Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk
Forfatter: G. Claude
År: 1922
Serie: Særtryk af Teknisk Tidsskrift Nr. 31
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 15
UDK: 661.5
Foredrag holdt den 23. Maj 1922 i Danmarks Naturvidenskabelige Samfund
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IQ
I
være stolt af mit Land, staar dets Landbrug sørgeligt
langt tilbage. Man bruger dér pr. Hektar 10 Gange
mindre Kvælstofgødning end i Tyskland. Og det er
sandsynligt, at kun et ved en betydelig Prisnedsæt-
telse bevirket, forøget Salg af Kvælstofgødning vil
være i Stand til at muliggøre de omtalte Industriers
Udvikling. Da de Metoder, jeg agter at praktisere
hos os, sandsynligvis vil komme til at faa Virkning
andetsteds og ogsaa her, anser jeg det for rigtigt at
udvikle dem for Dem.
Nu er praktisk talt — i hvert Fald i Frankrig —
den eneste ammoniakalske Gødningsform: Ammo-
niumsulfat. Men i dette Stof er den af Ammoniak-
syntesen resulterende Kvælstofpris forhøjet med 80
pCt., der stammer fra Svovlsyren! Der er altsaa til
Trods for Syntesen intet eller lidet at gøre for at
faa Ammoniumsulfatprisen kendeligt under Prisen
for Sulfatet fra Gasværkerne, hvis Ammoniak næsten
kan siges intet at koste.
Men Sagen stiller sig ganske anderledes, hvis
man i Stedet for at binde Ammoniakken til den dyre
Svovlsyre bruger Kogsaltets Klor, som i store Mas-
ser faas som Affaldsprodukt i Sodafabrikkerne efter
Solvay’s Metode: hvis man altsaa i Stedet for Sulfat
fremstiller Klorid.
Her spiller nu en meget vigtig Omstændighed
ind: hver Gang man fremstiller 1 t Ammoniumklorid,
faar man samtidigt som Biprodukt 1 t Natriumkar-
bonat.
Denne Arbejdsmaade er saa meget mere fordel-
agtig, som man med en overordentlig Lethed faar
baade Ammoniumklorid og Natriumkarbonat ved en
Proces, vi har bragt til Udførelse paa Grundlag af
Schreibt Ideer, og hvorved den store Kuldemængde,
der faas fra min Fremgangsmaades flydende Ammo-
niak, spiller en vigtig Rolle, idet Processen bestaar i
en Række brudte, vekslende Udfældninger i samme
Opløsning; man sparer saaledes baade Destillationer
og kostbare Inddampninger.
Paa denne Maade, ved den samtidige Vinding af
Soda koster Ammoniakkens Overførelse til Gødnings-
stof intet.
Man vil altsaa kunne sælge Kloridets Kvælstof
billigere end Sulfatets; man kan derfor ved Land-
brugets Overgang til Klorid opnaa den nødvendige
Prisnedsættelse for Kvælstoffet. Der kan intet ind-
vendes mod Overgangen — udover at man er væn-
net til at bruge Sulfatet — thi talrige Undersøgelser
har allerede godtgjort, at i de allerfleste Tilfælde er
Kloridets Kvælstof akkurat ligesaa virksomt som
Sulfatets.
Mine Herrer, jeg er nu færdig og er lykkelig,
hvis jeg — til Gengæld for Deres store Taalmodig-
hed — i det mindste har kunnet faa Dem til at be-
undre følgende vidunderlige Fremtidsperspektiv:
Ammoniakken, der selv er blevet et metallurgisk Bi-
produkt, har ved sin Omformning til Gødning faaet
Soda som Biprodukt; der er saaledes — takket være
Enormtrykkene — mellem 3 af Menneskevirksom-
hedens mægtigste Grene tilvejebragt et inderligt For-
hold, som er i Stand til at faa de mest gennemgri-
bende Følger.