Fysik

Fig. 3. Mekanismen i et Penduluhr: A. Aksen, CD. Valsen, hvorpaa Klokkesnoren oprindes, P Kontravægten. ; Fig. 4. Tandhjulet med Hæmværket. D. Aksen, som gaar rundt, eftersom Loddet synker. BCA. Hæmværket, A. Fæstepunktet for Pendulet.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Mekanik Ure Klokkesnore Pendulure Penduler Tandhjul

Fig. 6. Foucaults Pendul

Hvorfor? - Fordi - 1890

Tyngdekraft Målestokke Penduler Foucault

Fig. 9. Sikker Ligevægt. ; Fig. 10 . Usikker Ligevægt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Mekanik Grundflader Tyngdepunkter

Fig. 33. Naturlig Magnet eller Magnetsten. HH Polerne, A det nevtrale Bælte.; Fig. 34 Kunstig Magnet. HH Polerne, A det nevtrale Bælte, Filspaanen samler sig ved Magnetens Poler.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Naturlige magneter Magnetsten Magnetisme Kunstige magneter

Fig. 35. Naturlig Magnet med Armering.; Fig. 36.Enkelt Strygning.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Armeringer Magneter Magnetisme Naturlige magneter Stål

Fig. 37. Dobbelt Strygning; første Metode.; Fig. 38. Dobbelt Strygning; anden Metode.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Stål Magnetisme Metoder

Fig. 39. Magnetisk Magasin.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Stål Magnetisme Magnetisk Magasin

Fig. 40. Den magnetiske Inklination.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magnetisme Ækvator Den magnetiske Inklination

Fig. 41. Inklinationsinstrument.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Magneter Magnetisme Inklinationsinstrumenter

Fig. 43. Elektroforet; Fig. 44 Elektroforets Anvendelse

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Apparater & Udstyr Magnetisme Elektroforeter

Fig. 45. Kondensatoren

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Franklins Skive Kondensatorer

Fig. 46. Ladnings- eller Leydenerflasken

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Ladningsflasker Leydenerflasker

Fig. 47. Guldbladselektroskopet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Elektroskoper Guldbladselektroskoper

Fig. 82. Ampèreske Strømme i en Magnet; Fig. 83. Magnetisering ved den galvaniske Strøm

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Strøm Magnetisme

Fig. 84. En Elektromagnet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Elektromagnetisme Magnetisme

Fig. 87. Siemens' magneto-elektriske Maskine

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Strøm Magnetisme Siemens

Fig. 88. Grammes Ring

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Grammes ring

Fig. 89. Grammes Dynamomaskine (til Haandkraft); Fig. 90. Grammes Maskine (til Dampkraft)

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Grammes Dynamomaskine Magnetisme Dampkraft Grammes Maskine

Fig. 93. Bells Telefon

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Elektronik Bells Telefon

Fig. 94. Bells Telefon, ordnet til Samtale

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magnetisme Bells Telefon

Fig. 95. Aders Telefon

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Aders Telefon

Fig. 96. Berthons Telefon.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Kultelefoner Berthons Telefon

Fig. 115. Luftpistol

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fyrtøj Kompression Varme Luftpistoler

Fig. 119. Kompensationspendul. A Jernstang, B Messingstang.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Messingstænger Jernstænger Penduler Kompensationspenduler

Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven

Hvorfor? - Fordi - 1890

Opvarmning Luftarter Væsker Varme Temperaturer

Fig. 124. Varmestraalernes Refleksion i et konkavt Spejl. ; Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Konkave spejle Refleksioner Varmestråler

Fig. 127. Skyggen, naar Lysgiveren er et Punkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lys Skygge

Fig. 128. Skygge og halvskygge.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Kærneskygger Halvskygge Skygge

Fig. I29. Lysets Refleksion.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Lys

Fig. 131. Lysets Brydning.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lysbrydninger Grænseflader Brydninger Lys

Fig. 132 Søens Bund synes hævet som Følge af Lysbrydningen.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Søer Lysbrydninger Lys Grænseflader Brydninger

