ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
648 POLARISATIONSPLANETS DREJNING. Fig. 294. vise sig Farver, ere Forholdene Krystaller med Spejlet CD (Fig. 291) og gøres Straalerne konvergerende ved Hjælp af Linsen K, saa vil Billedet bestaa af to mørke Linier, der danne et Kors; mellem Korsets Grene faas lyse og mørke Buer, naar der anvendes ho- mogent Lys ; med hvidt Lys blive Buerne farvede. Indstilles paa Lys, faas det kom- g plementære Billede. Fig. 294 giver en ® Forestilling om Fænomenets Udseende, naar der er indstillet paa Mørke. Efter samme Princip kan man ogsaa afgøre, om en Lyskilde udsender natur- ligt eller polariseret Lys. Falder Lyset først paa en dobbeltbrydende Plade og derefter paa et Nicols Prisma, vil der nemlig kun naar Lyset er polariseret. Toaksige Krystaller. Langt mere indviklede hos de optisk toaksige Krystaller, hvortil alle 3 ulige store Krystalakser høre. I dem alle findes der dog tre paa hinanden vinkelrette Retninger, der frembyde simplere For- hold. Sliber man af Krystallen et Prisma., hvis brydende Kant er parallel med en af dem, vil en Lysstraale, som brydes i den, dele sig i to Straaler, af hvilke den ene følger den sædvanlige Bryd- ningslov; for denne Straale ere Svingningerne parallelle med Pris- mets brydende Kant. Vi faa saaledes tre Brydningsforhold; ere de bekendte, kan man bestemme Lysets Brydning i alle andre Tilfælde. Herpaa skulle vi dog ikke gaa nærmere ind. Foruden disse 3 Retninger gives der endnu to andre, som frembyde simple Forhold; det er de saakaldte optiske Akser. Slibes af Krystallen en Plade, der er vinkelret paa en af disse Akseretninger, og træffes denne Plade af en Lysstraale, vil den gaa igennem Pladen, uden at undergaa nogen Forandring. Anbringes Pladen ved H i Nörrembergs Apparat (Fig. 291), forholder den sig som en Plade af et enkeltbrydende Stof. Derimod ville Straaler, som ramme den under Indfaldsvinkler, der ere forskellige fra Nul, brydes dobbelt, og man faar derfor i konvergerende Lys et Farvebillede, der har nogen Lighed med det, der faas i en Kalkspathplade, som er sleben vinkelret paa Aksen. POLARISATIONSPLANETS DREJNING. Arago har op- daget, at en Plade af Bjergkrystal, som er vinkelret paa den optiske