Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
648
POLARISATIONSPLANETS DREJNING.
Fig. 294.
vise sig Farver,
ere Forholdene
Krystaller med
Spejlet CD (Fig. 291) og gøres Straalerne konvergerende ved Hjælp
af Linsen K, saa vil Billedet bestaa af to mørke Linier, der danne
et Kors; mellem Korsets Grene faas lyse
og mørke Buer, naar der anvendes ho-
mogent Lys ; med hvidt Lys blive Buerne
farvede. Indstilles paa Lys, faas det kom-
g plementære Billede. Fig. 294 giver en
® Forestilling om Fænomenets Udseende,
naar der er indstillet paa Mørke.
Efter samme Princip kan man ogsaa
afgøre, om en Lyskilde udsender natur-
ligt eller polariseret Lys. Falder Lyset
først paa en dobbeltbrydende Plade og
derefter paa et Nicols Prisma, vil der nemlig kun
naar Lyset er polariseret.
Toaksige Krystaller. Langt mere indviklede
hos de optisk toaksige Krystaller, hvortil alle
3 ulige store Krystalakser høre. I dem alle findes der dog tre
paa hinanden vinkelrette Retninger, der frembyde simplere For-
hold. Sliber man af Krystallen et Prisma., hvis brydende Kant er
parallel med en af dem, vil en Lysstraale, som brydes i den, dele
sig i to Straaler, af hvilke den ene følger den sædvanlige Bryd-
ningslov; for denne Straale ere Svingningerne parallelle med Pris-
mets brydende Kant. Vi faa saaledes tre Brydningsforhold; ere
de bekendte, kan man bestemme Lysets Brydning i alle andre
Tilfælde. Herpaa skulle vi dog ikke gaa nærmere ind.
Foruden disse 3 Retninger gives der endnu to andre, som
frembyde simple Forhold; det er de saakaldte optiske Akser.
Slibes af Krystallen en Plade, der er vinkelret paa en af disse
Akseretninger, og træffes denne Plade af en Lysstraale, vil den gaa
igennem Pladen, uden at undergaa nogen Forandring. Anbringes
Pladen ved H i Nörrembergs Apparat (Fig. 291), forholder den
sig som en Plade af et enkeltbrydende Stof. Derimod ville
Straaler, som ramme den under Indfaldsvinkler, der ere forskellige
fra Nul, brydes dobbelt, og man faar derfor i konvergerende Lys
et Farvebillede, der har nogen Lighed med det, der faas i en
Kalkspathplade, som er sleben vinkelret paa Aksen.
POLARISATIONSPLANETS DREJNING. Arago har op-
daget, at en Plade af Bjergkrystal, som er vinkelret paa den optiske