Fig. 136. Hovedformer af konvekse Lindser; Fig 137. Hovedformerne af konkave Lindser

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lys Konvekse linser Linser Konkave linser

Fig. 149. Lysets Gang i en Regndraabe efter dobbelt Refleksion

Hvorfor? - Fordi - 1890

Refleksioner Regndråber Regn Lys

Fig. 152 Spøgelset paa Brocken

Hvorfor? - Fordi - 1890

Refleksioner Bjerge Illusioner Lys Spøgelser

Fig. 153. Skematisk Billede af Lysstråalernes Gang ved Luftspejlingen i Ørkenen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Ørkener Palmer Lys

Fig. 154. Skematisk Billede af Lysstraalernes Gang ved Luftspejling i de koldere Egne; Fig. 156. (A Skib, der er under Horisonten CD og hvis Billede man dog kan se omvendt i B.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Skibe Lysstråler Refleksioner Luftspejlinger Horisonter

Fig. 183. Robinsons Anæmometer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Robinsons Anæmometer Anæmometre

Tg. 1 Ret linje; Tg. 2 Ret linje

Historisk Mathematik - 1888

Øjet Illustrationer Linjer Naturlove

Fig. 13a Transversalkraft

Simple Konstruktioner af Armeret Beton - 1913

Betonkonstruktioner Transversalkrafter

Fig. 23. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Vinkler Figurer Parallelogrammer Prismer

Fig. 24. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 25. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 26. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.; Fig. 27. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Figurer Parallelpipedum Parallelogrammer Prismer Tyngdepunkter Landskaber & Områder

Fig. 34. Opmaaling, Plantegning m. m.

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Vinkler Linjer Spejlbilleder

Fing. 20. Nivelleringsinstrument

Haandbog for Formænd ved Jord- og Bet... - 1913

Okularer Waterpas Nivelleringsinstrumenter Kikkerter

Belastningsprøven, Prøvemurene sete fra den modsatte Side. Oven paa Murene er opstablet Cementsten, der i alt vejer 1500 kg.

Billige Boliger Af Stampet Ler - 1920

Ler Cementsten Jordhuse Belastningsprøver

Absolut Skødesløshed paavistved Hjælp af X=Straaler

Michelins Haandbog for Automobilringe... - 1920

Dækslanger Røntgen X-Stråler

Fig. 20. Lokale i fysisk-kemisk Laboratorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Vanddampe Elektrokemi Partikler Den Polytekniske Læreanstalt Laboratorier

Fig. 21. Lokale i fysisk-kemiske Laboratorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Vanddampe Partikler Elektroder Elektrokemi Uddannelser Laboratorier

Fig. 38. Kondensationsanlæg

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Maskiner Den Polytekniske Læreanstalt Kondensationsanlæg

Fig. 2 forestiller A f. en stor lysende kugle, og B en mindre uigennemsigtig; Fig 3: Kjerneskyggen opfanget af en skærm i mn.

Lyslære - 1852

Kærneskygger Lys Gennemsnit

Fig. 1. Faraday's Anskuelse over Gnistdannelse.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Arkitektur & Plantegninger Poler Gnistdannelser Faraday Gnister

Fig. 3. Form og Placering af Elektroderne A1 og A2.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Spændingsamplitude Refleksioner Bølger

Fig. 4. Opstilling til Bestemmelse af sammenhørende Værdier af Forsinkelsen t0 og Længden a.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Elektriske bølger Gnistbaner

Fig. 6. Den med o b c »ækvivalente, stejle« Bølgefront er e b d. Arealet o b c = Arealet b d c.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Energi Teori Volt

Fig. 7. Opstilling, i hvilken en Del af Forsinkelsen i g2 kompenseres ved den ekstra Traadlængde L'0 m mellem a og A1.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Trådlængde Gnistbaner

Fig. 9. B Batteri til Afionisering af Gnistrummet g1. S0 Selvinduktionsruller til at hindre den elektriske Bølges Udligning over B.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Udligning Elektriske bølger Selvinduktionsruller Gnistrum Afionisering

