afbrinte al Gas, deri indbefattet den, der
brændes i selve Koksovnene. Min oprindelige, be-
skedne Plan om at bygge smaa Anlæg, knyttede til
alle Fabrikker med Affaldsbrint vil da være langt
overfløjet af Virkeligheden, thi der vil kræves mæg-
tige Apparater, der har lav Enhedspris, og som kun
fordrer ringe Betjening. Derved vil det eneste der
var smaatskaaret ved Planen, forsvinde.
Vi har forøvrigt for ikke at spilde Tiden udar-
bejdet et Fabrikanlæg (for 50 t pr. Dag), hvis før-
ste Del vil blive et Apparat, der pr. Time fremstiller
2000 m3 Brint, som forsyner 2 Sikr. 10 t’s Kataly-
satorer. En Fabrik til en daglig Produktion af 20 t
er ligeledes projekteret. Disse Fabrikker vil pr. t
daglig Produktion koste mindre end 500 000 Francs.
(Ammoniakkens Omdannelse til Gødning iberegnet),
medens Haber's koster mere end 1 Million.
Gødningsspørgsmaalet. — Her er alt-
saa fuldstændigt planlagt en Industri, der er i Stand
til at præstere praktisk talt ubegrænsede Mængder
Kvælstof. Men, for at den skal kunne udvikle sig,
kræves endnu, at Landbruget skal kunne aftage al
den producerede Ammoniak. Ja, mine Herrer, hvis
mit Arbejdsfelt skulde være her, vilde jeg ikke have
nogen Bekymring i den Retning, for jeg ved, hvilken
vidunderlig Udvikling, Deres Landbrug skylder en
vidtstrakt Anvendelse af Kvælstofgødning; men for
Tiden er det i Frankrig, jeg er beskæftiget, og jeg
maa sige, at, selv om jeg i mange Henseender kan