METALREFLEKSION.
O
>—I
Legeme. Man har ganske vist ikke uden Held anvendt den
samme Teori paa Metalrefleksionen, men det har dog ikke været
muligt ad denne Vej at forklare alle Forhold ved Lysets Bryd-
ning og Tilbagekastning i Metaller. Vi skulle derfor indskrænke
os til at omtale nogle simple Forhold, der udmærke Metallerne i
optisk Henseende.
Guld kan hamres ud til saa tynde Blade, at det bliver gennem-
sigtigt; det lader da blaat Lys gaa gennem, medens det tilbage-
kastede Lys er gult. Man ledes herved til at antage, at det til-
bagekastede og det gennemgaaende Lys ere komplementære.
Dette Resultat bekræftes ved Undersøgelser over de Farvestoffer,
som have Metalglans. Vi have her et Forhold, der er særegent
for Metallerne; saaledes tilbagekaste farvede Vædsker hvidt Lys;
her er det gennemgaaende Lys ikke komplementært til det til-
bagekastede.
Metallerne tilbagekaste Lyset meget stærkere end andre
Legemer; er det indfaldende Lys polariseret, saa er Intensiteten
større, naar Svingningsretningen er vinkelret paa Indfaldsplanet,
end naar den er parallel med samme. Saaledes har Jamin for et
Staalspejl fundet følgende Værdier for Størrelserne At og Av hvis
Kvadrater angive Forholdet mellem Intensiteten af det tilbage-
kastede og det indfaldende Lys, henholdsvis for Svingninger lodret
paa og parallel med Indfaldsplanet.
i 41 4%
200 0.780 0.770
30 0.790 0.760
40 0.790 0.688
50 0.820 0.666
60 0.897 0,630
70 0-915 0-545
80 0.945 0-547
85 0.951 0.719
Ligesom ved de gennemsigtige Legemer har At et Minimum,
det ligger her ved z — 760 ; Intensiteten af Tilbagekastningen er
her selv ved denne Indfaldsvinkel betydelig, medens der ved Glas
intet Lys kastes tilbage ved Polarisationsvinklen.
Falder polariseret Lys paa et Metalspejl, og danner Svingnings-
retningen en Vinkel <p med Indfaldsplanet, kan man opløse en
Svingning i to Komposanter, af hvilke den ene, E cos q>, ligger i
Indfaldsplanet, medens den anden E sin <p er vinkelret paa dette