POLARISATIONSPLANETS DREJNING VED MAGNETISME.
649
Akse, har en særegen Indvirkning paa polariseret Lys. Belyses
Nörrembergs Apparat med Natriumlys, og lægges en saadan Plade '
ved H, faar man Lys gennem Analysatoren, selv om den er stillet
paa Mørke. For virkelig at faa Mørke maa Analysatoren drejes
en Vinkel, hvis Størrelse er proportional med Krystalpladens Tyk-
kelse, og som vokser, naar Bølgebredden aftager.
Drejningsvinklen vokser meget stærkt, naar Bølgebredden af-
tager. Loven for denne Afhængighed er ikke bekendt. Drejnings-
vinklen for en 1 mm. tyk Plade af Bjergkrystal har Soret og
Sarasin maalt ved 20° C. for de Fraunhoferske Linier; de fandt
saaledes for
A B C D E F G H
$0 = 12.67° 15.75° 17.320 21.70° 27.54° 32.770 42.60° 51.19°.
Man finder endvidere, at g> vokser med Temperaturen; for D-Lys
har man efter Soret og Sarasin
<j> — <fa (1 + O.OOOI49 ^)-
Den Side, til højre eller til venstre, til hvilken Drejningen
sker, varierer fra Krystal til Krystal; den afhænger af Egenheder
i deres Bygning, som ogsaa give sig tilkende i Krystalformen.
Af andre faste Stoffer, der dreje Polarisationsplanet, frem-
hæves Zinnober (qp —300°), klorsurt og kromsurt Natron [cp — 2.8°).
Mange Vædsker og Opløsninger besidde samme Egenskab, saa-
ledes Nicotin, Terpentinolie, Opløsninger af Rørsukker, Dekstrin,
Kamfer, Vinsyre o. s. v. Ogsaa Dampe af Terpentinolie og Kamfer
ere virksomme.
POLARISATIONSPLANETS DREJNING VED MAGNE-
TISME. Faraday har opdaget en mærkelig Indvirkning af de
magnetiske Kræfter paa Lyset, som man kan paavise paa følgende
Maade. LadÆ9være enTraad-
rulle, gennem hvilken der sen-
des en elektrisk Strøm. Denne
Strøm vil i Rullens Indre frem-
kalde en magnetisk Kraft F,
hvis Størrelse kan beregnes paa
Fig. 295.
den S. 412 angivne Maade. Inden i Rullen lægges et Metalrør C,
hvis Ender lukkes med Spejlglasplader, Røret fyldes med Svovl-
kulstof. D og E ere to Nicolske Prismer, som indstilles paa Mørke.