Fig. 13. Glasbeholder til Gnistforsøg. K Katode. A Anode. E Mellemstykker, der kan skrues kortere eller længere ind paa de gennemgaende Stænger M, hvorved Gnistlængden l kan varieres.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistlængder Stænger Mellemstykker Anoder Katoder Gnistforsøg

Fig. 20. Kurve I fremstiller den minimale Forsinkelse rmin, Kurve II fremstiller den maskimale Forsinkelse rII for fuldkommen ren Anode, Kurve III fremstiller den til en vis Forureningsgrad af Katoden svarende Forsinkelse rIII for uren Anode.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Katoder Forureningsgrad Anoder

Fig. 22. Forsøgsopstilling til Vædske-Katode. Figuren viser Forholdene for Kviksølvkatode; ved Anvendelsen af fortyndet Svovlsyre som Katode gik Ledningen P gennem hele Længden af Røret R og næsten op til Vædskeoverfladen ved C. Klemmen K, hvori Røret R er indspændt, kan indstilles mikrometrisk i Højden.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Katoder Kviksølvkatoder Væskekatoder

Fig. 23. Gnistbane med roterende Elektroder. Anode A og Katode C. Anoden er mikrometrisk indstillelig i Højden. S Karborundumpapir.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Karborundumpapir Katoder Anoder Gnistbaner

Fig. 24. Forskellige Elektrodeformer. S Kugler, 10 mm i Diameter, C Konus og P Spids.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Spidse elektroder Konus Elektrodeformer

Billedsamling af gnister

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnister Elektroder Poler

Billedsamling af Gnister

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnister Poler

Fig. 1. Karakteristik for metallisk Leder, der følger Ohm's Lov: V= R * i.; Fig. 3. A: Amperemeter med Nulpunkt ved I0 Amp. V: Voltmeter med Nulpunkt ved V0 Volt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Arkitektur & Plantegninger Ohms lov Metalliske ledere Nulpunkter Amperemetre Ampere Volt Voltmetre

Fig. 7. Forudsætning for Udledning af Frekvensformlerne (a) og (b) er, at r er konstant. Naar dette er Tilfældet faas kun kontinuerlige Svingninger for R + r = 0, og Frekvensen af disse maa da være gived ved (b). Duddell's og Nasmyth's Forklaringer af Afvigelserne fra (b) urigtige.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Frekvenser Kontinuerlige svingninger Frekvensformler

Fig. 8. Cykliske (v, i)- Kurver. 0 svarer til den statiske, ∞ til den impulsive Modstandsfaktor. For Kurverne 1, 2, 3 vokser Frekvensen i den angivne Rækkefølge.; Fig. 9. 1) P. O. Pedersen: Beiträge zur Theorie der drahtlosen Telephonie. Jahrh. d. drahtl. Telegraphie V., p. 449-498. 1912. 2) W. Duddell: The Musical Arc. Electrician. Vol. 51. p. 902. 1903. 3) Den i Fig. 2 vist Karakteristik er, hvad man kalder den statiske, der fremkommer, naar Maalingen af sammenhørende Værdier af Strøm og Spænding sker saa langsomt, at Buen faar Lejlighed til at »brænde til« til den hver Gang benyttede Strømstyrke. Sker Variationen hurtigere faas en »dynamisk« Karakteristik, der i Almindelighed er langt mere indviklet. For smaa, hurtigt frem- og tilbagegaaende Variationer, bliver Karakteristikken lukkede Kurver, der igen for meget høje Frekvenser nærmer sig til at være en enkelt, stigende Linie. (Se Fig. 8).; Fig. 10. Skematisk Strømdiagram for Poulsen-Buen. De tykke Linier angiver Svingningskredsen. Katoden bestaar af Kul, Anoden som Regel af vandkølet Kobber. Buen brænder i en brintholdig Atmostfære og i et transversalt Magnetfelt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Modstand Frekvenser Modstandsfaktorer Cykliske kurver Duddell Svingninger Svingningskredse Poulsen-Buen Strømdiagrammer Magnetfelter

Fig. 1