Menneskets Afstamning
og Parringsvalget
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Udgave: Anden udgave
Sider: 336
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
285
Der er imidlertid Undtagelser fra den Regel, at Insekthannerne
er mindre end Hunnerne; og nogle af disse Undtagelser kan vi for-
staa. Storhed og Styrke maa være fordelagtig for de Hanner, der
kæmper om at komme i Besiddelse af Hunnerne; og saadanne Han-
ner, som gør dette, f. Eks. Eghjorten (Lucanus), er større end
Hunnerne. Der er imidlertid andre Biller, der ikke vides at kæmpe
med hinanden, hos hvilke Hannerne overgaar Hunnerne i Størrelse,
og hvordan det kan være, det ved man ikke; men i nogle af disse
Tilfælde, f. Eks. de store Slægter Dynastes og Megasoma, kan vi
i alt Fald se, at der ikke er nogen Nødvendighed for, at Hannerne
er mindre end Hunnerne, af den Grund, at de skulde være modne
før dem, thi disse Biller lever ikke kort, og der er Tid nok til, at
Parringen kan foregaa. Fremdeles er saaledes undertiden Guld-
smedehannerne (Libellulidæ) tydeligt større, og aldrig mindre end
Hunnerne,1) og Hr. Mac Lachlan tror ikke, at de i Almindelighed
parres med Hunnerne før efter en otte eller fjorten Dages Forløb,
eller førend de har faaet de for Hankønnet ejendommelige Farver.
Men det mærkeligste Tilfælde, der viser, hvilke indviklede og let
oversete Forhold en saa ubetydelig Ejendommelighed som en For-
skel i Størrelse kan være afhængig af, er de med Giftbraad forsy-
nede Hvepse (Hymenoptera); thi Hr. F. Smith meddeler mig, at
hele denne store Gruppe igennem er Hannerne, i Overensstemmelse
med denne almindelige Regel, som oftest mindre end Hunnerne og
bryder deres Pupehylster en Ugestid før disse; men af Bierne er
Hannerne af Apis mellifica (Honningbien), Anthidium manicatum
og Anthophora acervorum og af Gravhvepsene Hannerne af Me-
thoca ichneumonides større end Hunnerne. Forklaringen af denne
Anomali er den, at en Parringsflugt (Sværmen) er absolut nødven-
dig for dise Arter, og Hannerne bliver store og stærke, for at de
kan bære Hunnerne gennem Luften. Tilvæksten i Størrelse er her
bleven erhvervet til Trods for det Forhold, der sædvanlig bestaar
mellem Størrelse og Udviklingsperioden; thi, skønt Hannerne er
de største, kommer de frem af Puppen førend de smaa Hunner.
Vi vil nu gennemgaa de forskellige Ordener, idet vi udvælger
saadanne Forhold, som her nærmest vedkommer os. Lepidoptera
*) Om denne og andre Bemærkninger om de to Køns Størrelse se: Kirby
and Spence, ibid. Vol. Ill, S. 300; om Insekternes Levealder se: S. 344.