Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

156 DEN PYTHAGORÆISKE LÆRESÆTNING. har da den hele Trekant abc og de to små dpe og ene henholdsvis lig med den hele Trekant ade og de to små arne og eoc (§ 100, Ex. 1). Trækkes de to små fra den Tg. 79. store, blive de to små Parallelogrammer penb og mdoe tilbage, og de må altså være lige store. Ex. Der er givet et Rektangel og en Linie afen vis Størrelse. Der skal derefter tegnes, et andet Rektangel med samme Fladefang og med den givne Linie som den ene Side. I den Figur, der bliver at. tegne, vil det givne Rektangel komme til al spille en lignende Rolle som f. Ex. dmeo i Tg. 79, og Linien som ne eller oc. Den pythagoræiske Læresætning. § 117. Med Hensyn til den Sætning, der særlig har fået Navn af den pythagoræiske, og som virkelig også temmelig sikkert skyldes Mesteren selv, savne vi des- værre Oplysning om, hvorledes Pythagoras er kommen til den; og de Gjætninger, man har gjort herom, ere meget forskjellige. Vi ville her vælge én, som vil være i Samklang med det foregående, og som tillige vil vise