ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
32 Lysbølgerne og Spektret. stillede Newtons Samtidige Hollænderen Huygens sin Bølgeteori, ifølge hvilken Lyset var en fra de lysende Legemer udgaaende Bølge- bevægelse i et Stof, Æteren, der opfyldte det ellers tomme Verdens- rum og gennemtrængte alle Legemer, i alt Fald de gennemsigtige. I det 19. Aarhundrede bragtes Bølgeteorien — særlig af Englænderen Young og Franskmanden Fresnel — til afgørende Sejr over Emis- sionsteorien, og da den Opfattelse, at Lyset er en Bølgebevægelse, spiller en stor Rolle i det følgende, skal vi her opholde os lidt ved visse for alle Bølgebevægelser fælles Forhold, idet vi herved henter Fig. 4. Fotografi af Interferens mellem Fig. 5. Et Styklæ af samme Billede to ens Bølgesystemer. forstørret. (Efter Grimsehl: Lehrbuch der Physik). anskuelige Eksempler fra Vandbølgers Udbredelse paa en Vandflade eller Lydbølgers Udbredelse i Luften. Lad os tænke os, at vi staar i en Baad, som er forankret midt ude i Vandet, og betragter regelmæssige Bølger, der passerer forbi Baa- den. Dersom det er Vindstille, og Vandet ikke er i Strømning, vil en Korkprop eller anden let Genstand, som ligger paa Vandet, løftes af Bølgebjergene, synke ned i Bølgedalene og tillige gaa lidt fremad paa Bølgetoppen og tilbage i Bølgedalen, men forøvrigt forblive paa samme Sted. Idet Proppen følges med de omliggende Vanddele, viser den disses Bevægelse, og man ser saaledes, at den enkelte Vanddel udfører en Svingning eller rettere et Kredsløb, som er fuldført i den Tid, Bølgebevægelsen skrider en „Bølgebredde“, eller som vi hellere vil kalde det, en „Bølgelængde“ frem d. v. s. saa langt som Afstanden fra en Bjergtop til den følgende. Denne Tid kan vi kalde Svingnings- tiden eller Perioden. Tæller vi, hvormange Bølgebjerge der skrider forbi i en vis Tid, har vi dermed ogsaa talt den enkelte Vanddels Svingninger i samme Tid. Antallet af Svingninger i Tidsenheden, som vi lier passende kan lade være i Minut, kalder vi Svingningstallet eller Frekvensen. Er Svingningstallet f. Eks. 40, og er Bølgelængden 3 Meter, vil Bølgebevægelsen skride 3 X 40 — 120m frem i 1 Min.