Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LYSMAALING.
653
I Almindelighed bestaar Opgaven i at sammenligne to Lys-
givere. Man bringer dem i Reglen til hver at belyse sin af to
hvide Papirflader, der ligge tæt op til hinanden og som danne
samme Vinkel med de indfaldende Straaler. Lyskildernes Afstande
varieres da, indtil begge ere lige stærkt belyste; man har da, idet
deres »Lysstyrker« kaldes Z, og Z2, deres Afstande rx og r2, at
LJr* = LJrf hvoraf Forholdet LJLt beregnes.
De eksperimentale Metoder af Bouguer, Ritchie og Rumford,
som hertil i Reglen anvendes, ere saa bekendte, at det ikke er
nødvendigt at omtale dem her. Det er vanskeligt at opnaa større
Nøjagtighed end 1 %.
Vanskeligheden ved disse Metoder bestaar fornemmelig i, at
de belyste Flader, som skulle sammenlignes, ikke kunne bringes
til helt at støde sammen. I denne Henseende har Bunsens Foto-
meter et betydeligt Fortrin fremfor de andre. Han frembringer
ved Olie eller Stearin en saakaldet Fedtplet paa et Stykke Papir
og stiller Lyskilderne hver paa sin Side af Papiret. Man vil da
kunne opnaa, at Fedtpletten forsvinder, naar den ses fra den ene
Side; da i dette Tilfælde det gennemgaaende Lys er lige saa
stærkt som det tilbagekastede, skulde man tro, at Lysstyrken
kunde bestemmes paa den sædvanlige Maade. Betragtes imidlertid
Papiret fra den anden Side, vil Pletten der ses tydeligt; man faar
derfor kun et nogenlunde rigtigt Resultat ved først at bringe
Pletten til at forsvinde, naar den ses fra den ene Side, og derpaa
at gøre det samme for den anden Sides
Vedkommende. Af Lysenes Middel-
afstande kan Lysstyrken da bestemmes.
Den største Nøjagtighed opnaas dog
ved at benytte Lummer og Brodhuns
Fotometer, der i Princippet har stor
Lighed med Bunsens Fotometer. ABC
og DEF ere to retvinklede og lige-
I
benede Glasprismer. Af det sidstnævnte
Prismes Hypotenuseflade bortslibes Ran-
den saaledes, at kun den cirkulære plane
Flade GH bliver tilbage. Prismerne
trykkes nu med Hypotenusefladerne
haardt imod hinanden, saaledes at de
ved GH forholde sig som en sammenhængende Glasmasse. Denne
Flade spiller da her samme Rolle som Fedtpletten i Bunsens.