Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Lysbølgerne og Spektret.
stillede Newtons Samtidige Hollænderen Huygens sin Bølgeteori,
ifølge hvilken Lyset var en fra de lysende Legemer udgaaende Bølge-
bevægelse i et Stof, Æteren, der opfyldte det ellers tomme Verdens-
rum og gennemtrængte alle Legemer, i alt Fald de gennemsigtige. I
det 19. Aarhundrede bragtes Bølgeteorien — særlig af Englænderen
Young og Franskmanden Fresnel — til afgørende Sejr over Emis-
sionsteorien, og da den Opfattelse, at Lyset er en Bølgebevægelse,
spiller en stor Rolle i det følgende, skal vi her opholde os lidt ved
visse for alle Bølgebevægelser fælles Forhold, idet vi herved henter
Fig. 4. Fotografi af Interferens mellem Fig. 5. Et Styklæ af samme Billede
to ens Bølgesystemer. forstørret.
(Efter Grimsehl: Lehrbuch der Physik).
anskuelige Eksempler fra Vandbølgers Udbredelse paa en Vandflade
eller Lydbølgers Udbredelse i Luften.
Lad os tænke os, at vi staar i en Baad, som er forankret midt ude
i Vandet, og betragter regelmæssige Bølger, der passerer forbi Baa-
den. Dersom det er Vindstille, og Vandet ikke er i Strømning, vil en
Korkprop eller anden let Genstand, som ligger paa Vandet, løftes af
Bølgebjergene, synke ned i Bølgedalene og tillige gaa lidt fremad paa
Bølgetoppen og tilbage i Bølgedalen, men forøvrigt forblive paa
samme Sted. Idet Proppen følges med de omliggende Vanddele, viser
den disses Bevægelse, og man ser saaledes, at den enkelte Vanddel
udfører en Svingning eller rettere et Kredsløb, som er fuldført i den
Tid, Bølgebevægelsen skrider en „Bølgebredde“, eller som vi hellere
vil kalde det, en „Bølgelængde“ frem d. v. s. saa langt som Afstanden
fra en Bjergtop til den følgende. Denne Tid kan vi kalde Svingnings-
tiden eller Perioden. Tæller vi, hvormange Bølgebjerge der skrider
forbi i en vis Tid, har vi dermed ogsaa talt den enkelte Vanddels
Svingninger i samme Tid. Antallet af Svingninger i Tidsenheden,
som vi lier passende kan lade være i Minut, kalder vi Svingningstallet
eller Frekvensen. Er Svingningstallet f. Eks. 40, og er Bølgelængden
3 Meter, vil Bølgebevægelsen skride 3 X 40 — 120m frem i 1 Min.