Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
652
LYSMAALING.
«
udsendte Lys
atter udsende
kunne derved
meget mang-
Dette er imidlertid ikke Tilfældet; ved Tilbagekastningen opstaar
der en Vejforskel, der er Nul for i — O og som vokser stadig,
indtil den for 2 = 90° bliver lig 11. Det tilbagekastede Lys er
altsaa elliptisk polariseret.
Plan. Vi kunne nu betragte den tilbagekastede Straale som
bestaaende af to Straaler, af hvilke den ene ^Äsinqc har Sving-
ninger vinkelrette paa Indfaldsplanet, medens den anden cos q>
har Svingninger parallelle med Indfaldsplanet. Man kunde nu
tænke sig, at disse kunde danne en polariseret Straale, hvis Sving-
ningsretning med Indfaldsplanet dannede en Vinkel g-', saaledes at
t A
tg <1 = tg <?>•
! '!î!
H
■
S
LYSMAALING. Der har paa flere Steder i det foregaaende
været Tale om Lysstyrke og Lysmaaling; vi skulle her gaa lidt
nærmere ind derpaa. Befinder en Lysgiver, f. Eks. Flammen af
et Stearinlys, sig i et mørkt Værelse, saa vil det
opfanges af Væggene; disse ville derved belyses og
en Del af Lyset. Belysningsforholdene i Rummet
efter Værelsets Form og Væggenes Farve blive
foldige. Antages, som det i Reglen tilnærmelsesvis er Tilfældet,
at Luften ikke absorberer nogen kendelig Lysmængde, saa vil
den samlede Lysmængde L, der falder paa Væggene, være uaf-
hængig af Værelsets Størrelse. Ved Hjælp heraf kunne vi
bestemme den Lysmængde, der falder paa en given Flade. Først
betragtes et lysende Punkt, der udsender Lys ligeligt i alle Ret-
ninger. I Afstand r fra Punktet tænke vi os en lille Flade dS,
som er vinkelret paa r. Udsender Lyspunktet Lysmængden l i
Tidsenheden, saa vil dS i denne Tid modtage Lysmængden IdS/^m2.
En Flamme kan betragtes som bestaaende af lysende Punkter;
udsender den i Tidsenheden Lysmængden L, saa vil Fladen dS,
naar dens Afstand r fra Flammen er stor i Forhold til Flammens
Udstrækning opfange Lysmængden LdSl^tr2. Har man en lysende
Flade, f. Eks. en glødende Metalplade, vil Belysningen paa et
Fladeelement derimod ikke kunne bestemmes saaledes, da Ud-
straalingen her afhænger af den Vinkel, Straalerne danne med
Fladens Normal; dette Tilfælde vil blive behandlet i det følgende
(S. 661). Træffes dS under Indfaldsvinklen i af Straalerne fra en
Flamme, bliver den opfangede Lysmængde LdS cos i/^nr2.