Menneskets Afstamning
og Parringsvalget

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Udgave: Anden udgave

Sider: 336

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 700 Forrige Næste
283 Hos alle Ordener frembyder Kønnene hos mange Arter Forskel- ligheder, hvis Betydning man ikke kan forstaa. Et mærkeligt Eks- empel herpaa er en Bille (Fig. 9), hvis Han har den venstre Kind- bakke meget forstørret, saaledes at Munden er stærkt forvreden. Hos en anden Løbebille, nemlig Eurygnathus,1) har vi det, saa vidt Hr. Wollaston ved, enestaaende Tilfælde, at Hun- Fig. 9. nens Hoved er meget bredere og større end Han- nens, men dette Forhold varierer meget. Der kun- JF & de anføres en mangfoldighed af Eksempler. Det »ti vrimler af dem hos Sommerfuglene. Et af de be- , synderligste af dem er, at visse Sommerfuglehan- \ I J / ner har mer eller mindre forkrøblede Forben, idet k W / Skinnebenene og Fødderne er reducerede til rudi- jt IT mentære Knuder. Vingerne er ogsaa ofte forskel- J BL lige hos Kønnene, hvad Nervationen angaar,2) og /fIII \ undertiden er de ogsaa forskellige i Omrids, som / f ’ hos Aricoris epitus, hvilket Hr. A. Butler viste mig yl ] i Britisk Museum. Hannerne hos visse sydameri- / I kanske Sommerfugle har Haartotter i Randen af a Vingerne og hornagtige Udvækster paa det bage- ste Pars Yderside.3) Hos forskellige britiske Som- j li merfugle er, som Hr. Wonfor har vist det, kun MW Hannerne delvis beklædt med særegne Skæl. , Hvad Meningen er med, at St. Hansormehun- | nen lyser, ved man heller ikke; thi det er meget MB tvivlsomt, hvorvidt den oprindelige Hensigt er I I > den, at lede Hannen hen til Hunnen. Det er ingen Ta(^7gt7forstørre°Lt)US farlig Indvending mod denne Antagelse, at Hun- Øverste Figur: Han; nederste Figur: Hun. nen udsender et svagt Lysskær; thi sekundære Kønskarakterer, der er ejendommelige for det ene Køn, udvik- les ofte i en ringe Grad hos det andet. En mere kraftig Ind- J) Insecta Maderensia“ , 1854, S. 20. 2) E. Doubleday i „Annals and Mag. of Nat. Hist.“ Vol. I, 1848, S. 379. Jeg kan tilføje, at ved Vingerne hos visse Hymenoptera (se: Shuckard: „Fossorial Hymenoptera“ , 1837, S. 39—43) er der Forskel paa Køn- nenes Nervation. 8) H. W. Bates i: „Journal of Proc. Linn. Soc.“ Vol VI, 1862, S. 74. Hr. Wonfor’s Iagttagelser er citerede i „Popular Science Review“, 1868, S. 343.