Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
vending er den, at Larverne lyser, og det er hos nogle af Arterne end-
ogsaa glimrende; saaledes meddeler Fritz Müller mig, at de mest
lysende Insekter, han nogensinde saa i Brasilien, var nogle Bille-
larver. Hos visse Arter af Smeldere (Elater) lyser begge Køn. Kirby
og Spence mener, at denne Fosforglans tjener til at skræmme Fjen-
der og jage dem paa Flugt.
Kønnenes ulige Størrelse. — Hos Insekter af alle Slags er Han-
nerne i Almindelighed mindre end Hunnerne;1) og denne Forskel
kan man ofte blive var, endogsaa i Larvetilstanden. Saa betydelig
er Forskellen mellem Han- og Hunsilkeormens (Bombyx mori) Ko-
koner, at de i Frankrig skelnes fra hinanden ved en ejendommelig
Vægtprøve.2) I Dyrerigets lavere Klasser synes Hunnernes Over-
vægt i Størrelse at have sin Grund1 i, at de udvikler et uhyre stort
Antal Æg; og dette holder ogsaa til en vis Grad Stik for Insekter-
nes Vedkommende. Men Dr. Wallace er fremkommet med en langt
rimeligere Forklaring. Efter nøje at have lagt Mærke til Udviklin-
gen af Larverne af Bombyx cynthia og Yamamay og særlig nogle
dværgagtige Larver, hvis Forældre var bleven opfødt med unaturlig
Næring, finder han, „at i samme Forhold som Sommerfuglen er
mindre, er den Tid, der fordres til dens Metamorfose, længere, og
af denne Grund er Hunnen, som er størst og tungest, fordi den maa
bære sine mangfoldige Æg, kommen senere end Hannen, som er
mindre og har mindre at bringe til Modenhed“ .3) Da nu de fleste
Insekter lever kort, og da de er udsat for mangehaande Farer, saa
vil det aabenbart være heldigt for Hunnen at blive befrugtet saa
tidlig som muligt. Dette vil opnaas ved, at Hannerne modnes i stor
Mængde, saadan at de er færdige til at modtage Hunnerne; og
dette vilde igen, som Hr. A. R. Wallace har bemærket,4), meget
naturligt ske ved Kvalitetsvalg; thi de mindre Hanner vilde blive
først modne og vilde saaledes efterlade sig en stor Mængde Efter-
kommere, som vilde arve deres Fædres indskrænkede Størrelse,
medens de større Hanner, fordi de senere er bleven modne, vilde
efterlade sig færre Efterkommere.
*) Kirby and Spence: „Introduction to Entomology“ Vol. III. S. 299.
2) Robinet: „Vers ä Soie“ , 1848, S. 207.
8) Transact. Ent. Soc.“ 3. Serie, Vol. V, S. 486.
4) „Journal of. Proc. Ent. Soc.“ 4. Febr. 1867. S. LXXI.