Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
S .
I'
n
65O METALREFLEKSION.
Saa snart Strømmen sendes gennem Traadrullen, vil man faa Lys
at se i jE; ved at dreje Nicolen E en vis Vinkel a i den Retning,
i hvilken Strømmen omkredser Rullen, vil man igen faa Mørke.
Vendes Strømmen om, maa Nicolen E drejes Vinklen 2a. tilbage
for at faa Mørke. Man har fundet, at Drejningsvinklen a forholder
sig ligefrem som den magnetiske Kraft F, der virker i Straalens
Forplantningsretning, og ligefrem som Rørets Længde, tor en
Længde af 1 cm. og en magnetisk Kraft 1 i absolut Maal er den
i Svovlkulstof efter:
H. Becquerel Gordon Rayleigh Arons
0.0434 0-0433 0.0430 0.0439 Minutter.
Det synes, at en lignende Virkning af Magnetismen paa pola-
riseret Lys kan finde Sted i alle Legemer; dens Størrelse er
imidlertid meget forskellig. Som Kundt har bemærket, dreje alle
de Grundstoffer, man har undersøgt, Lyset til samme Side som
Svovlkulstof; de ere her anførte saaledes, at Ordenen retter sig
efter Drejningens Størrelse:
Fe, Cd, Ni, Br. Se, S, P, C (Diamant), O, N, H.
Til den modsatte Side dreje en Del Opløsninger af mag-
netiske Metaller.
Kundt har undersøgt Drejningen i gennemsigtige Lag af Jærn,
Nikkel og Kobolt; de dreje, som ovenfor angivet, Polarisations-
planet til samme Side som Svovlkulstof; men de afvige fra alle
andre undersøgte Legemer derved, at Drejningen ikke er propor-
tional med den magnetiske Kraft; den forholder sig paa lignende
Maade som Magnetiseringen, idet den først vokser hurtig, derefter
langsommere, indtil den naar et Maksimum. Dette Maksimum
indtræder, naar den magnetiserende Kraft er 20000 absolutte En-
heder. Af Forsøgene har Kundt beregnet, at Drejningsvinklen i
et Lag Jærn, 1 cm. tykt, vilde beløbe sig til 200000°; et Lag,
1/so mm. tykt, vil da dreje Polarisationsplanet 4000. Til disse
Forsøg benyttede Kundt, ligesom før ham Faraday, en stor Elektro-
magnet, mellem hvis Polstykker Legemet, der skulde undersøges,
blev anbragt. For at faa Lysstraaler igennem det i den magnetiske
Krafts Retning vare Polstykkerne gennemborede.
METALREFLEKSION. Som vi senere skulle se, kan man,
ved at gaa ud fra den elektromagnetiske Lysteori, beregne Styrken
af det Lys, som kastes tilbage fra Overfladen af et gennemsigtigt